Lad mig først og fremmest beklage, at jeg ikke har skrevet på denne blog i et stykke tid. Fremover vil der være indlæg hver uge.
2011 – et roligt år med fortsat vækst – hvis vi ser bort fra den fortsatte trussel fra venstrefløj og narkobaroner.
2011 var på mange måder et roligt år, hvis vi ser bort fra det fortsatte absurde voldsniveau, som primært er resultatet af den fortsatte “kamp mod narkotika”. Selv om medierne herhjemme primært skriver om udviklingen i Mexico, er der tale om en udvikling som primært truer de fattige mellemamerikanske lande, hvis muligheder for at gøre noget i forhold til de velbevæbnede og ressourcestærke mexicanske karteller er stort set lig nul. Lande som Honduras, El Salvador og Guatamala bliver endda ramt dobbelt, fordi Colombia’s succes med at bekæmpe narkotikakriminaliteten (en succes som bestemt er begrænset), ud over at have flyttet produktionen til Bolivia og ikke mindst Peru, sammen med Mexicos fortsatte kampagne mod kartellerne, har øget deres aktivitet i netop de mellemamerikanske lande.
I lande som Venezuela, Bolivia, Ecuador og Argentina fortsatte myndighederne desværre med at begrænse ytringsfriheden, mens det i Nicaragua lykkedes Daniel Ortega at blive genvalgt som præsident, på trods af at det er i strid med landets grundlov. Den sag klarede sandinisterne dog ved at man i 2010 havde sikret sig at ens politiske allierede dominerer højesteret.
I lighed med Argentina sikredes valgsejren for den siddende præsident ikke mindst i kraft af evnen til at fremme den økonomiske vækst via brug af offentlige midler – prisen betales efter valget.
I det hele tale var den økonomiske udvikling, ikke mindst set i forhold til i USA og Europa, ganske gunstig, med en gennemsnitlig vækst i BNP for hele regionen på ca. 4,5 procent. Blandt de hurtigst voksende økonomier finder vi som det efterhånden har været reglen i en del år, de tre latinamerikansk tigre, Chile, Panama og Peru. Peru oplevede således en vækst på ca. 7 procent, drevet af udviklingen i den private sektor, hvor vækstraten var tocifret. I Chile voksede økonomien med 6,3 procent mens Panama oplevede en vækst på ca. 7,4 procent.
Der er også grund til at nævne Colombia, som voksende med respektable 5 procent, og er ved at lægge fundamentet for at blive en Latinamerikas mest dynamiske økonomier.
Tragedien Argentina
På overfladen var 2011 endnu et forrygende år i Argentina, med en estimeret vækst på 8,65 procent, men…..
Argentina fører en yderst kortsigtet økonomisk politik. Og med en reel inflation på omkring 25 procent og pres på handels- og betalingsbalance, er risikoen for overophedning og efterfølgende nedsmeltning af økonomien reel. Udfordringen for Christina Fernández de Kirchner., som genvalgtes med et overvældende flertal i efteråret, er at få styr på de offentlige finanser og lønudviklingen. Om det lykkes afhænger helt af hendes og regerings evner til at styre de politiske interessenter, som hendes magt er baseret på – ikke mindst fagforeningerne.
Argentinas bemærkelsesværdige comeback siden nedsmeltningen i 2000 har været ikke så lidt begunstiget i en positiv udvikling i priserne på landets traditionelle eksportprodukter. Men denne udvikling fortsætte næppe i de kommende år. Samtidig er ekstern låntagning fortsat et problem grundet de udeståender man har med kreditorer som ikke accepterer en nedskrivning af den gæld, man opgav at betale af på i 2001.
Endelig lider økonomien under manglende investeringer.
Til gengæld har man skruet op for retorikken og kravene om at “Malvinas”, som Argentinerne kalder Falklandsøerne, “igen” bliver en del af Argentina – her op til 30 års dagen for Falklandskrigen i 1982. Det er et emne vi vender tilbage til snarest.
Brasilien – kraftigt faldene vækst og populær præsident.
Brasilien oplevede i 2011 regionens største fald i væksten. Fra i 2010 at have haft en vækst på ca. 7,5 procent, faldt denne i det forgangne år til ca. 3 procent. Forventninger til det kommende år peger ikke på en forbedring fremadrettet. Det synes dog ikke at være gået ud over præsident Dilma Rousseffs popularitet. Tværtimod synes hun at være blevet styrket og være trådt ud af sin forgænger, Lulas, skygge. Hendes håndtering af en lang række korruptions-skandaler, som jeg har skrevet om på denne blog, har tilsyneladende haft en meget positiv effekt på hendes popularitet. Det ændrer dog ikke at Brasiliens stats-centrerede økonomi, hvor staten står for over 90 procent af mellem- og langsigtet kredit, står overfor betydelige udfordringer i de kommende år.
Og alt det andet
Så var der og er der Chavez sygdom – hvor syg er han? Lever han længe nok til valget i Venezuela i efteråret? Det vil vi følge tæt i år. Venezuela oplevede endelig en smule positiv vækst i 2011, men kriminalitet og mordrate er ekstrem høj, og er det emne som bekymrer borgerne mest. Hvorvidt Chavez vinder valget til efteråret står hen i det uvisse – men vi kommer til at skrive en del om det. Det vil være det afgørende valg i det kommende år.
Vi vender også tilbage med mere nyt om Cubas reformer og hvorledes man forbereder sig på pavens besøg om et par mdr, følger udviklingen i Bolivia, hvor konfrontationen mellem regering og opposition bestemt ikke er for sarte sjæle.
Med denne lille opdatering ønsker vi læserne et godt nytår – og lover en lind strøm af indlæg om Latinamerika i det kommende år.