Honduras i ugen der gik – den lille, men afgørende detalje

Det startede med nyheden om, at forhandlerne var optimistiske, og en aftale var næsten på plads. Herefter udtalte den øverstbefalende for hæren, general Romeo Vásquez, at nu var det lige ved at være på plads – der manglede kun enkelte detaljer, og alle medierne, også i Danmark kunne raportere, at alt var på plads – næsten Der var lige et problem, at en af disse “detaljer”, der ikke var på plads var den, det hele handlede om, nemlig genindsættelsen af tidligere præsident Zelaya og til sidst (og ikke overraskende) kom meddelelsen fra de facto præsident Micheletti, at der ikke var nogen aftale.

Men i det mindste kom Honduras til VM på en scoring af USA i overtiden i en anden kamp i deres gruppe – og den nyhed er rigtig nok – og tillykke med det.