Krisen i Honduras – når alle mener at have retten på deres side
Mens ex-præsident Zelaya triumferende har meddelt at han regner med at være genindsat i løbet af en uge, har den midlertidigere præsident Michelettis folk travlt med at fortælle, at han ikke automatisk skal forvente at blive genindsat. I sidste ende er det den samme kongres, der afsatte ham den 28. juni med stemmerne 122-6 der afgør hvorvidt han igen kan indtræde i embedet som Honduras præsident.
Af de detaljer der over weekenden er kommet frem om aftalen i Honduras tyder meget på, at der dels har været et stort pres udefra (især fra USA) og dels at der fortsat er en række forhold der potentielt kan give problemer i de kommende uger.
Foreløbig bliver Zelaya (fornuftigt nok) på den brasilianske ambassade. Følgende vides om aftalen på nuværende tidspunkt:
• Ingen får amnesti for deres rolle i de begivenheder, der førte op til Zelaya’s fordrivelse.
• Præsidentvalget den 29. november vil blive afholdt som planlagt.
• En kommissionen til overvågning af implementeringen af aftalen oprettes i dag, mandag.
• En sandhedskommission nedsættes for at undersøge, hvad der skete før, under og efter afsættelsen af Zelaya d. 28 juni.
• Zelaya opgiver at få gennemført en folkeafstemning om ændring af forfatningen.
Thomas Shannon fra US State Department har udtalt til The Miami Herald, at “de to parter følte i sidste ende, at de var nød til at indgå et kompromis af hensyn til Honduras [og uden tvivl af hensyn til deres egen fremtid i honduransk politik].” Indtil videre er den der har fået mest ud af krisen, den konservative præsidentkandidat Pepe Lobo, der i løbet af krisen er blevet favorit til at vinde valget den 29. november.
Det står stadig mere klart, at Obama administrationen har spillet en helt central rolle i at en aftale kom i stand. Aftalen kom i stand under ledelse af en delegation fra det amerikanske udenrigsministerium, der ankom til Tegucigalpa i sidste uge, under ledelse af Thomas Shannon. Shannon forventes at blive den næste amerikanske ambassadør i Brasilien (hans udnævnelse er blevet forhalet på grund af republikanernes raseri over, hvad de har opfattet som USA’s støtte til Zelaya). Thomas Shannon bekræfter til The Miami Herrald, hvad vi tidligere har bemærket her på Americas.dk. Det havde stor betydning at ansvaret for selve valget i denne måned, i overenstemmelse med forfatningen, blev overdraget til militæret ved en ceremoni den 29. oktober, samme dag somdet blev meddelt, at en aftale var nået.
Ifølge Shannon er der “ Ingen der mener, at de gjorde noget forkert. Zelaya og de facto regeringen – alle er de villige til at forsvare sig ved honduranske domstole.” Det er også uklart, om Zelaya kan opnå støtte i kongressen til at få lov til at afslutte sin valgperiode. Det understreges af, Elvia Valle, en af Zelays stærkeste støtter i kongressen har udtalt, at “Jeg kan ærligt talt ikke sige noget om hvorvidt han [Zelaya] får kongressens støtte.’‘
Det er derfor for tidligt at erklære krisen i Honduras helt afblæst. Til gengæld indebærer aftalen, som den ligger, at hvis kongressen nægter at genindsætte Zelaya, vil han næppe kunne regne med USAs støtte, hvis han ikke accepterer dette udfald.
You can follow any responses to this entry through the RSS 2.0 feed. Both comments and pings are currently closed.
Comments are closed.