Aftalen i Honduras – stor uenighed om hvad den egentlig går ud på – opdateret

Portefio "Pepe" Lobo fra det konservative "Nationale Parti" - sandsynligvis Honduras næste præsident

I går kunne vi fortælle, at den indgåede aftale i sidste uge mellem den afsatte præsident Zelaya og den nuværende regering i Honduras allerede er i problemer. Ifølge USAs chefforhandler indebærer aftalen, at beslutningen om Zelays tilbagevenden udelukkende ligger i den honduranske kongres hænder. Dermed indebærer indgåelse af aftalen, at USA anerkender valget senere på måneden, og så selv om kongressen skulle vælge ikke at indsætte Zelaya igen. Sådan tolker Zelayaa og hans tilhængere bestemt ikke aftalen. For dem er en genindsættelse af ham en forudsætning for, at præsidentvalget sidst på måneden er legitimt.

Nu beskylder de så ledende medlemmer af kongressen for at forhale en afstemning (underforstået accepten af Zelays tilbagevenden), fordi afstemningen er udsat til efter, at højesteret, ombudsmanden for menneskerettigheder og statsanklageren har vurderet lovligheden i Zelayas tilbagevenden.

Tilhængerne af Zelaya truer med nye demonstrationer og protester hvis ikke kongressen makker ret. Men ifølge et af kongressens medlemmer,  Antonio Rivera, kan der gå uger før kongressen kan afgøre, hvorvidt Zelaya kan vende tilbage eller ej. Noget af en bet for Zelaya, der efter aftalen blev underskrevet i torsdags udtalte, at han var tilbage som præsident i løbet af en uge.  I aftalen er der ikke sat krav om hvornår kongressen senest skal stemme. Derfor frygter Zelaya og hans tilhængere nu at den nuværende regering med Micheletti vil bruge alle midler ti lat trække afgørelsen i langdrag til efter kongres- og præsidentvalget sidste på måneden.

På et pressemøde i Washington, beskyldte Hoduras ambassadør (der representerer Zelaya, da USA ikke anerkender defactoregeringen), Eduardo Enrique Reina, at Micheletti og hans folk synes at have sin egen fortolkning af overenskomsten, og opfordrede Kongressen til at bekæmpe dennes “forhalelses teknikker”. Problemet er bare, at USAs chefforhandler i interviews til pressen har har understreget den horunske kongres suveræne ret til selv at tage stilling. I princippet kan USA derfor komme til at stå i en situation, hvor man anerkender udfaldet af valget den 29. november, samtidig med at man ikke anerkender den, indtil en ny præsident kan træde til. siddende regering.

Og modstanden mod at Zelaya kan vende tilbage er fortsat stor. Og der henvises direkte til Zelays nære forhold til Hugo Chavez og ikke mindst Nicaraguas Daniel Ortega. Sidstnævnte er ikke mindst vigtigt, fordi USA er kommet på kant med Ortega efter at denne “kuppede” sig til at kunne genopstille som præsidentkandidat ved en højestreretsafgørelse, der blev til under bizarre omstændigheder.

En god grund til forsigtighed fra kongressens side er uden tvivl de kommende valg, for hvordan vil vælgerne reagere på ens stemmeafgivelse?

Tungen på vægtskålen kan være hvilken beslutning de to vigtigste præsidentkandidater, Porfirio  ”Pepe” Lobo – der står til at vinde – og Elvin Santos, fra Micheletti og Zelayas parti, tager. Problemet synes at være, at begge kandidater er i tvivl om hvorvidt de vinder eller taber stemmer på henholdsvis at støtte og at afvise en genindsættelse.

På mange måder ligger svaret måske (som så ofte før) hos USA. Hvis de meldinger der er kommet indtil nu om, at USA anerkender valget den 29. november uanset om Zelaya genindsættes eller ej,  så længe det er Honduras kongres der afgør det, så er det sandsynligt at Zelaya ikke får lov tilbage. Ligeledes vil enigheden i OAS (Organisationen af AmerikanskeSstater) hurtigt smuldre. Hvis først USA har anerkendt valget den 29. november, vil lande som Peru, Panama og Colombia hurtigt følge efter.

Man må da også spørge sig, hvorfor det er så vigtigt at sidde de 85 dage der resterer før en ny præsident overtager. Er det blot såret latinsk stolthed eller stikker der noget andet under? Ikke så få i Honduras er overbevist om det sidste.

Opdate:

At krisen langt fra er forbi, illustreres af det bombeattentat, Honduras største radiostation, HRN, blev udsat for natten til torsdag. HRN støtter afsættelsen af Zelaya. En ukendt gerningsmand smed en granat mod stationens hovedindgang.