Zelaya vender tilbage til Honduras

Næsten 2 år efter at være afsat, vendte tidligere præsident Zelaya i går hjem til Honduras. Hermed er vejen banet for at Honduras fuldt ud kan genindtræde i det internationale samfund. på onsdag afgøres det hvorvidt Honduras kan genoptages i Organisationen Af amerikanske Stater (OAS). Der er dog tale om en formsag .  At Zelay kan vende tilbage er først og fremmest blevet mulig gennem en aftale faciliteret af Colombias præsident, Manuel Santos, og Venezuelas præsident, Hugo Chavez. Og i sidste ende indebar den, at Zelays, der blev ved med at skrue kravene i vejret blev “banket på plads” af Chavez.

Zelays blev afsat for 2 år siden som kulmination på et forløb, hvor han i strid med forfatningen insisterede på at afholde en folkeafsteming, hvis formål var at ændre Honduras forfatning. Zelaya fastholdt og fastholder dog at der alene var tale om en vejledende afstemning der skulle bane vejen for en egentlig afstemning senere. Som led i den aftale der er indgået, er der nu vedtaget en lov hvorefter der skal afholdes en afstemning netop om ændring af den honduranske grundlov.

En verserende højsestretssag vil indenfor de kommende uger afgøre hvorvidt der reelt var tale om et kup eller om afsættelsen skete i overensstemmelse med grundloven. Fra første færd var der en række uklarheder i forbindelse med hele forløbet, herunder hvem der reelt tog beslutningen om at sende Zelaya ud af landet. En handling der for mange latinamerikanere bragte ubehagelige mindelser tilbage om tidligere tiders militærkup. Det forventes, at højesteret vil komme frem til at der var tale om et kup – alt andet vil være en overraskelse. Hvordan man vil betegne forløbet op til afsættelsen eller kuppet (hvordan man nu ser på det) er endnu uklart. For eksempel forsøgte Zelaya få uger før han blev sat på et fly ud af landet, at afsætte den militære øverstbefaldende. Det var klart et brud på grundloven.  Det vender jeg tilbage til, når afgørelsen offentliggøres.

Et væsentligt problem var indtil sidste uge en arrestordre på Zelaya, der bl.a. anklagedes for korruption og dokumentfalsk, læs mere her. den blev i sidste uge ophævet ved ed domstolsbeslutning.

Den egentlig afsættelse, hvor militæret hev Zelaya ud af sengen en tidlig morgenen i juni 2009, og satte ham på et fly ud af landet – stadig iført pyjamas – skete på baggrund af en højesteretsafgørelse, der havde erklæret afstemningen for ulovlig. Selv om miltæret, højesteret og den efterfølgende midlertidige regering – Zelays parti beholdt regeringsmagten frem til det allerede planlagte valg i november 2009, der bragte den nuværende præsident Lobo fra Honduras konservative parti til magten – afviste at der var tale om et egentlig kup, fordømtes Honduras stort set af hele verdenssamfundet, og landet blev efterfølgende smidt ud af OAS, ligesom USA truede med økonomiske sanktioner. En beslutning man senere fortrød, se også tidligere indlæg her og her.

At den amerikanske regering meldte ud på linje med OAS afholdt ikke Zelaya fra kraftigt at kritisere USA, samtidig med at han takkede for støtten fra Hugo Chavez – og, hvilekt viser hvor meget situationen har ændret sig det seneste år – Colombias præsident Manuel Santos.

Zelays tilbagevende kom i hus efter en aftale blev underskrevet i sidste uge, der indebar at Zelaya kunne vende tilbage og danne sit eget politiske part. Det kan potentielt gøre en ende på Honduras mangeårige og problematiske de-facto to-parti system. til det sidste var der usikkerhed om, hvorvidt aftalen ville blive til noget, da Zelay stillede krav om, at hans nye parti umiddelbart skulle være opstillingsberettiget. Det afviste man fra honduransk side – man er nød til at indsamle de nødvendige underskrifter – og det endte efter sigende med, at Hugo Chavez hjorde det klart for Zelays, at han ikke skulle stille flere krav.

Jeg har tidligere skrevet en række indlæg om begivenhederne de seneste to år i Honduras, se f.eks. her og  her. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg var modstander af den voldsomme internationale reaktion i forbindelse med afsættelsen af Zelaya i juni 2009. Og uanset højesteretsdommen i nær fremtid og hvad der ellers er indgået af politiske aftaler var frygten for Zelaya’s planer berettiget. Det indebærer dog ikke et forsvar for de der stod bag afsættelsen. Honduras, et af Latinamerikas fattigste og voldeligste samfund, står med enorme udfordringer. Journalister  har i årevis levet livet farligt, de offentlige institutioner er i en bedræøvelig forfatning, domstolene er alt andet end uafhængig af politiske og økonomiske interesser og samtidig øges de mexicanske narkotikakartellers indflydelse i landet voldsomt. Man fristes til at sige, at Honduras er tæt på at være en “failed state”.

Var det slemt før, er forholdene stort set kun blevet værre under den nuværende konservative præsident Porfirio Lobo, bl.a. er volden eskaleret yderligere de seneste to år. Der er ingen tvivl om at man står over for enorme udfordringer og at der er brug for grundlæggende reformer, hvis Honduras skal gøre sig håb om at forbedre levestandard og levevilkår.

På trods af massiv ulandsbistand (måske bl.a. på grund af) og noget der på overfladen kunne ligne en markedsøkonomi, er Honduras først og fremmest et bund korrupt samfund, hvor betydningen af “The rule of Law” desværre aldrig er gået op for landets elite.

Published by

Niels Westy

Udlandskommentator ved Dagbladet Børsen Præsident i Akademiet for Fremtidsforskning Tidligere boet i Rio de Janeiro, Brasilien. Har gennem mere end 20 år skrevet og undervist om Latinamerika og Brasilien. Cand. polit