Colombia som “regional stormagt”

Siden Manuel Santos vandt det colombianske præsidentvalg i 2010 og afløste den meget populære Alvaro Uribe, har Colombia indtaget en helt ny og mere betydningsfuld rolle i regionen. En række udenrigspolitiske udspil, herunder en aftale udarbejdet sammen med Venezuelas Hugo Chavez, der sikrede at Honduras kunne blive genoptaget i OAS, og en bevidst indsats for at forbedre Colombias forhold til rækken af venstrepopulistiske stater, som Colombia grænser op til, ses af en række iagttagere som udtryk for at Colombia forsøger at indtage rollen som vægtig regional spiller. Målet er at udfylde det tomrum som er efterladt efter præsidentskiftet i Brasilien og efter at luften synes at være gået ud af den kraftsyge venezuelanske præsident Hugo Chavez forsøg på at dominere Sydamerikansk politik.

Siden han overtog embedet i august 2010, har Santos nedtonet sin forgængers vægtning af det særlige forhold mellem Colombia og USA betydeligt. Ud over at normalisere forholdet til Ecuador og Venezuela, har Santos styrket Colombias position i UNASUR, hvor colombianske María Emma Mejía i dag er generalsekretær.

Ifølge politolog Carlos Medina fra Universid National de Colombia , er målet at indtage Lula’s rolle som regional leder/udfordre hans efterfølger Dilma Rousseff, der anses for at være en væsentligt mindre karismatisk og stærk personlighed. Den nye og mere offensive Colombianske udenrigspolitik skal dog ikke ses som en decideret trussel mod Brasilien. Tværtimod ønsker santos at styrke forholdet til Brasilien, der var det første land han besøgte udenfor Colombia efter hans valgsejr.

Af afgørende betydning i forholdet til de andre sydamerikanske lande er også at Colombias højesteret kort efter Santos valgsejr afgjorde at etableringen af amerikanske baser i Colombia var i strid med grundloven. Netop de tidligere planer om at oprette amerikanske baser i Colombia var et stort problem for forholdet mellem Colombia og ikke kun Venezuela, men også i forhold til andre af de betydelige regionale lande, som f.eks. Argentina og Brasilien.