Senatet i Paraguay afsætter præsident Fernando Lugo

Senatet i Paraguay vedtog efter en rigsretsag og 5 timers debat fredag at afsætte præsident , og tidligere biskop, Fernando Lugo. I stedet er vicepræsident, Federico Franco, indsat som ny præsident. Senatets afgørelse  var næsten ensstemmig. Mens 39 stemte for, stemte blot 4 imod, mens to senatorer var fraværende. Ifølge Paraguays grundlov kan præsidenten af sættes ved 2/3 flertal.Afsættelsen er kulmination på flere års stigende mistro mellem den venstreorienterede præsident og tidligere allierede. Lugo anklages bl.a. for ikke at overholde landets grundlov og for at støtte jordløse bønder som i flere tilfælde har besat nogle af landets store godser.

I forbindelse med den seneste besættelse, mistede 17 mennesker for nyligt livet efter under kampe mellem politi og besættere.

Ud over at blive tillagt ansvaret for denne hændelse er Lugo anklaget for 4 andre forhold.

  • At han uretmæssigt har tilladt venstreorienterede partier at holde et politisk møde i en militærbase i 2009.
  • At han tillod omkring 3.000 besættere ulovligt at invadere en stor brasiliansk ejet sojafarm.
  • At hans regering har undladt at fange medlemmer af en guerilla-gruppe, Paraguays Folkehær, som udfører afpresning kidnapninger og lejlighedsvise angreb på politiet.
  • At han underskrev en international protokol uden korrekt sende den til kongressen til godkendelse.

Reaktionerne fra resten af Sydamerika har været hårde og der stilles spørgsmålstegn ved hvorvidt Paraguay kan fortsætte i Mercosul. Bl.a. har Argentinas Christina Fernandez Kirchner allerede været ude og meddele, at hun ikke anerkender senatets beslutning.

Når svage præsidenter optræder som stærke

Lugo har i løbet af sine 4 år ved magten formået at gøre sig uvenner med store dele af hans oprindelige allierede og er i stigende grad blevet radikaliseret. Af samme grund er år siden, at den tidligere og nu indsatte præsident lagde afstand.Lugo’s skæbne ligner noget man har set flere gange før, seneste i forbindelse med afsættelsen af Zelaya i Honduras i 2009. En svag og ikke særligt populær præsident, som optræder som om han alene bestemte. Af endnu tidligere eksempler kan selvfølgelig nævnes Salvador Allende i Chile, som på grund af Chiles daværende system blev præsident med kun 1/3 af de afgivne stemmer. Kort før militærkuppet i 1973 blev han også forsøgt afsat af Chiles senat, dog havde man ikke det i følge grundloven påkrævede 2/3 flertal.

Selv om afsættelsen umiddelbart er i overensstemmelse med grundloven, er det selvfølgelig påfaldende med hvilken hast det er sket. således afviste senatet en anmodning fra Lugo’s advokater om at få 18 dage til at præsentere præsidentens sag.

tilhængere af den afsatte præsident

Om reaktionen bliver den samme som overfor Honduras i 2009 er dog tvivlsomt. Nok er ordene hårde, men bl.a. er det tvivlsomt at USA vil reagere som i 2009. for det første er der ikke tale om at han er afsat med militærets hjælp, for det andet konkluderede man i Washington efterfølgende, at reaktionen overfor Honduras havde været alt for hård, og at man reelt havde spillet Hugo Chavez og Venezuelas spil.

Det bliver interessant at følge udviklingen i de kommende dage og uger.

Published by

Niels Westy

Udlandskommentator ved Dagbladet Børsen Præsident i Akademiet for Fremtidsforskning Tidligere boet i Rio de Janeiro, Brasilien. Har gennem mere end 20 år skrevet og undervist om Latinamerika og Brasilien. Cand. polit

5 thoughts on “Senatet i Paraguay afsætter præsident Fernando Lugo”

  1. Lugo har ikke været populær andet end i en kort periode efter valget, men har dog været en af de få præsidenter i landet, der ikke havde til formål at berige sig selv.

    Franco ville ved et almindeligt valg aldrig kunne vinde præsidentposten, og det der er sket er kort og godt, at de liberale har udnyttet en situation til lovligt at kuppe Lugo.

    Med hensyn til situationen med de dræbte besættere og politifolk, så er realiteterne den, at brasilianske farmere har købt og fældet 90% af paraguays regnskov. Jordløse bønder tør ikke lægge sig ud med brasilianerne og deres sojamarker. Men paraguayanske jordejere der prøver at beskytte den sidste del af skovene, får i stigende grad besat deres jord af bevæbnede kriminelle gruperinger hvor flere medlemmer bliver betalt for at være “jordløs” bonde.

    Myndighederne tog sig denne gang sammen til at sende politiet efter besætterne, med det resultat at 17 besættere og politifolk blev dræbt. Besætterne var, og er, organiseret. Om det hele har været arrangeret for at give Lugo skylden ved jeg ikke, men resultatet blev som bekendt at Paraguay nu er vendt tilbage til diktaturet med en knap så begavet Franco som frontfigur for de Liberale indtil et eventuelt valg bliver afholdt

  2. @Brian

    Mit indlæg skal absolut ikke læses som et forsvar for Franco. Men Lugo er en torsk – uanset hvor hæderlig hanvend måtte være.

  3. Det er kun glædeligt at en af de her selvbestaltede kæmpende for de fattige er blevet smidt af pinden grundet det sædvanlige, korruption kammerateri etc. det samme er på mod Evo Morales i Bolivia, hvor hans egne er ved at have fået nok. Man kan tydelig se at Kirchner og andre er bange for denne udvikling. Det Sydamerikanske proletariat bliver mere og mere udstillet som en flok imkompentente romantikere. Kun Chile kan bryste sig af reel fremgang.

    Jeg tror ikke der nogen ledere i Latinamerika der kan kalde sig for hæderlige på nogen måde, men det ligger desværre i kulturen….

  4. Men hvis Lugo er en “torsk” er indlægget om situationen jo værdiløst. Jeg læste det som journalistik – ikke som et partisk blogindlæg

  5. Med torsk menes hans ageren, ikke hans holdninger. Men du har ret i at jeg ikke er journalist, jeg er blot økonom og autodidakt ud i latinamerikanske forhold efter 25 års fascination og tæt kontakt med en verdensdel, som jeg mener man beskæftiger sig for lidt med og når det sker ofte på en i mine øjne problematisk måde.

Comments are closed.