Modstanden mod Chavez vokser

Sidste år viste en undersøgelse foretaget af Latinobarometro, at mindre end 1/3 af latinamerikanerne havde en positiv opfattelse af Hugo Chavez. Da Chiles nyvalgte præsident, Sebastián Piñera, under sin kampange således udtalte at “Chavez Venezuela er ikke et demokrati”, var det udtryk for en opfattelse der i stigende grad deles både inden og udenfor Venezuela. I efteråret røg Chavez popularitet for første gang i hans 11 år lange regeringstid under 50%, og han er næppe blevet mere populær siden. Økonomisk krise, inflation, hyppige afbrud i elforsyningen, stigende kriminalitet og på det seneste en fornyet indsats for at lukke regeringskritiske medier, har udløst en ny bølge af strejker og demonstrationer, der har kostet flere døde og sårede.

Billed er fra demonstration mod Chavez i september 2009
Billed er fra demonstration mod Chavez i september 2009

Continue reading Modstanden mod Chavez vokser

Det er et spørgsmål om magt

Christian Bjørnskov stillede for nogle dage siden spørgsmålet om, hvordan i al verden nogen kunne få den tanke at føre så vanvittig en økonomisk politik, som den vi har set praktiseret i Venezuela i den seneste tid. Som Christian skriver i sit indlæg “Økonomisk politik, Chavez-style”punditokraterne ;

Det er svært at tro, at Chavez har en egentlig plan med sit marxistiske rod. Man må give manden, at han udnytter enhver chance, som f.eks. at kombinere et rent ud sagt fornuftstridigt forsøg på at stoppe inflation med at sætte private virksomheder i et umuligt dilemma, der skal resultere i nationalisering. Det betyder dog ikke, at Venezuela er på vej mod bedre tider. Tværtimod dukker de klassiske signaler op ét efter ét: Man skyder skylden for alt dårligt på de rige og forretningsdrivende, men ser stigende inflation, man forsøger at stoppe kritik af regimet, når konsekvenserne af de populistiske fejltagelser dukker op, man ændrer forfatninger til fordel for magthaverne, og man begynder at nationalisere alt, der minder om en succes. I den optik er ændringerne i den økonomiske politik blot logiske skridt på vejen mod et latinamerikansk, kommunistisk diktatur.

Continue reading Det er et spørgsmål om magt

Da kopper koloniserede Amerika

Indians-Of-Brazil-Mourning-Over-A-Dead-Man

I Weekendavisens tillæg “Ideer” er der i denne uge en spændene og for Latinamerika yderst relevant artikel om sygdommes betydning for vores udvikling. Som eksempel på sygdommes afgørende betydning bruges netop udviklingen i de første 100 år efter efter at spanierne og portugiserne ankom til “den nye verden” fra 1492 og frem. Det anslås, at der i en perode på 50-100 år døde op mod 90-100 mio. indfødte som følge af de sygdomme Europæerne bragte med sig. Først og fremmest af kopper. Derimod var den eneste sygdom, som Europæerne bragte med tilbage syfilis, der nok var uhelbredelig frem til vores tid, men hvis effekt på ingen måde kan sammenlignes med den hærgen som kobber adstedkom. Forklaringen er egentlig lige så banal som den måske er overraskende. Europæernes modstandskraft, og indianernes manglende ditto, skyldtes at man i Europa holdt husdyr, mens det stort set var et ukendt begreb i den “nye verden”. Det var af betydning fordi vi gennem tiden har fået en lang række af vores sygdomme netop fra vores husdyr og deres mikroorganismer.

Man kan lidt firkantet sige, at vores husdyrs mikroorganismer sikrede den hurtige og bemærkelsesværdigt lidt mandskabskrævende kolonisering af Latinamerika ved at slå den indfødte befolkning ihjel. Continue reading Da kopper koloniserede Amerika

Latinamerika 2010

Efter en længere julepause er vi på igen med løbende historier og nyheder fra Latinamerika. 2010 ser ud til på alle måder at blive (endnu) et spændene år for Latinamerika, – og endnu et år hvor avisoverskrifter og mediehistorier i Danmark vil kunne formidle det værste vrøvl og give ophav til mange misforståelser, når Latinamerika da endelig er i medierne i Danmark.

Det bliver spændene at se hvordan den mulige “højredrejning” vil blive formidlet.  I slutningen af november sidste år valgte Honduras en konservativ præsident, Porfirio Lobo, der tiltræder i slutningen af januar, og nu drejer det sig alene om at lægge krisen i 2009 bag sig.  Selv om de fleste Latinamerikanske regeringer fortsat ikke anerkender valget, vil dette formentlig ændre sig i løbet af de kommende måneder, hvorefter det alene er ALBA landene med Venezuela i spidsen der ikke anerkender Honduras demokrati.

I december vandt højrefløjens kandidat, Sebastián Piñera, første valgrunde i Chile, og ifølge meningsmålingerne står han fortsat til at vinde 2. valgrunde her i januar, til trods for at venstrefløjens kandidater ved første valgrunde fik mere end halvdelen af de afgivne stemmer.

Og så er der selvfølgelig præsidentvalget til efteråret i Latinamerikas største og mest folkerige land, Brasilien. Også her ser det fortsat ud til , at der vil ske et “skred mod højre”, da socialdemokraten Jose Serra, der dog fortsat ikke har erklæret sig som officiel kandidat, indtil videre står til at vinde. Man kan sige, at valgkampen blev skudt i gang med premieren på filmen, “Lula, o filho do Brasil” (Lula, Brasiliens søn), der handler om den nuværende præsidents liv frem til han er midt i 30erne. Der er tale om den dyreste filmproduktion indtil videre i Brasilien, og selv om folkene bag hårdnakket hævder, at der ikke er offentlige penge involveret, er dette tvivlsomt. en række af selskaberne der har skudt penge i projektet har meget tætte bånd til den brasilianske stat.

Og så er der selvfølgelig lande som Nicaragua, Ecuador, Bolivia og ikke mindst Venezuela. I Ecuador er landets præsident, som mange før ham, kommet på kant med dele af den indianske befolkning, i Bolivia er der hele tiden risiko for at konflikten mellem de østlige velstående provinser og resten af landet blusser op, mens det bliver interessant at følge hvorledes Hugo chavez håndterer sin fortsat faldende støtte i befolkningen.

Skulle Hugo Chavez miste magten i Venezuela i løbet af det kommende år vil det hurtigt kunne få konsekvenser i lande som Bolivia, Nicaragua og ikke mindst Cuba, hvor Venezuela jo indtager rollen som Castrobrødrernes “Sugar Daddy”.

Jo der skal nok blive noget at skrive om også i 2010.

Enhedslisten viser igen deres forkærlighed for totalitære og udemokratiske regimer

I går blev der afholdt et “Alba-folkemøde” i København, hvor bl.a. Hugo Chavez og Evo Morales “optrådte”. Af Enhedslistens hjemmesider fremgår det, at man helhjertet bakker op om det “alternative” handelssamarbejde, der reelt består af Venezuela og en række forarmede “lydstater”. Heriblandt Cuba,  Nicaragua og Bolivia. Alle lande der enten er diktaturer, som Cuba, godt på vej til at blive det, som Venezuela, eller i overhængende fare for at blive det, som Nicaragua og Bolivia.

Plaket for folkemøde med ALBA lederneDet er imponerende, at enhedslisten helt åbenlyst ikke har lært noget som helst af historien. Lige som det med al tydelighed viser utroværdigheden i partiets markedsføring af sig selv som et demokratiets og menneskerettighedernes vogtere og de undertryktes hjælper. Sandheden er nok, at Enhedslisten ville optræde præcist lige så brutalt som en Castro eller en Hugo Chavez og træder enhver form for rettigheder under fode, hvis de fik magt, som de reelt har agt. Det er næppe undertrykkelsen af ytringsfriheden og den brutale forfølgelse af anderledes tænkende i Cuba der er blevet talt om. Ej heller Hugo Chavez stadig mere autoritære og totalitære styreform og den hastigt stigende kriminalitet eller galoperende korruption i Venezuela der har været emnet for deltagerne i arrangementet, med undertitlen  “et solidarisk og bæredygtigt alternativ”. Man har næppe heller berørt den anerkendelse og “solidaritet” som de deltagende statsledere har udtrykt med Irans præstestyre, eller talt om ofrene for Nicaraguas anti-abortlovgivning.

På Danmarks Radios hjemmesider kan man i en kort reportage fra mødet under overskriften “Chavez hyldet som rockstjerne” læse, at

Gulvet gynger og folket jubler, da den venezuelanske præsident, Hugo Chávez, træder frem på scenen i Valby Hallen.

Chávez taler denne torsdag ved et folkemøde sammen med en række fremtrædende politikere fra Latinamerika. Heriblandt den bolivianske præsident Evo Morales.

Da Chávez indtager talerstolen strømmer tilhørere og latinamerikanske flag frem fra de bageste rækker mod scenen under klapsalver, hujen og trampen.

At sammenligne Hugo Chavez med en rockstjerne synes meget passende. Der er nok nogenlunde lige så meget indhold, viden og forstand hos de forsamlede som i en gennemsnitlig popsang . Danmarks Radio skriver videre i deres dækning, at

Især fremkalder [omtale af] den pensionerede cubanske leder Fidel Castro og en opfordring til en ny venstrebølge i Europa store jubelbrøl.

At juble over en af Latinamerikas mest brutale diktatorer i det 20. århundrede, hvis regeringstid først og fremmest har været synonym med Cuba’s deroute fra en af regionens rigeste til en af dens fattigste lande, blodig forfølgelse af anderledes tænkende og homoseksuelle, og masseflugt ud af landet, tyder ikke på at realiter, fakta og sammenhæng spiller nogen stor rolle for holdningsdannelsen hos de tilstedeværende.

Det minder mest af alt om tidligere tiders dyrkelse af det sovjettiske imperium. Forhåbentlig går det på samme måde med Venezuela og ALBA som det gik med Sovjet og dets lydstater.

Den konservative kandidat, Porfirio Lobo, vinder præsidentvalget i Honduras

Gårsdagens præsidentvalg i Honduras forløb, ifølge flere latinamerikanske og internationale nyhedsbureauer, uden den på forhånd frygtede uro. Kun få steder kom det til uroligheder, hvor den afsatte præsident Zelayas tilhængere demonstrerede. På trods af at venstrefløjen på forhånd boykottede valget og der i ugerne op til valget var uro med bombeeksplosioner flere steder i landet, forløb selve valget roligt og valgdeltagelsen på over 60% er efter lokale forhold meget høj. Ved det sidste præsidentvalg i 2005 var valgdeltagelsen kun på 46%. Hermed må den afsatte præsident Zelayas opfordring til boykot af valget betegnes en fuldkommen fiasko. En boykot der blev bakket op af en række regeringer i regionen, bl.a. Venezuela, Chile, Argentina og Brasilien.

Med 2/3 af stemmer optalt fører den konservative kandidat, Porfirio Lobo, med over 50% af de afgivne stemmer, mens Elvin Santos fra det Liberale parti (same parti som tidligere præsident Zelaya og den nuværende Micheletti) ligger til at få omkring 38%. Elvin Santos har anerkendt nederlaget til Porfirio Lobo.

Continue reading Den konservative kandidat, Porfirio Lobo, vinder præsidentvalget i Honduras

Micheletti træder tilbage….. i 7 dage

Micheletti, Honduras midlertidige præsident sagde torsdag på nationalt TV, at han måske træder tilbage, således at “vælgerne kan koncentrere sig om det forestående præsidentvalg”.

Ideen er, at han træder tilbage før valget den 29. november og tiltræder igen, efter kongressen har stemt om hvorvidt Zelaya kan vende tilbage og indgå i en  samlings-regering, der skal styre landet indtil den nye præsident tiltræder 2 måneder senere.

Med Michelettis erklæring ønsker han med egne ord at sikre, at honduranerne kan “koncentrere sig om valghandlingen og ikke den politiske krise”.

Continue reading Micheletti træder tilbage….. i 7 dage

Danmark og Latinamerikas forskelle animeret

Vi tror ofte at folk i de fattige lande er så langt bagefter os at det er svært at forholde sig til dem. Det var lige netop det problem den fantastiske svenske læge Hans Rosling havde med sine studerende på Karolinske institut. Så han opfandt en underholdende måde at undervise folk i international udvikling gennem sinde animerede grafer. Se her selv hans fantastiske show ved TED konferencen i 2006.

Roslings værktøj GapMinder er sponsoreret af Google og du kan selv gå ind og vælge dine egne statistikker og lande, så jeg tænkte det ville være interessant at sammenligne Latinamerika med Danmark.

Latinamerika og Danmark
Latinamerika og Danmark

Det er dog bedst at gå ind og se de på animeret vis med GapMinder Latinamerika og Danmark. Tryk på play knappen når det er loaded op.

Det kan ses at Danmark stadig er betydeligt rigere end selv de rigeste lande i Latinamerika men se på levealder og der er ikke meget forskæld mellem Danmark og mange af de Latinamerikanske lande.

Læg også mærke til at den største vækst i både økonomien og levealderen i Cuba skete i 40erne og 50erne altså før Castro kom til.

Du kan selv gå ind og vælge forskellige parametre og lave en sammenligning der er interessant for dig.

Omara Portuando vinder den første cubanske grammy ved dette års Latin Grammy Awards

Omara Portuando
Omara Portuando

I torsdags vandt 79-årige Omara Portando, som den første cubaner, en Latin Grammy i katagorien “Best Contemporary Tropical Album” for albummet “Gracias”. En meget smuk plade, hvor hun ser tilbage på en karriere der spænder over 6 årtier. I modsætning til hendes internationale gennembrud med med Buena Vista Social Club pladerne i 1990erne, er der ikke tale om en (nostalgisk) dyrkelse af cubansk musik fra før 1959, men derimod om en plade, der i den grad er inspireret af jazz og bossa nova.

Pladen er international i dette ords egentlige betydning (med musikere fra et hav af forskellige landet). Særligt nyskabende er den dog ikke. Det kan man naturligvis heller ikke forlange af en sangerinde på næsten 80 år.  Opdateringen fra pre-Castro musikken, som den kan høres på Buena Vista pladerne, rækker så langt fra ind i dette årtusinde. Når det er værd at nævne, er det fordi det illustrerer en centralt problem i Cubansk musik, nemlig den manglende kunstneriske udveksling mellem Cuba og omverden (især USA) efter 1959.

Cubansk musik har siden midten af forrige århundrede haft en markant betydning og indflydelse der rækker langt ud over egne grænser og hvad landets indbyggertal ellers skulle tilsige. Frem til den cubanske revolution fandt der en frugtbar og kunstnerisk fantastisk kreativ kulturel udveksling sted mellem amerikansk og cubansk populærmusik. Således introduceredes blæserinstrumenter i Cubansk musik fra 1920erne af amerikanske jazzmusikere der kom for at  optræde på de hoteller, casinoer og forlystelsessteder der fulgte i kølvandet på Havannas fremskost som et yndet turistmål for amerikanske turister. Attraktionerne (ud over det gode vejr) var ikke mindst at alkohol og spil var tilladt i Cuba, i modsætning til forbudstidens amerika i 1920erne.

Continue reading Omara Portuando vinder den første cubanske grammy ved dette års Latin Grammy Awards

Socialdemokratiet i Brasilien tager afstand fra Hugo Chavez Venezuela

Lua og chavez
Lula og Chavez

Det brasilianske senats udenrigskomite vedtog i forgårs, at bakke op om Venezuelas anmodning om at blive medlem det sydamerikanske handelssamrbejde, Mercosur. Afstemningen passer perfekt med præsident Lulas besøg hos Hugo Chavez i Caracas, der startede samme dag. Her skal han og Chavez skrive under på en række ordrer til brasilianske selskaber i mia. klassen. Der var dog langt fra enighed i kommiteen og  det kan få betydning på længere sigt, at medlemerne fra Brasiliens Socialdemokrati (PSDB), stemte mod optagelse af et Venezuela med Hugo Chavez i Mercosur.

Forslaget mangler at vedtages i Senatet, hvilket er en formsag. Sammen med Partido do Movimento Democrático Brasileiro (PMDB) under ledelse af den skandaleombruste præsident for senatet, José Sarney,  kontrollerer Partido Trabalhador (PT) samt en række mindre partier denne.

Præsident Lula har meget kraftigt anbefalet optagelsen af Venezuela i Mercosur, der ud over Brasilien, består af Argentina, Uruguay og Paraguay, med Chile, Bolivia, Peru, Ecuador og Colombia som associerede medlemmer. Herefter mangler (givet at senatet følger udenrigsudvalgets indstilling) kun Paraguay at tage stilling til Venezuelas optagelse.

Continue reading Socialdemokratiet i Brasilien tager afstand fra Hugo Chavez Venezuela