Så er det officielt, USA anerkender det kommende valg i Honduras

Hvad man godt har vist i efterhånden længere tid er nu officielt. USA vil anerkende udfaldet af præsidentvalget i Honduras den 29. november. Godt nok følges den offcielle meddelelse af en række besværgelser om at det kun gælder hvis valget afholdes i overenstemmelse med blah blah blah, men det gør det, så der hersker ikke længere tvivl. OAS er splittet og Honduras er på vej ind i varmen igen.

Ifølge Danmarks Radios hjemmesider begrunder Arturo Valenzuela, viceudenrigsminister for den vestlige halvkugle beslutningen med, at valget ikke er udskrevet af kupregeringen, men er det normale valg, der under alle omstændigheder skulle finde sted.

Micheletti træder tilbage….. i 7 dage

Micheletti, Honduras midlertidige præsident sagde torsdag på nationalt TV, at han måske træder tilbage, således at “vælgerne kan koncentrere sig om det forestående præsidentvalg”.

Ideen er, at han træder tilbage før valget den 29. november og tiltræder igen, efter kongressen har stemt om hvorvidt Zelaya kan vende tilbage og indgå i en  samlings-regering, der skal styre landet indtil den nye præsident tiltræder 2 måneder senere.

Med Michelettis erklæring ønsker han med egne ord at sikre, at honduranerne kan “koncentrere sig om valghandlingen og ikke den politiske krise”.

Continue reading Micheletti træder tilbage….. i 7 dage

Som ventet stemmer kongressen først om Zelaya evt. kan vende tilbage efter valget den 29. november

Zelaya under weekendens pressemøde på den brasilianske ambassade
Zelaya under weekendens pressemøde på den brasilianske ambassade

Ifølge AP er det nu klart, at Honduras lovgivere først vil stemme om hvorvidt den afsatte præsident Manuel Zelaya kan vende tilbage,  efter præsident- og kongresvalget den 29. november. Derefter må det forventes at en række lande i OAS ikke i første omgang vil anerkende udfaldet den 29. november. Men på trods af at alle OAS lande – bortset fra Honduras – har sagt, at de kun vil anerkende valget hvis Zelaya er tilbage som præsident vil denne enighed, uanset hvad kongressen beslutter sig for efter valget, med stor sandsynlighed hurtigt smuldre. Lande som i første omgang Panama, Peru og USA vil anerkende valget. Det samme vil Chile gøre i tilfælde af at Sebastian Pineira 2. valgrunde i Chile gøre. Første valgrunde i Chile afholdes for øvrigt også den 29. november, – hvilket selvføgelig kommer til at præge Americas i de kommende uger .

Zelaya derimod har i weekenden advaretom, at han slet ikke vil vende tilbage som president, også selv om  kongressen skulle stemme for det efter den 29. november, i det han mener, at det vil legitimere kuppet den 28 juni. Hugo Chavez og hans alliance af småstater (Ecuador, Bolivia, Nicaragua osv.) vil selvfølgelig fortsat holde fast i at boykotte Honduras, mens især El Salvador og Brasiliens reaktion bliver spændene at følge. I realiteten kan der blive tale om en splittelse af OAS som kan få meget langvarige konsekvenser.

Jo, liden tue kan skam godt vælte stort læs.

Stakkels Honduras – aftalen der ikke holdt

Som vi tidligere har skrevet løb aftalen mellem den afsatte og den midlertidligere præsident hurtigt af sporet. Og nu melder en obskur kandidat på venstrefløjen sig ind i farcen. Socialisten Carlos H. Reyes, hardcore Zelaya tilhængernes foretrukne kandidat, har meddelt at han boykotter valget og opfordrer andre til at gøre det samme. Ud fra hans egne chancer for at vinde er det måske også et meget smart træk, – han havde ikke en kinamands chance for at vinde valget.

Og det viser måske det helt store problem med hel zelaya affæren. for hvis han havde betydelig opbankning, hvorfor giver det sig så ikke udtryk i meningsmålingerne op til præsidentvalget?

Zelaya kom på kant med alle landets institutioner, inklusiv kongressen og hans eget parti, da han, der er valgt for et nominelt liberalt parti, i 2007 drejede sin politik i mere venstreorienteret retning. En konfrontationskurs der endte med hans afsættelse, da han prøvede at gennemføre en folkeafstemning der var i konflikt med konstitutionen.

Man skulle jo egentlig forvente, at den ballade der heraf fulgte med en stor polarisering i det Honduranske samfund, skulle gavne venstrefløjens tilslutning. Det ser ud til at gå modsat. Den kommende præsident forventes at blive “Pepe” Lobes fra det konservative nationale parti. Men muligvis er det springende punkt det flertal af Honduranere, der IKKE stemmer. Alt andet lige må man gå ud fra, at der i denne gruppe er mange der muligvis kunne mobiliseres. Så derfor kan det sagtens være, at venstrefløjen på langt sigt bliver vinderen af de seneste måneders ballade. Den næste præsidentperiode bliver i hvert fald afgørende for Honduras fremtid.

Læs mere om den seneste udvikling her

Aftalen i Honduras – stor uenighed om hvad den egentlig går ud på – opdateret

Honduras sandsynlige næste præsident, Portefio "pepe" Lobo
Portefio "Pepe" Lobo fra det konservative "Nationale Parti" - sandsynligvis Honduras næste præsident

I går kunne vi fortælle, at den indgåede aftale i sidste uge mellem den afsatte præsident Zelaya og den nuværende regering i Honduras allerede er i problemer. Ifølge USAs chefforhandler indebærer aftalen, at beslutningen om Zelays tilbagevenden udelukkende ligger i den honduranske kongres hænder. Dermed indebærer indgåelse af aftalen, at USA anerkender valget senere på måneden, og så selv om kongressen skulle vælge ikke at indsætte Zelaya igen. Sådan tolker Zelayaa og hans tilhængere bestemt ikke aftalen. For dem er en genindsættelse af ham en forudsætning for, at præsidentvalget sidst på måneden er legitimt.

Nu beskylder de så ledende medlemmer af kongressen for at forhale en afstemning (underforstået accepten af Zelays tilbagevenden), fordi afstemningen er udsat til efter, at højesteret, ombudsmanden for menneskerettigheder og statsanklageren har vurderet lovligheden i Zelayas tilbagevenden. Continue reading Aftalen i Honduras – stor uenighed om hvad den egentlig går ud på – opdateret

er aftalen i Honduras allerede ved at smuldre?

Er aftalen i Honduras allerede ved at smuldre? Sådan kan det tolkes, når den afsatte præsident Zelaya udtaler sig. Ifølge ham er en international anerkendelse af de kommende valg afhængig af, at han genindsættes som præsident. Men det er der ingen garanti for ifølge den indgåede aftale. Selv om det i første omgang forlød, at bl.a. Pepe Lobo, der er favorit til at vinde præsidentvalget, havde meldt ud, at han ikke ville stå i vejen for Zelayas tilbagevenden, har han senere afvist dette som det pure opspind fra journalisterne.

Zelayas genindsættelse skal ifølge aftalen godkendes af den samme kongres, der afsatte ham med stemmerne 122-6. Herfra lyder det, at man vil lægge vægt på den højesteret, der afsatte ham, og dennes udtalelse om sagen,

Nu viser det sig også, at Zelaya har sendt et brev direkte til udenrigsminister Hillery Clinton. Heri beder han om et klar udmelding om USAs holdning til kuppet i juni og hvad deraf fulgte. Brevet er en reaktion på, at den amerikanske forhandlingsleder, Thomas Shannon, fortalte “CNN en Español“, at “the U.S. will recognize the outcome of Honduras’ Nov. 29 election even if Honduras’ Congress does not restore Zelaya to power first.”

Fortsættelse følger…….

Krisen i Honduras – når alle mener at have retten på deres side

Mens ex-præsident Zelaya triumferende har meddelt at han regner med at være genindsat i løbet af en uge, har den midlertidigere præsident Michelettis folk travlt med at fortælle, at han ikke automatisk skal forvente at blive genindsat. I sidste ende er det den samme kongres, der afsatte ham den 28. juni med stemmerne 122-6 der afgør hvorvidt han igen kan indtræde i embedet som Honduras præsident.

Af de detaljer der over weekenden er kommet frem om aftalen i Honduras tyder meget på, at der dels har været et stort pres udefra (især fra USA) og dels at der fortsat er en række forhold der potentielt kan give problemer i de kommende uger.

Continue reading Krisen i Honduras – når alle mener at have retten på deres side

Aftale om magtdeling mellem Zelaya og Micheletti i Honduras – og det er ganske vist..

Denne gang er den god nok. I nat dansk tid blev det offentliggjort, at der var opnået en aftale, der kan slutte måneders krise, både før og ikke mindst efter at militæret satte den tidligere (og ifølge aften igen) præsident Zelaya på et fly ud af landet. Hvad aftalen i detaljer går ud er endnu ikke helt klart. Dog ved vi, at den indebærer,  at det i sidste ende er kongressen der afgør om Zelaya vender tilbage, mens højesteret “kun” kan komme med en rekommandation. Indtil i går havde Micheletti eller fastholdt, at det var højestereret der skulle afgøre hvorvidt Zelaya kunne vende tilbage som præsident i en eller anden form, og ikke kongressen. Hvilke studehandler der ellers er indgået er ukendt på nuværende tidspunkt. Men vi må gå ud fra, at arrestordren og anklagerne mod Zelaya trækkes tilbage. En del af gevinsten set fra Zelayas side er, at den indebærer, at han har en fremtid i Honduras, også efter indsættelsen af den ny præsident  – der formentlig bliver den konservative kandidat Pepe Lobo – der ifølge de seneste meningsmålinger fører over Zelayas tidligere vice-præsident Elvin Santos, med ca. 37% af vælgerne mod 21%.

Netop Pepe Lobo har tidligere i dag sammen med andre i kongressen udtalt, at man vil følge den aftale parterne har indgået. Dermed må vi gå ud fra, at det blot er en formsag at få aftalen om en eller anden form for magtdeling, men med Zelaya som præsident (omend begrænset i sin magt) gennem kongressen.

Continue reading Aftale om magtdeling mellem Zelaya og Micheletti i Honduras – og det er ganske vist..

Honduranerne ønsker hverken Zelaya eller Micheletti, men sætter deres lid til præsidentvalget den 29. november

Mens forhandlingerne mellem de facto regeringen under ledelse af præsident Micheletti og tidligere præsident Zelaya igen er budt sammen, og ifølge Micheletti ikke genoptages før efter præsidentvalget den 29. november, viser en meningsmåling foretaget af den Washington baserede “Greenberg Quinlan Rosner Research” , at honduranerne fortsat er splittede over kuppet/afsættelsen af Zelaya i juni måned. Der er blevet sat spørgsmålstegn ved undersøgelsens objektivitet, fordi Greenbergs vice-præsident Mark Feierstein var en del af det team der stod bag Zelayas valgsejr i 2005.

Continue reading Honduranerne ønsker hverken Zelaya eller Micheletti, men sætter deres lid til præsidentvalget den 29. november

Nicaraguas Præsident Ortega “hjælper” Honduras

WSJ har i dag en ganske interessant kommentar til Ortegas “kup” i sidste uge. Under overskriften  “Ortega Assists Honduras – The Chávez model hits Nicaragua“, skriver de bl.a. om beslutningen i Nicaraguas højsteret;

“his is classic strong-man stuff on Hugo Chávez’s Venezuela model. Mr. Ortega’s approval rating is in the low-30% range and he’d have a hard time winning a fair election against a united opposition. But he controls the nation’s electoral council, and in the 2008 municipal races—the most important elected checks on the president—the council refused to provide a transparent accounting of the vote tally. It also blocked international and local observers, and the vote was marred by claims of widespread fraud. The international community watched all this but did nothing. And now Mr. Ortega is taking the next chavista step toward indefinite rule.”

Beslutningen er ikke mindst problematisk, fordi den ifølge pressen i Nicaragua kun kom i stand, fordi 3 af højesteretsdommerne – alle med tilknytning til oppositionen, ikke kunne nå frem til domsfohandlingerne, hvorefter der indsattes 3 sandinistvenlige dommere. Efterfølgende har præsident Ortega udstedt et dekret om, at afgørelsen ikke kan ankes.

Som WSJ slutter af med;

Hondurans deposed Mr. Zelaya because he was showing similar designs on changing their constitution to be able to run again and stay in power. Hondurans have to live in Mr. Ortega’s neighborhood, and their action against Mr. Zelaya may well have saved them from Nicaragua’s fate.

Men måske vil Ortegas handlinger gøre det nemmere for Latinamerikanske lande der ikke er begejstrede for Hugo Chavez og hans proselytter at anerkende Honduras kommende præsidentvalg, på trods af de nuværende meldinger om det modsatte  – og Organisationen af Amerikanske Staters totale tavshed om det passerede.