Ved et farceagtig behandling sidste år i højesteret blev det vedtaget at se bort fra at genvalg ikke er muligt ifølge gældende lov, læs mere her.

Og nu har højesterretspræsidenten besluttet at afskedige en række dommere der er loyale overfor oppositionen. Disse har boykottet højesteret siden Ortega (ifølge opposititonen i strid med gældende lovgivning) forlængede 2 loyale dommeres mandater for 10 måneder siden, efter at parlamentet ikke kunne komme til enighed om afløsere. Der syntes næppe grund til at bemærke, at de nye dommere naturligvis alle er loyale overfor Ortega.

Endnu en gang viser en af venstrefløjens “helte” sit sande ansigt.

“his is classic strong-man stuff on Hugo Chávez’s Venezuela model. Mr. Ortega’s approval rating is in the low-30% range and he’d have a hard time winning a fair election against a united opposition. But he controls the nation’s electoral council, and in the 2008 municipal races—the most important elected checks on the president—the council refused to provide a transparent accounting of the vote tally. It also blocked international and local observers, and the vote was marred by claims of widespread fraud. The international community watched all this but did nothing. And now Mr. Ortega is taking the next chavista step toward indefinite rule.”

Beslutningen er ikke mindst problematisk, fordi den ifølge pressen i Nicaragua kun kom i stand, fordi 3 af højesteretsdommerne – alle med tilknytning til oppositionen, ikke kunne nå frem til domsfohandlingerne, hvorefter der indsattes 3 sandinistvenlige dommere. Efterfølgende har præsident Ortega udstedt et dekret om, at afgørelsen ikke kan ankes.

Som WSJ slutter af med;

Hondurans deposed Mr. Zelaya because he was showing similar designs on changing their constitution to be able to run again and stay in power. Hondurans have to live in Mr. Ortega’s neighborhood, and their action against Mr. Zelaya may well have saved them from Nicaragua’s fate.

Men måske vil Ortegas handlinger gøre det nemmere for Latinamerikanske lande der ikke er begejstrede for Hugo Chavez og hans proselytter at anerkende Honduras kommende præsidentvalg, på trods af de nuværende meldinger om det modsatte  - og Organisationen af Amerikanske Staters totale tavshed om det passerede.

Omend der ikke er tale om en “fordømmelse”, så har USA faktisk reageret med bekymring. Således udtalte det amerikanske udenrigsministeriums talsmand, Ian Kelly, at;

“We share the concern of many Nicaraguans that this situation is part of a larger pattern of questionable and irregular governmental actions,”

Ifølge Washington Post.  Det bliver spændene at se hvorvidt der vil blive fulgt op fra amerikansk side på Daniel Ortegas manglende respekt for demokratiet i Nicaragua. Det bedste bud er formentlig at der ikke vil ske videre. Under alle omstændigheder er Nicaragua under Ortega i Hugo Chavez lejr, i hvert fald så længe han kan levere varen i kraft af billig olie, og dermed spille sin rolle som Ortegas “sugardaddy”.

Men selv om Chavez for nuværende sider sikkert i sadlen, og ubetinget er Venezuelas populæreste politiker, er hans popularitet faldende i Venezuela. Siden februar måned er opbakningen faldet med næsten 10 procentpoint fra over 60% til nu lidt over 50%. Stærkt stigende kriminalitet og en inflationsrate på næsten 30% er angivet som en del af forklaringen på den faldende popularitet.

ifølge analytiker Michael Shifter fra  tænketanken “Inter-American Dialogue” i Washington er de vigende tal et tegn på at

“The soft spots in Chavez’s regime are serious and are beginning to affect his popularity,”The chief problem is simply the lack of government capacity and competence. … There is growing disappointment and frustration with government programs that are not delivering results. The effect is gradual erosion in Chavez’s support.”

Men som The Miami Herald gør opmærksom på;

” Chavez still faces no strong political opponents with anywhere near as much support. To win back popularity, Chavez is likely to boost public spending in the coming months, especially on visible projects like fixing up hospitals and stocking state-run markets with subsidized food.”

Men med tanke på Venezuelas afhængighed af olieindtægter (der udgør halvdelen af statens indtægter) og med udsigt til økonomisk tilbagegang ikke kun i år, men som det eneste sydamerikanske land, også til næste år (ifølge The Economist forventes Venezuela at opleve et fald i BNP på 3 % i indeværende og 3,4 % i 2010. Med en inflation der allerede er på næsten 30 % og manglende olieindtægter kan dette få stor betydning for Venezuelas engagement og villighed til at finansiere de små fattige lande, der sammen med Venezuela udgår ALBA-samarbejdet, og så kan et genvalg for Ortega i 2011 pludselig være langt væk – også selv om sandinisterne vil forsøge at “fifle” ved valget – hvilket en del iagtagere går ud fra at de vil gøre.

Ortega og hans gode ven Chavez

Bortset fra at Honduras parlament støttede højsteretsafgørelsen i Honduras, er det ikke svært at se en paralel mellem de to situationer. Hvis OAS skal optræde konsekvent og troværdigt, må de reagere (mindst) lige så hårdt overfor Nicaragua og Daniel Ortega, som de reagerede overfor Honduras. Det vil sige, at man ultimativt vil vedtage ikke at anerkende udfaldet af præsidentvalget i 2011.

Formelt er Ortegas muligheder for at søge genvalg ikke helt på plads endnu. Højesterets afgørelse skal godkendes af de 16 delstatsdommere, men det forventes at være en formsag.

Hermed følger Ortega i fodsporene på andre præsidenter i regionen, bl.a. Hugo Chavez i venzuela. Og ser man på hvordan det er gået med demokratiet dér er det ikke just opløftende nyt for Nicaragua. På den ande side skal det understreges, at det ikke er en venstrepopulistisk specialitet at søge og opnå ændringer i lovgivningen, der indebærer, at præsidenter kan sidde flere valgperioder. Det er tidligere sket i bl.a. Costa Rica, mens Uribe i Colombia muligvis vil søge en tredie valgperiode. Der er således egentlig ikke noget usædvanligt i at en siddende præsident prøver at få muligheden for “endnu” en omgang med magten. Det er nok snarere måden det sker på der kan stilles spørgsmålstegn ved. Skulle selve forfatningen være ændret, ville det have krævet et et 2/3 flertal i parlamentet, hvilket ikke ville være muligt. Til gengæld har en splittet opposition sikret, at det kunne gå gennem højesteret.

Ortega har siden sin genkomst til magten haft travlt med at få egne folk sat ind på vigtige poster, og der har være flere historier om udbredt korruption og nepotisme (et kronisk problem i Nicaragua). Daniel Ortega var præsident i 1980erne, men mistede magten i 1990, da der indførtes demokrati. Efter at have tabt en række præsidentvalg, blev han i 2007 valgt til præsident på et program om samarbejde og forsoning. Det hører med til historien, at det tillæg til forfatningen der forbød præsidenter at sidde mere end én valgperiode, og som nu ser ud til at blive ophævet, oprindeligt blev vedtaget af den daværende opposition i parlamentet i 1995, og hvem var den opposition bla.a? Ja, den udgjordes primært af Sandinisterne med Daniel Ortega i spidsen. Med højesterets afgørelse er det ændret til at man kan sidde to valgperioder i træk og ikke i alt (og samtidig ikke i træk).

Kilde: Reuters