Kernen er, at Argentina aldrig har accepteret at Falklandsøerne er under engelsk overherredømme. Ifølge Argentinerne tilhører Falklandsøerne, eller Malvinas som de kalder det Argentina.

Desværre må vi forvente at omfanget af sludder vil være nogenlunde proportionel med omtalen. I fredags lykkedes det Deadline 22:30 (ca. 4:55 inde i udsendelsen) at fremstille konflikten som om Argentina har fuld opbakning blandt de andre latinamerikanske lande. Det er en sandhed med modifikationer. Jovist har man verbalt opbakning fra de andre latinamerikanske lande, men om den er andet værd end de pæne ord om solidaritet er tvivlsomt.

I et telegram fra Ritzau, som bl.a. er gengivet på DRs hjemmesider skriver man under overskriften “Argentina raser over britisk pilotprins“ bl.a. at;

I december blev det besluttet, at havnene i Brasilien, Argentina og Uruguay ikke længere vil tillade skibe fra Falklandsøerne at lægge til.

Hvad man ikke nævner er at “boykotten” reelt blot indebærer at Uruguay ikke vil tillade skibe, som flager med Falklandsøernes eget flag, at lægge til. Sejler de under et andet flag, herunder det engelske, er der ingen problemer.

Tværtimod vil man meget gerne lægger havn til skibe som skal til Falklandsøerne – og på sigt håber man på, at det mulige olieeventyr på Falklandsøerne vil kaste en masse forretning af sig.

I lighed med Gibraltar er Englands standardsvar forøvrigt konsekvent, at det må være de 3.000 beboere på øerne som må bestemme hvor de ønsker at høre til. Udfaldet af den afstemning er naturligvis givet på forhånd. Men kan forøvrigt kun gisne om hvor stor en del af den argentinske befolkning som ville foretrække et engelsk pas, hvis de fik chancen

Det er indbygget i Mercosurs regelsæt at et land i undtagelsestilfælde kan pålægge import fra de andre medlemslande told, en regel som især, men ikke kun, Argentina har gjort brug af i tide (og utide). Grundlæggende er problemet at især Brasilien og Argentina ofte forsøger at løse eksterne balanceproblemer gennem både kvantitative tiltag og indførelse/forøgelse af midlertidige (og ikke så midlertidige) told- og afgiftssatser.

I takt med at Argentinas eksterne balancer i stigende grad er under pres på grund af en ikke holdvar økonomisk politik, har man netop i stigende grad forsøgt at bremse importen gennem administrative tiltag i stedet for at gennemføre de nødvendige tiltag til at sikre konkurrenceevne samt interne og eksterne balancer. En høj inflation, som officielt er på ca. 9 procent, men reelt nærmer sig 25 procent p.a. indebærer at pesoen er kraftigt overvurderet.

Det seneste sæt tiltag har fået Brasilien til at reagere.

Ifølge brasilianske industri er det nyeste sæt krav, hvorefter der kræves en forhåndsgodkendelse for import af en lang række varer blot endnu eet bevis for Argentinas voksende protektionisme. En enkelt brasiliansk minister gik endda så langt som at sige, at Argentina i handelsmæssige spørgsmål altid har været et problem.

Formanden for Sao Paulo’s  Industrisammenslutning, FIESP, Paulo Skaf, var i løbet af ugen i Buenos Aires for at diskutere de nyeste tiltag med de argentinske myndigheder, efterfølgende beskrev han samtalerne som “konstruktive”, hvilket man næppe skal lægge for meget i.

Ifølge FIESP vil den nye ordning påvirke op til 3/4 af den samlede eksport fra Brasilien til Argentina. Og uanset at omtalte samtalerne med de argentinske myndigheder som konstruktive, lagde han efterfølgende også vægt på, at han gerne så at brasilianske myndigheder “følger og overvåger udenrigshandlen”.

Brasilien er Argentinas vigtigste handelspartner med handel på over 35 milliarder dollars sidste år. Argentina har dog et underskud over Brasilien på 5,8 mia.kr., hvilket præsident Cristina Fernandez gerne ser bragt ned.

Selv om alle for øjeblikket prøver at nedspille konflikten er den endnu et eksempel på et grundlæggende problem i samarbejdet i Mercusur – nemlig at der er så lille forståelse for helt grundlæggende økonomiske sammenhænge. Og i den udstrækning at de findes, viger de altid til fordel for kortsigtede politiske interesser.

Det er ikke længere siden end i efteråret, at Uruguays præsident luftede tanken om at forlade Mercosur. Den gang skyldtes det, at  Brasilianske krav til det lokale indhold i importerede biler truede Uruguays bilindustri.

Og det er netop ikke kun Argentina, som har problemer med de eksterne balancer. Brasilien kæmper også med et stigende handelsbalanceunderskud – importen steg med 24 procent i 2011, og risikoen er til stede for at Brasilien følger i Argentinernes fodspor.

Måske skulle Uruguay ser lidt mere mod øst, hvor Chile og Peru med høje vækstrater og økonomier i balancer i stedet for at at forlade sig på administrative løsninger lader markedet råde.

Til det nye racer-spil Forza 4 til spillekonsollen Xbox 360 er der blevet lavet en trailer, som er optaget i Montevideo, Uruguay – krydret med nogle få scener fra São Paulo, Brasilien.

Click here to view the embedded video.

Det får nu Uruguay til at overveje det fremtidige samarbejde med de øvrige Mercusur lande. Som præsident Mujica udtalte for nyligt:  ”Hvis vi er de samme som ethvert andet land uden for Mercosur, er vi nødt til at genoverveje et par ting”. Udtalelserne kommer efter at Brasilien har annonceret at man vil indføre en midlertidig særtold på 30 procent på import af biler, også fra andre medlemmer af Mercosur-samarbejdet. Tolden vil blive håndhævet indtil den 31. december 2012.

Den eneste måde at undgå særtolden, er hvis bilproducenter eller samlefabrikker i Mercosur kan bevise at  ”det regionale indhold” udgør mindst 65 procent af det samlede produktindhold.

Dette har direkte indvirkning på Uruguays eksport på 15,000 køretøjer årligt til Brasilien, som genererer eksportindtægter for 150 millioner dollars og sikrer mere end 1000 arbejdspladser. Hermed følger Brasilien i sporene på Argentina, som ofte gør brug af muligheden for at indføre midlertidige handelsrestriktioner. Restriktioner som har kostet Uruguay dyrt.

Reelt kan man have Argentina og ikke mindst Brasilien mistænkt for at de gennem disse tiltag forsøger at presse multinationale selskaber til at lægge deres investeringer i de to lande på bekostning af Uruguay. Ikke just befordrende for tillid og regional integration.

Finalekampen om Copa América er lige begyndt. Det er Sydamerikas svar på EM. Finalisterne er Uruguay og Paraguay. Finalen spilles i Buenos Aires.

Uruguayanske fans i Buenos Aires. Foto taget af jikatu.

Solen skinnede fra en skyfri himmel i den Uruguayanske sensommer med en temperatur på omkring 27 grader. Hver 5. år er det præsidenttiltrædelsesdag d. 1. marts og det er er en national fridag. Der var forholdsvist stille i gaderne i Montevideo da mange butikker er lukkede, og rundt omkring ser man Frente Amplio (venstrefløjskoalitionen som Mujica tilhører) tilhængere med Frente Amplio flag. Det er normalt at vise sine politiske tilhørsforhold offentligt på en måde der minder lidt om fodboldtilhængere. Se billederne nedenfor.

Hillary Clinton er på en tur rundt i Sydamerika i forbindelse med jordskælvet i Chile. Efter at have lettet fra USA landede hun som det første i Montevideo, Uruguay og mødtes med Mujica kort før han blev indsvoret som præsident.

El Pais har billeder fra tiltrædelsen og nedenfor er et par billeder, taget med undertegnedes telefonkamera, fra Montevideo på dagen.

Vestrefløjens Mujica står til at vinde præsidentvalget i Uruguay. I dag, søndag, afholdtes anden runde af præsidentvalget.

Mujica og vicepræsidentkandidat Astori. Valgkort i stemmerummet som lægges i en kuvert for at stemme.

I 2004 vandt Frente Amplio (FA, venstrefløjens koalition) præsidentvalget og flertallet i parlamentet. Det var første gang nogen sinde at der i Uruguay blev valgt en præsident, der ikke var fra et af de traditionelle partier. Ved valget i oktober fik FA også flertal i parlamentet, dog ikke et ligeså stort flertal som i 2004.

Den nuværende regering har siddet i knap 5 år, ledet af Tabaré Vázquez. Bl.a. har regeringen øget offentligt forbrug og et bistandshjælpsprogram. Derudover har de indført en skat på indkomst der stammer fra Uruguay.

Vázquez er forholdsvist populær, men kan ikke genvælges fordi Uruguays grundlov ikke tillader at en præsident kan sidde i mere end 5 år ad gangen. Mujica er gået til valg på at videreføre den politiske kurs fra den nuværende regering.

Modkandidaten Lacalle fra det nationalistiske Blancos parti gik bl.a. til valg på at afskaffe indkomstskatten samt at reducere den offentlige sektor.

Den første runde af valget var i oktober og foregik sammen med parlamentsvalget. Da ingen af kandidaterne fik mere end 50% af stemmerne, afholdtes i dag valg imellem de to kandidater der fik flest stemmer i første runde.

Udover parlaments- og præsidentafstemningen var der to andre spørgsmål som der skulle stemmes om i dag. Begge blev nedstemt.

Det ene forslag ville betyde at en lov om immunitet i forhold til hvad der skete under militærdiktaturet ville blive ophævet.

Det andet forslag ville betyde at uruguayanske statsborgere ville kunne stemme fra udlandet. I dag skal de enten rejse til Uruguay for at stemme eller indsende nogle papirer for at undgå en bøde for ikke at stemme.

Valgpronosen er i øjeblikket FA 47%, PN 29,5%, PC 17,5%, PI 2,5% ifølge fjernsynet. Se det tidligere indlæg med introduktion til valget for at se hvad partiernes forkortelse betyder.

På søndag d. 25. oktober er der præsident- og parlamentsvalg i Uruguay. Avisen El Observador viste i dag valgpronoser på forsiden (se foto nedenfor). Mujica er favorit ifølge prognoserne.

På den ene side er der Frente Amplio (FA), som er en socialistisk koalition. Frente Amplio betyder “bred front”. Den nuværende præsident, Tabaré Vázquez er medlem af denne koalition. Til dette valg er præsidentkandidaten fra FA dog José “Pepe” Mujica. Mujica var i 1960′erne og 70′erne aktiv i en guerrilla-bevægelse i Uruguay.

De to større partier i opposition er det Partido Nacional (PN), det nationale parti og Colorado partiet (PC). Partido Nacionals præsidentkandidat er Luis Alberto Lacalle, der har været præsident før: fra 1990 til 1995. Colorados kandidat er Pedro Bordaberry. Pedros far, Juan María Bordaberry, blev valgt til præsident under et frit valg og var præsident i 1972 og kort efter diktator.

Herudover er der nogle mindre partier, bl.a. Partido Independiente (PI), som kun spås at få omkring 2-3% af stemmerne.

Medmindre en af præsidentkandidaterne får de fleste stemmer (over 50%) går man til en anden runde og der afholdes et nyt valg for at afgøre hvem der bliver præsident.

Modsat i Danmark er det at stemme ikke frivilligt i Uruguay. Borgere får en bøde hvis de ikke stemmer! Tvungen afstemning findes bl.a. også i Australien, Argentina, Brasilien, Chile, Ecuador og Peru.