Og i går sammenlignede han Cubas politiske fanger med almindelige kriminelle og forsvarede det cubanske juridiske system, som han ikke mente det tilfaldt ham eller den brasilianske regering at stille spørgsmålstegn ved. Det hænger vist ikke sammen med, at Brasilien sidste år var blandt de lande der ikke ville respektere Honduras højesterets afgørelse om at daværende præsident Zelaya skulle afsættes. Ligesom det ikke Lula og hans regering ikke havde nogle problemer med at kritisere Italien og dets juridiske system, da man for nogle år siden afviste at udlevere den italienske terrorist Cesare Battisti til retsforfølgelse i Italien.

Lulas kommentarer til en række cubanske fængslede dissidenters sultestrejke kom efter, han var blevet opfordret til at gå i forbøn for frigivelse af 20 politiske fanger i Cuba, og kun et par uger efter, at den cubanske dissident Orlando Zapata døde efter en 85 dage lang sultestrejke i protest over forholdene for de politiske fanger i de cubanske fængsler.

Blandt de systemkritikere, der fremsatte appellen er journalisten Guillermo Fariñas, der har sultestrejket i indtil videre 13 dage.

Guillermo Fariñas

Til Associated Press lagde Lula afstand til de politiske fanger og deres sultestrejke. Sammenligningen med almindelige kriminelle kom, da han udtalte, at “tænk, hvis alle de forbrydere, der er anholdt i Sao Paulo gik i sultestrejke og krævede at blive frigivet.” Så meget for Lulas demokratiske sindelag. Imponerende udtalelser fra en mand der som en del af sin “politiske kapital” har, at han selv i en periode var i fængsel under Brasiliens militærdiktatur, 1964-1985, og selv brugte sultestrejke som middel.

Nogle vil måske spørge, hvordan han så fortsat kan være så populær. Svaret er ganske enkelt, at brasilianere generelt ikke interesserer sig for, eller ved noget om hvad der foregår uden for Brasilien – og at der forøvrigt, ligesom i resten af Latinamerika, eksisterer en vis forkærlighed for “stærke mænd” og bombastiske udtalelser. Så selv om oppositionen har kritiseret hans udtalelser, så er det kun en mindre (primært veluddannet) del af befolkningen, der går op i den slags.

Kilde: Estadão