Cuba frigiver 52 politiske fanger

Niels Westy — Thu, 08 Jul 2010 12:32:37 +0000

Ifølge bl.a. BBC og Mercopress har den cubanske regering indgået en aftale med den katolske kirke og Spanien, som vil resultere i løsladelsen af 52 politiske fanger der har været fængslet siden 2003. Der er tale om det største antal frigivne fanger siden Johannes Paul II besøgte Cuba i 1998. Frigivelsen indebærer en reduktion i antallet af (estimeret) politiske fanger i landet med en trediedel. Det er naturligvis i sig selv langt fra de titusindvis (måske hundredetusindevis) af politiske fanger man regner med der var i Cuba i1960erne og 1970erne (Fidel Castro udtalte erkendte selv i 1964 at der var 15.000 politiske fanger, hvilket efter alt at dømme var en grov underdrivelse).

Raul Castro og kardinal Jaime Ortega Alamino

Aftalen er kommet i stand mellem den cubanske regering, den katolske kirke og den spanske regering, hvis udenrigsminister Miguel Angel Moratinos udtrykte stor tilfredshed med aftalen og udtrykte håb om at flere fanger med tiden vil blive frigivet. Hvor lang tid frigivelsen vil strække sig over er uvist, ligesom det er uvist hvor mange af fangerne der vil blive forvist fra Cuba.

De 52 fanger der er omfattet af aftalen er alle del af en gruppe på 75 ledende politiske oppositionsaktivister, der i marts 2003 blev arresteret og idømt hårde straffe for deres aktiviteter (der var bl.a. flere journalister der dømtes for at have brudt statscensuren). Den cubanske regering har ellers, som det altid har været kotume i den slags sager fastholdt, at de dømte var “agenter for fremmede magter” – nærmere betegnet blev de dømt for at være en del af en sammensværgelse ledet fra Washington, med det formål at destabilisere Cuba’s politiske system.

De 52 der nu løslades er de sidste af denne gruppe der fortsat er fængslet. De resterende er gennem årene endten blevet frigivet af helbredsårsager eller har indgået aftaler om at gå i eksil i Spanien.

Fra lokale menneskerettighedsgrupper (der ikke anerkendes, men i noogen grad tolereres af den cubanske regering) advarer man dog om at læse for meget ind i de planlagte løsladelser, “Løsladelserne” (der muligvis primært vil få form af forvisninger) er resultatet af at denne gruppe af politiske fanger er blevet for stor en belastning for Cuba i forhold til bl.a. EU, men også andre Latinamerikanske lande (Chiles socialistiske parti kritiserede for et par måneder siden i stærke vendinger den manglende frihed og behandlingen af politiske fanger i Cuba. læs mere her).

Aftalen kommer i kølvandet på en aftale tidligere på foråret mellem den katolske kirke og den cubanske regering, hvorefter fangernes forhold skulle forbedres. Den aftale kom i stand efter en bemærkelsesværdig åben kritik i påsken fra den katolske kirke i Havanna – læs mere her.

Guillermo Farinas

At man nu har lavet en aftale er den foreløbige kulmination efter at forholdene for de politiske fanger for alvor blev til et internationalt problem da Orlando Zapata Tamay døde den 23. februar efter lang tids sultestrejke. Hans død udløste international fordømmelse, bl.a. fra EU. Sidenhen har Guillermo Farinas sultestrejke (han modtager næringsstoffer intravenøst), der startede få dage efter Tamay’s død, fastholdt kritikken. Farinas tilstand er meget kritisk og aftalen kan også ses som et forsøg på at afbøde konsekvenserne af dennes eventuelle død (med mindre han igen begynder at indtage mad og drikke).

“Meet the new boss Same as the old boss” – ingen forbedringer af menneskerettighederne under Raul Castro

Niels Westy — Thu, 19 Nov 2009 00:17:10 +0000

Human Rights Watch har netop offentliggjort deres rapport med titlen “New Castro, same Cuba“, om menneskerettighederne i Cuba , efter Raul overtog magten fra storebror Fidel. De er i det store hele lige så ringe som før.

typiske levevilkår i Castrobrødrenes socialistiske "paradis"

Hermed synes alle forhåbninger om forandringer til det bedre under Raul at være knust. Som rapporten gør opmærksom på, kan det godt være at “Castro inherited a system of abusive laws and institutions” men “rather than dismantle this repressive machinery, Raúl Castro has kept it firmly in place and fully active”

Forandringerne er primært på det taktiske plan. Således er der sket en voldsom stigning i antalet kortvarige vilkårlige anholdelser fra 325 i hele 2007, til hele 532 alene i første halvår af 2009.

Human Rights Watch har lavet rapporten for at se om der er hold i den opfattelse der har været af at forholdene skulle have ændret sig til det bedre efter magtskiftet. Desværre har de måtte konstatere at det er de ikke. Påstanden om ændringer er formentlig drevet af et ønske om at bedre forholdet til EU og igen blive medlem af OAS.

Det konstateres således, at “Fear is a central part of the Cuban government’s strategy of isolation, which pressures friends and family members to sever ties with dissidents.” Nogle af de metoder der bruges er bl.a. “isolation, together with other forms of harassment, [that] takes a significant emotional and psychological toll and may lead to depression or lasting psychological problems.”

Der er også rapporter om at myndighederne har forlangt at folk skulle lade sig skille for at beholde deres job. Hvis de ikke fulgte denne opfordring blev de fyret. Ligeledes er folk blevet presset til at afbryde forbindelsen til nære familiemedlemmer i udlandet.

Det foreslås i rapporten, at USA ophæver handelsembargoen mod Cuba, hvorefter man sammen med EU, Canada og de latinamerikanske demokratier skal danne en ny front og forlange, at Cuba inden seks måneder løslader alle politiske fanger. Følger Cuba ikke denne opfordring skal der indfres nye sanktioner.

Hele rapporten kan læses her

Americas » menneskerettigheder

Cuba frigiver 52 politiske fanger

“Meet the new boss Same as the old boss” – ingen forbedringer af menneskerettighederne under Raul Castro