Ideen er, at han træder tilbage før valget den 29. november og tiltræder igen, efter kongressen har stemt om hvorvidt Zelaya kan vende tilbage og indgå i en  samlings-regering, der skal styre landet indtil den nye præsident tiltræder 2 måneder senere.

Med Michelettis erklæring ønsker han med egne ord at sikre, at honduranerne kan “koncentrere sig om valghandlingen og ikke den politiske krise”.

Den afsatte tidligere præsident Zelaya er naturligvis rasende, men meget kunne tyde på, at spillet er ude for ham. Han opholder sig fortsat i den brasilianske ambassade i hovedstadenTegucigalpa, hvor han søgte tilflugt den 21 september, efter han var vendt hemmeligt tilbage til landet.

Både Zelaya og Micheletti underskrev ellers en amerikansk faciliteret aftale i slutningen af oktober. Aftalen indeholdt krav om, at der dannedes en national samlingsregering, men ikke en autimatisk tilbagevende for Zelaya til præsindetposten. Det er op til kongressen, der først stemmer om Zelayas evt. tilbagevenden efter præsidentvalget er afholdt den 29. november. Den samlingsregering som Micheletti præsenterede efter aftalen var indgået indeholdt ikke Zelaya.

I mellemtiden er Micheletti blev udnæt til viceformand i “Liberal International”, der er en organisation for liberale partier globalt, og hvor bl.a. Venstre og Radikale Venstre er medlemmer. Liberal Internationals formand, hollænderen   Hans Van Baalen, blev for et par dage siden smidt ud af Nicaragua, fordi han havde kaldt Danie Ortega for “et fjols”.

For Venstre må det være en mærkværdig situation, på en og samme gang at lede en regering der hele tiden har været meget kritisk over afsættelsen af Zelaya og så være medlem af  en organisation, hvis næsteformand er Micheletti, der afløste Zelaya.

Men som vi har skrevet tidligere per alt på, at Honduras efter valget gradvist vil komme ind i det gode selskab igen. Dermed ser det ud til, at Hugo Chavez ikke kan føje Honduras til en af sine lydstater, som det er tilfældet med en række andre små fattige latinamerikanske lande.

Til gengæld er der stor risiko for at OAS vil blive splittet fuldkommen på spørgsmålet om anerkendelsen af Honduras. På sigt kan Mercosur, som Venezuela er på vej til at blive medlem af også få problemer. Hvis ikke før, så efter præsidentvalget i 2010, hvor socialdemokraten Jose Serra ventes valgt, vil Brasilien (et af Mercosurs opridnelige medlemmer) formentlig også anerkende den kommende præsident og regering i Honduras, uanset hvad der sker med Zelaya. Han er stadig efterlyst i Honduras, og står til at blive arrasteret, hvis han forlader den brasiianske ambassade.