Bliver Honduras optaget i OAS igen?

OAS (The Organization of American States) blev i går enige om at nedsætte et højtprofileret udvalg, der skal se på mulighederne for at genoptage Honduras i OAS. Honduras blev, som kun det andet land i OAS historie, smidt ud af organisationen sidste år efter afsættelsen af  landets præsident i hvad der fra mange sider blev betegnet som et militærkup. Mens USA, Costa Rica og en række andre lande i regionen for længst har anerkendt Honduras nye regering og Porfirio Lobo’s sejr ved præsidentvalget i november, er  især de såkaldte ALBA lande samt Argentina og Brasilien fortsat imod Honduras genindtrædelse i OAS.

Kommisionens arbejde skal være afsluttet senest den 31. juli. Men selv om lande som Peru, Mexiko, USA, Chile, Costa Rica m. fl. ønsker at Honduras skal genindtræde så hurtigt som muligt, og Porfirio Lobo for nylig for første gang omtalte begivenhederne i juni sidste år som et kup (hvilket er en imødekommelse i forhold til lande som Venezuela, Argentina og Brasilien), er modstanden mod honduras genindtræden fortsat stor. Ecuadors udenrigsminister Ricardo Patiño, har således ifølge MercoPress understreget, at “Min regering kan ikke anerkende den nye regering i Honduras, mens den begår overgreb mod menneskerettighederne” og stiller som krav at Zelaya, som Ecuador fortsat anser som Honduras retmæssige præsident, anerkendes af Honduras. Derudover kræver han at “De der er ansvarlige for kuppet og de der forbrød sig mod menneskerettighederne og demokratiet skal straffes.”

At netop Ecuador er meget skarpe i deres fortsatte fordømmelse hænger utvivlsomt sammen med at landet har en lang tradition for at dets præsidenter ikke sidder deres perioder ud.

USA’s udenrigsminister Hillery Clinton, der har arbejdet meget aktivt for genoptagelsen af Honduras i OAS benyttede samtidig lejligheden til at appelere for en finasiel og politiske omstrukturering af OAS, og understregede samtidig, at mens USA fortsat støtter OAS rolle som den vigtigste multilaterale organisation i regionen, er det kun muligt at opretholde denne rolle, hvis organisationen reformeres. Hermed er hun på linie med den kongresrapport som blev offentliggjort tidligere året, og var udarbejdet under ledelse af den tidligere demokratiske præsidentkandidat John Kerry, og som var meget kritisk overfor OAS rolle i Honduras krisen. En rapport der reelt markerer et skifte i amerikansk udenrigspolitik i regionen, efter man i det første år under præsident Obama forsøgte at samarbejde og imødekomme regionens mere problematiske stater, samlet i det venezuelansk finansierede og ledede ALBA samarbejde.

Med hensyn til Brasilien er der ingen tvivl om at regeringen gerne ser en afslutning på krisen, og formentlig også, at Honduras genoptages i OAS. Præsident Lulas problem er at han skal tilgodese både de mere radikale dele af hans eget bagland og hans mere moderate samarbejdspartnere. Det værste for Brasilien ville være en situation hvor OAS splittes over spørgsmålet og en fastholdelse af modstanden mod Honduras genindtræden kan tolkes som en støtte til Venezuelas Hugo Chavez, der bestemt ikke er populær i Brasilien (heller ikke på venstrefløjen), mens en accept af Honduras genindtræden kan tolkes som en “leflen” for USA, hvilket vil skabe stor utilfredshed ikke mindst i hans eget bagland. Med får måneder til det næste præsidentvalg, derforventes at blive et meget tæt opløb mellem Lula’s håndplukkede efterfølger Dilma Rousseff og den socialdemokratiske kandidat José Serra, kan det blive af betydning på trods af at udenrigspolitik ikke spiller nogen stor rolle i brasiliansk politik.

Modstanden mod Chavez vokser

Sidste år viste en undersøgelse foretaget af Latinobarometro, at mindre end 1/3 af latinamerikanerne havde en positiv opfattelse af Hugo Chavez. Da Chiles nyvalgte præsident, Sebastián Piñera, under sin kampange således udtalte at “Chavez Venezuela er ikke et demokrati”, var det udtryk for en opfattelse der i stigende grad deles både inden og udenfor Venezuela. I efteråret røg Chavez popularitet for første gang i hans 11 år lange regeringstid under 50%, og han er næppe blevet mere populær siden. Økonomisk krise, inflation, hyppige afbrud i elforsyningen, stigende kriminalitet og på det seneste en fornyet indsats for at lukke regeringskritiske medier, har udløst en ny bølge af strejker og demonstrationer, der har kostet flere døde og sårede.

Billed er fra demonstration mod Chavez i september 2009
Billed er fra demonstration mod Chavez i september 2009

Continue reading Modstanden mod Chavez vokser

Som ventet stemmer kongressen først om Zelaya evt. kan vende tilbage efter valget den 29. november

Zelaya under weekendens pressemøde på den brasilianske ambassade
Zelaya under weekendens pressemøde på den brasilianske ambassade

Ifølge AP er det nu klart, at Honduras lovgivere først vil stemme om hvorvidt den afsatte præsident Manuel Zelaya kan vende tilbage,  efter præsident- og kongresvalget den 29. november. Derefter må det forventes at en række lande i OAS ikke i første omgang vil anerkende udfaldet den 29. november. Men på trods af at alle OAS lande – bortset fra Honduras – har sagt, at de kun vil anerkende valget hvis Zelaya er tilbage som præsident vil denne enighed, uanset hvad kongressen beslutter sig for efter valget, med stor sandsynlighed hurtigt smuldre. Lande som i første omgang Panama, Peru og USA vil anerkende valget. Det samme vil Chile gøre i tilfælde af at Sebastian Pineira 2. valgrunde i Chile gøre. Første valgrunde i Chile afholdes for øvrigt også den 29. november, – hvilket selvføgelig kommer til at præge Americas i de kommende uger .

Zelaya derimod har i weekenden advaretom, at han slet ikke vil vende tilbage som president, også selv om  kongressen skulle stemme for det efter den 29. november, i det han mener, at det vil legitimere kuppet den 28 juni. Hugo Chavez og hans alliance af småstater (Ecuador, Bolivia, Nicaragua osv.) vil selvfølgelig fortsat holde fast i at boykotte Honduras, mens især El Salvador og Brasiliens reaktion bliver spændene at følge. I realiteten kan der blive tale om en splittelse af OAS som kan få meget langvarige konsekvenser.

Jo, liden tue kan skam godt vælte stort læs.

At last – fornuftige ord fra den amerikanske regering

Ifølge Reuters har den amerikanske ambassadør i Organisationen for Amerikanske Stater (AOS), Lewis Anselem i dag fordømt ex-præsident Zelayas tilbagevenden til Honduras og betegnet det som  “Uansvarligt og dumt”, og fortsætter – “Zelayas hjemvenden, inden der var opnået en aftale, var uansvarlig og dum. Han burde afstå fra at komme med vilde anklager og holde op med at opføre sig, som om han var stjerne i en gammel film”.

Continue reading At last – fornuftige ord fra den amerikanske regering