Kommisionens arbejde skal være afsluttet senest den 31. juli. Men selv om lande som Peru, Mexiko, USA, Chile, Costa Rica m. fl. ønsker at Honduras skal genindtræde så hurtigt som muligt, og Porfirio Lobo for nylig for første gang omtalte begivenhederne i juni sidste år som et kup (hvilket er en imødekommelse i forhold til lande som Venezuela, Argentina og Brasilien), er modstanden mod honduras genindtræden fortsat stor. Ecuadors udenrigsminister Ricardo Patiño, har således ifølge MercoPress understreget, at “Min regering kan ikke anerkende den nye regering i Honduras, mens den begår overgreb mod menneskerettighederne” og stiller som krav at Zelaya, som Ecuador fortsat anser som Honduras retmæssige præsident, anerkendes af Honduras. Derudover kræver han at “De der er ansvarlige for kuppet og de der forbrød sig mod menneskerettighederne og demokratiet skal straffes.”

At netop Ecuador er meget skarpe i deres fortsatte fordømmelse hænger utvivlsomt sammen med at landet har en lang tradition for at dets præsidenter ikke sidder deres perioder ud.

USA’s udenrigsminister Hillery Clinton, der har arbejdet meget aktivt for genoptagelsen af Honduras i OAS benyttede samtidig lejligheden til at appelere for en finasiel og politiske omstrukturering af OAS, og understregede samtidig, at mens USA fortsat støtter OAS rolle som den vigtigste multilaterale organisation i regionen, er det kun muligt at opretholde denne rolle, hvis organisationen reformeres. Hermed er hun på linie med den kongresrapport som blev offentliggjort tidligere året, og var udarbejdet under ledelse af den tidligere demokratiske præsidentkandidat John Kerry, og som var meget kritisk overfor OAS rolle i Honduras krisen. En rapport der reelt markerer et skifte i amerikansk udenrigspolitik i regionen, efter man i det første år under præsident Obama forsøgte at samarbejde og imødekomme regionens mere problematiske stater, samlet i det venezuelansk finansierede og ledede ALBA samarbejde.

Med hensyn til Brasilien er der ingen tvivl om at regeringen gerne ser en afslutning på krisen, og formentlig også, at Honduras genoptages i OAS. Præsident Lulas problem er at han skal tilgodese både de mere radikale dele af hans eget bagland og hans mere moderate samarbejdspartnere. Det værste for Brasilien ville være en situation hvor OAS splittes over spørgsmålet og en fastholdelse af modstanden mod Honduras genindtræden kan tolkes som en støtte til Venezuelas Hugo Chavez, der bestemt ikke er populær i Brasilien (heller ikke på venstrefløjen), mens en accept af Honduras genindtræden kan tolkes som en “leflen” for USA, hvilket vil skabe stor utilfredshed ikke mindst i hans eget bagland. Med får måneder til det næste præsidentvalg, derforventes at blive et meget tæt opløb mellem Lula’s håndplukkede efterfølger Dilma Rousseff og den socialdemokratiske kandidat José Serra, kan det blive af betydning på trods af at udenrigspolitik ikke spiller nogen stor rolle i brasiliansk politik.

Billed er fra demonstration mod Chavez i september 2009

Det betyder næppe den snarlige ende på Chavez regeringstid, dertil er oppositionen for svar og splittet til at kunne lukrere på den faldende opbakning bag Chavez. Ydermere har Chavez regeringen fået ændret valgkredse og mandattildeling op til parlamentsvalget i efteråret, således at der nu er tale om et “winner takes it all” system, hvilket naturligvis er til Chavez fordel, så længe oppositionen er splittet.

Men at Chavez føler sig presset er tydeligt. Hans seneste anslag mod medierne er et tegn, et andet har været de absurde angreb på USA, som han er kommet med i forbindelse med jordskælvet i Haiti. På et tidspunkt påstod han i en af sine timelange TV-udsendelser, at jordskælvet i Haiti var udløst af afprøvning af hemmelige avancerede amerikanske våben. Samtidig har han kritiseret den store tilstedeværelse af amerikanske soldater i Haiti, som ses som udtryk for amerikansk imperialisme og et forsøg på at kolonisere Haiti.  Kun Cuba, Nicaragua og Bolivias regeringer hoppede med på den fortolkning.

Hugo Chavez sidder fortsat sikkert på magten i Venezuela, og vil formentlig gøre det i en rum tid fremover. Men han indflydelse udenfor Venezuela har toppet, og spørgsmålet er da også hvor længe han vil eller kan opretholde en demokratisk facade indenlandsk. I det øjeblik den endelig krakelerer, ændrer spillet sig for alvor. Ikke mindst i forhold til USA, der på en og samme tid er Chavez ynglings hadeobjekt og Venezuela’s vigtigste eksportmarked.

Amerikansk kritik af Organiationen af Amerikanske Stater

I sidste uge offentliggjorde et udvalg under den amerikanske kongres en meget kritisk rapport om OAS og dets nuværende formand, den tidligere chilensk udenrigsminister,  Jose  Miguel Insulza. Blandt de mange kritikpunkter var OAS manglende evne til at forhindre demokratisk errosion i flere lande. I forbindelse med krisen i Hondutras sidste år kritiseres OAS direkte for ensidigt at have støttet den afsatte præsident Zelaya, bl.a. ved at have undladt at kritisere, at han åbentlyst tilsidesatte Honduras forfatning i forløbet op til hans afsættelse den 28. juni.

Om OAS formåen til at støtte op om en demokratisk udvikling i regionen skriver man bl.a.:

The OAS has demonstrated decisive responses to traditional coups but relative passivity towards the gradual erosion of democracy, despite the relationship between these two threats, as illustrated by recent crises. In both Venezuela and Honduras, executive defiance of other government institutions provoked the breakdown of democratic rule.

A number of comparable situations exist in the region, including the persecution of the media in Venezuela and recent electoral fraud in Nicaragua. Because military coups have been relatively rare since the democratic wave of the 1980s and 90s, the greatest danger to democracy lies with elected officials who abuse their constitutional powers. Although the Democratic Charter provided a variety of tools for the OAS to address this threat, including authority for the Secretary General to engage a government directly, in practice, neither the Secretary General nor member-state governments have been willing to take any serious steps toward developing an effective early warning mechanism that does not depend on the invitation of a member-state.

Fra de seneste protester i Venezuela

Det er værd at lægge mærke til hvem der står bag rapporten. Den er udarbejdet for “Committee  on  Foreign  Relations”, der ledes af den tidligere demokratiske præsidentkandidat John Kerry. Det bliver interessant at se i hvilken udstrækning denne rapport vil afspejle sig i den fremtidige amerikanske udenrigspolitik i regionen. Hvis man følger den linie der er lagt indebærer det en langt mere offensiv amerikansk politik i forhold til de anti-demokratiske strømninger der især er knyttet til udviklingen i de såkaldte ALBA lande. Et varsel om at dette skift allerede er fundet sted, kan måske ses af den amerikanske reaktion på Daniel Ortegas anslag på Nicaraguas demokrati i efteråret. Hvis der følges op på den linie, må vi forvente at USA vil indtage en mere konfrontatorisk kurs overfor Venezuela end vi har set indtil nu.

Første skridt kan være at sikre valget af en ny leder af OAS i stedet for  Jose Miguel Insulza, hvis rolle i Honduras krisen er blevet stærkt kritiseret.

Zelaya under weekendens pressemøde på den brasilianske ambassade

Ifølge AP er det nu klart, at Honduras lovgivere først vil stemme om hvorvidt den afsatte præsident Manuel Zelaya kan vende tilbage,  efter præsident- og kongresvalget den 29. november. Derefter må det forventes at en række lande i OAS ikke i første omgang vil anerkende udfaldet den 29. november. Men på trods af at alle OAS lande – bortset fra Honduras – har sagt, at de kun vil anerkende valget hvis Zelaya er tilbage som præsident vil denne enighed, uanset hvad kongressen beslutter sig for efter valget, med stor sandsynlighed hurtigt smuldre. Lande som i første omgang Panama, Peru og USA vil anerkende valget. Det samme vil Chile gøre i tilfælde af at Sebastian Pineira 2. valgrunde i Chile gøre. Første valgrunde i Chile afholdes for øvrigt også den 29. november, – hvilket selvføgelig kommer til at præge Americas i de kommende uger .

Zelaya derimod har i weekenden advaretom, at han slet ikke vil vende tilbage som president, også selv om  kongressen skulle stemme for det efter den 29. november, i det han mener, at det vil legitimere kuppet den 28 juni. Hugo Chavez og hans alliance af småstater (Ecuador, Bolivia, Nicaragua osv.) vil selvfølgelig fortsat holde fast i at boykotte Honduras, mens især El Salvador og Brasiliens reaktion bliver spændene at følge. I realiteten kan der blive tale om en splittelse af OAS som kan få meget langvarige konsekvenser.

Jo, liden tue kan skam godt vælte stort læs.

]]> http://americas.dk/2009/11/18/som-ventet-stemmer-kongressen-f%c3%b8rst-om-zelaya-evt-kan-vende-tilbage-efter-valget-den-29-november/feed/ 0 http://americas.dk/2009/09/28/at-last-fornuftige-ord-fra-den-amerikanske-regering/ http://americas.dk/2009/09/28/at-last-fornuftige-ord-fra-den-amerikanske-regering/#comments Mon, 28 Sep 2009 19:23:03 +0000 Niels Westy http://americas.dk/?p=128 Ifølge Reuters har den amerikanske ambassadør i Organisationen for Amerikanske Stater (AOS), Lewis Anselem i dag fordømt ex-præsident Zelayas tilbagevenden til Honduras og betegnet det som  “Uansvarligt og dumt”, og fortsætter – “Zelayas hjemvenden, inden der var opnået en aftale, var uansvarlig og dum. Han burde afstå fra at komme med vilde anklager og holde op med at opføre sig, som om han var stjerne i en gammel film”.

Forhåbentlig er det udtryk for at det er ved at gå op for den amerikanske regering, at Zeleay er, som det brailianske ugeblad skriver det; mentalt ustabil. I de seneste dage er han kommet med den ene vilde anklage efter den anden, der intet har på sig, herunder at han skulle være blevet tortureret.