Ifølge den avisen “Estadao” er Argentina ved at løbe tør for popcornmaskiner på grund af regeringens protektionistiske politik.
Den lange række af foranstaltninger til at besværlliggøre, for ikke at sige umuliggøre import, som den argentinske regering anvender for at bremse importen, har bl.a. ramt det argentinske biografpublikum da det er stort set umuligt for biograferne at skaffe nye popcornmaskiner, hvis den gamle går i stykker. Andre produkter, som der er ved at opstå mangel på er bleer, sprøjter, lægemidler (herunder til behandling af kræft), dæk og bøger.
Landets biografer har gjort opmærksom på, at hvis de ikke har mulighed for at sælge popcorn risikerer billetterne at stige med op til 50 procent, hvis der skal kompenseres for tabet af indtægter.
Men det er ikke det eneste problem for landets biografer. Det er således ikke muligt at renoverer sæderne i salene, fordi der indgår importerede materialer, som er blevet stoppet i tolden.