Europa-Parlamentet fordømmer skarpt Cuba’s kommunistiske regime

På baggrund af Orlando Zapata Tamayo tragiske død efter 85 dages sultestrejke, fordømte Europa Parlamentet i går torsdag den cubanske regering. Samtidig antydede Spaniens socialistiske regering, at man foreløbig ikke vil arbejde for at forbedre forholdet mellem Cubas kommunistiske regime og EU, hvilket ellers var planen. Fordømmelsen blev vedtaget med et overvældende flertal på 509 mod 30.

Også i går torsdag blev Guillermo Fariñas, der indledte sin sultestrejke samme dag, som Orlando Zapata Tamayo døde, kørt på hospitalet efter han kollapede oven på 16 dage, hvor han har nægtet at indtage mad og væske – se også vores indlæg i går.

Parlamentets resolution fordømmer både, at det cubanske regime lod Zapata dø, og dets generelle behandling af politiske dissidenter, der med parlamentets ord er fængslet for “deres idealer og fredelige politiske aktiviteter”. Yderligere opfordrer parlamentet til at EUs institutioner aktivt indleder en struktureret dialog med det cubanske civilsamfund og tilbyder sin betingelsesløse støtte til en fredelig proces frem mod demokrati og frie valg, noget Cuba ikke har haft siden 1948.

Og hvad var så reaktionen fra Danmarks Radio og ikke mindst P1’s “Orientering Udefra”? Indtil videre larmende tavshed. Går man ind på Orientering Udefras hjemmesider, glimrer disse ved et totalt fravær af historien om de sultestrejkende politiske fanger. I wonder why?

Til gengæld er det en historie der fylder rigtigt meget i mange medier i Latinamerika, hvor synet på Cuba, i den del der oplever en reel demokratisk udvikling ændrer sig hastigt i disse år. Man kan kun håbe på, at også redaktionen på P1’s Orientering udefra en dag vågner op af deres revolutionsromantiske drøm og ser hvor i Latinamerika fremtiden, inklusiv de fundamentale menneskerettigheder, vi tager for givet, ligger. Et lille tip herfra, det er hverken i Havanna eller Carracas.

Published by

Niels Westy

Udlandskommentator ved Dagbladet Børsen Præsident i Akademiet for Fremtidsforskning Tidligere boet i Rio de Janeiro, Brasilien. Har gennem mere end 20 år skrevet og undervist om Latinamerika og Brasilien. Cand. polit

One thought on “Europa-Parlamentet fordømmer skarpt Cuba’s kommunistiske regime”

Comments are closed.