Hvad er Latinamerika egentligt?

Udenfor Latinamerika er begræbet Latinamerika sådan en lidt blandet landhandel af salsa, Fidel, tacos og samba. Et par danske politikere som skal forblive navnløse beskrev for eksempel Castros styre som samba socialisme. Da samba ikke lige er det Cuba er mest kendt for kan man se at der er behov for lidt baggrund før vi dykker endnu længere ned i kulturen og politikken.

Jeg lærte i folkeskolen at Latinamerika omfatter alle lande i Amerika hvor sprogende har en latinsk baggrund. Det vil så sige Syd- og Centralamerika (minus Guyana, Surinam og Belize), Cuba, Haiti, Dominikanske Republic, Puerto Rico, Fransk Vestindien, St. Pierre et Michelon og Quebec i Canada.

De fleste folk i Latinamerika vil nok ikke tage de fransk talende lande med. På spansk hører man ofte udtrykket Ibero América som nok udtrykker det mere korrekt end América Latina.

Men spiser de virkeligt tacos i Argentina og danser de samba i Cuba? Selvfølgeligt findes der mexikanske restauranter i Argentina, selvom de sikkert er ligeså uautentiske som de indisk ejede mexicanske restauranter der findes rundt omkring i København.


View Latinamerika in a larger map

Alle de Latinamerikanske lande har sin egen kultur, mad, dialekter, musik og danse. Og der er meget stor forskel på Argentina og Mexico. Derudover kan man faktisk godt opdele Latinamerika i 5 grove grupper rent kulturelt.

  • Brasilien – Grundet det portugisiske sprog er det meget anderledes end nabolandende. Indenfor Brasilien er der også meget store forskelle mellem den for eksempelt stærke afrikanske indflydelse i nord og den europæiske i syd. Men det vil jeg lade Niels beskrive da han har langt mere erfaring med landet end jeg har
  • Mesoindiansk – Mexico og Guatemala. Disse lande har meget stærk indiansk indflydelse og en kultur som er meget anderledes end de andre lande i regionen.
  • Caribisk – I disse lande har en stærk blanding af Afrikansk og Spansk kultur. Der vil jeg så inkludere Cuba, Dominikanske Republik, Puerto Rico, Panama, Colombia og Venezuela. De andre centralamerikanske lande er lidt af en blanding af mesoindiansk og Caribisk. Det er nok denne kultur som de fleste folk uden for Latinamerika mest sammenhænger med Latinamerika
  • Andino – Andes området som omfatter Peru, Ecuador og Bolivia. Disse lande har meget stærk indiansk kultur som er meget anderledes end det man finder i Mexico og Guatamala. Quechua er et rimeligt stort indiansk sprog som er meget udbredt i disse lande.
  • Cono Sur – Den sydlige kegle af Sydamerika er hvad Argentina, Chile, Uruguay og Paraguay bliver kaldt som en gruppe. Disse lande har haft meget immigration i de sidste 150 år fra europæiske lande som Italien, Tyskland, England og sågar Danmark. Det vil sige at rent kulturelt har specielt Argentina og Uruguay måske mere til fælles med Spanien og Italien end med Cuba og Mexico.

Dette skal selvfølgeligt tages som en grov inddeling. For eksempel er kystområderne i Ecuador og Peru sikkert mere Caribisk end Andino. Men forhåbenligt hjælper det en smule. Vi vil selvfølgeligt dække de forskellige lande i mere dybte i andre artikler.

One thought on “Hvad er Latinamerika egentligt?”

  1. ofte er det eneste man har til fælles vist “no hablo Inglés”. det er i hvert fald slående hvor svært man ofte har det med sine naboer 🙂

Comments are closed.