Calderon forsvarer kampen mod narkokartellerne med at “kun” 10% af de dræbte er uskyldige

Siden den mexikanske regering for 3 år siden erklærede krig mod narkokartellerne er omkring 23.000 mennesker blevet dræbt. Efter en uge, hvor bl.a. en ildkamp i Acapulco’s turistområde kostede en mor og hendes 8-årige søn livet , da de blev fanget i krydsilden, talte præsident Felipe Calderon fredag ved en konference om turisme. Her gjorde han bl.a. opmærksom på., at over 90% af de dræbte de senere år var kriminelle. Samtidig lagde han vægt på at de mexikanske myndigheders indsats var begyndt at bære frugt. Han anerkendte dog samtidig at antallet af “uskyldige” ofre var et reelt problem. Samme dag blev 4 betjente dræbt i Tamaulipas, mens myndighederne i Cuernavaca fandt 3 sække i en af byens travleste gader, fyldt med parterede lig. Cuernavaca er det seneste eksempel på en by der har oplevet en voldsom stigning i vold og mord. Formentlig er stigningen et resultat af en kamp mellem narkokartellerne om kontrol med området efter at meksikanske marinesoldater i december dræbte Arturo Beltran Leyva – en episode vi har skrevet om tidligere her på bloggen.  Volden har bl.a. indebåret at man i perioder har aflyst aftenundervisningen på det lokale universitet (byen har ca. 350.000 indbyggere) på grund af sikkerhedsrisikoen. Ligesom folk advares mod at køre i pickups – af fare for at de forveksles med kriminelle.

Selv om volden for længst har spredt sig fra grænseområderne til USA, hvor den fortsat er værst – der rapporteres om hele landsbyer tæt ved grænsen, hvor beboerne flygter efter “opfordring” fra kartellerne – er den primære faktor bag de kriminelles indbyrdes krig, kampen om det kukrative marked i USA – som illustreret ved nedenstående karikaturtegning.

color-mex-drug-war-web

Published by

Niels Westy

Udlandskommentator ved Dagbladet Børsen Præsident i Akademiet for Fremtidsforskning Tidligere boet i Rio de Janeiro, Brasilien. Har gennem mere end 20 år skrevet og undervist om Latinamerika og Brasilien. Cand. polit