I går skrev jeg en kommentar til MSMs beretninger om regnvejret i Rio de Janeiro, det værste siden 1966. Ingen tvivl om at forholdene er kaotiske (indtil nu er 102 mennesker omkommet), bygninger (i Niteroi) er faldet sammen, og det er livsfarligt at gå på gaden, fordi kloakdækslerne ryger af, hvilket man ikke kan se på grund af vandet. Det samme skete i 1966, hvor mudderskred, bl.a. i Glória og den gamle bydel Santa Theresa ødelagde flere bygninger og begravede folk under mudder. Men det er ikke fordi det ikke har regnet i den mellemliggende periode – eller at det ikke har kostet menneskeliv. Der dør snesevis af mennesker i Rio de Janeiro hvert år når dete regner, typisk som følge af mudderskred, der river dele af slumkvarterer bygget op af bjergene med sig.
Som jeg skrev i går har kloakeringssystemet slet ikke kapacitet til at klare tropiske regnskyl (heller ikke langt mindre), og det er også en tilbagevendene begivenhed, at gaderne i hele bydele står under vand – tilsyneladende uden at det nogensinde har fået nogen politikere til at foretage sig noget afgørende.
Det skal dog siges, at efter uvejret i 1966 gjorde man en dele for at sikre sig mod kommende mudderskred der hvor der var fare for ordinær (lovlig) bebyggelse – at de efterfølgende årtier indebar en eksplosiv vækst i farvellaer (ret beset ulovlig bebyggelse) havde man ikke taget højde for.
Et indtryk af uvejret i 1966 får man af nedenstående video – der også viser et ganske anderledes Rio de Janeiro end det vi kender i dag.
Til sidst kan nævnes, at ud over at der selvføgelig har været røster fremme om at uveret skyldes global opvarmning (hvordan forklarer man så ubejret i 1966?) er der også de der har peget på, at byens elendige renovationstjeneste og det skrald der typisk flyder i gaderne (ikke i Zona Sul, hvor turisterne kommer) også har medvirket til at kloakeringssystemet hurtigt gav op.
Nok om den regn. Når jeg hører om syden, skal det være godt vejr, og det plejer det også at være på denne udmærkede blog.