Mexikanske marinesoldater i timelang ildkamp med narkoganstere

Ifølge AP og Miami Herald stormede 200 mexikanske marinesoldater i går en lejlighed i et af de bedre boligkvarterer i Cuernavaca. Efter en længere ildkamp dræbte de den højest placerede kartel-leder indtil dato,  Arturo Beltran Leyva. Han asnes af eksperter for at have været en “bossernes boss”. Flere af Leyva’s livagter mistede livet ved samme lejlighed, mens 3 marinesoldater blev såret.

362-Mexico_Drug_War.sff.embedded.prod_affiliate.56
Arturo Beltran Leyva

Men selv om Arturo Beltran Leyva’s død sikkert er god til at skabe overskrifter og vil blive fremstillet som et bevis på at kampen mod kartellerne nytter noget, vil han nok hurtigt blive erstattet af en anden (den enes død er som bekendt den andens brød). Der er reelt intet der tyder på, at regeringen har succes med sin omfattende og brutale indsats mod de (mildt sagt) endnu mere brutale narkotika karteller.

Mere end 45.000 soldater er blevet sat ind mod kartellerne siden præsident Calderons indsættelse i 2006, mens mere end 14.000 mennesker er blevet dræbt i narkotikarelateret vold i samme periode.

Eskaleringen af volden har fået en række eksperter til at tale om Mexiko som en “failed state”. Bl.a. har det ansete Foreign Policy i flere omgange behandlet dette emne og peget på at narkotikakartellerne med deres tilsyneladende enorme ressourcer har korrumperet et i forvejen korrupt politisk system yderligere. Borgmestre, anklagere, dommere, politifolk, politikere og embedsmænd er blandt der er på på kartellernes lønningsliste.

Det er nok en overdrivelse at kalde Mexicko en “failed state” og det skal formentlig ses  på baggrund af, at Mexiko traditionelt har været et relativt fredeligt land, hvis man sammenligner med andre lande i regionen (ikke mindst en række små mellemamerikanske lande). I forhold til f.eks. Brasilien, og ikke mindst Rio de Janeiro, som jeg tidligere har skrevet om her på bloggen er volden, selv efter den voldsomme eskalering de sidste år fortsat moderat.

Der er stor folkelig opbakning bag brugen af drastiske metoder som for eksempel at sætte hæren ind, på trods af rækken af problemer i forhold til retsstatprincipper og menneskerettigheder som dette rejser (soldater er ved flere lejligheder kommet til at dræbe uskyldige ved vejspærringer o. lign.). Men folkelig opbakning og accept af meget hårde metoder i kampen mod narko-kartellerne er ikke det samme som at det virker, målt på reducering af vold og narkotikahandel. Der er tale om ren symbolpolitik.

Volden der i første omgang udsprang af narkokartellernes indbyrdes kamp for at dominere det lukrative marked for eksport af primært kokain til USA, vil formentlig fortsætte uanfægtet. Det bedste resultat man kan opnå vil være, at man sætter nogle af kartellerne ud af spillet, hvilket dog blot gavner andre kartellers indtjeningsmuligheder.

Samtidig at ville begrænse kartellernes eksport af kokain til USA og begrænse den relaterede vold er næppe muligt. Sammenblandingen af ønsket om at begrænse narkotikahandlen og begrænse volden har andre steder vist sig at være en umulig opgave. Den vold der udspringer af rivaliseringen mellem kartellerne kan kun stoppes hvis kartellerne selv ser en fordel i dette, det vil sige, at de forventede omkostninger ved en fortsat blodig indbyrdes krig overstiger den forventede gevinst ved at vinde markedsandele.

Det vil formentlig gå i Mexiko, som det er gået andre steder hvor volds- og mordrater er steget i kølvandet på det illegale narkotikamarked, nemlig at man efterhånden vænner sig til det nye og højere voldsniveau. Også Rio de Janeiro var en gang en relativ fredelig by, og Nørrebro en bydel hvor forældre gerne så deres studerende børn boede.

Published by

Niels Westy

Udlandskommentator ved Dagbladet Børsen Præsident i Akademiet for Fremtidsforskning Tidligere boet i Rio de Janeiro, Brasilien. Har gennem mere end 20 år skrevet og undervist om Latinamerika og Brasilien. Cand. polit