Tidligere allierede kræver at Hugo Chavez træder tilbage

En gruppe af Hugo Chavez tidligere allierede, der bl.a. var med til at skrive Venezuelas nuværende forfatning, opfordrede i mandags i lokale medier præsidenten til at træde tilbage, fordi han har mistet sin legitimitet. Gruppen der går under navnet “Pólo Constitucional”, består af nogle af Chavez tidligere ministre, kollegaer i militæret og parlamentsmedlemmer – bl. a. tidligere udenrigsminister Luis Alfonso Davila, tidligere forsvarsminister Raúl Isaías Baduel, Hermann Escarra, der var en af hovedmændene bag forfatningsændringen for et par år siden, samt Yoel Acosta og Jesus Urdaneta, der støttede Chavez mislykkedes militærkup i 1992 .

chavez_palaciodemiraflores_Efe_use

Opfordringen til Chavez om at træde tilbage er udsendt “For at spare dette land for flere lidelser, såsom dem, der forekommer nu”, som det hedder. Gruppen anklager samtidig Chavez regime for at være “autokratisk og totalitært” og skabe et klima af intolerance og had, med sin aggressive retorik. Derudover kritiseres Chavez og regeringen for at ligge under for udenlandsk indflydelse (Cuba).

Gruppens erklæring afsluttes med en opfordring til respekt for privat ejendomsret og politisk pluralisme.

Published by

Niels Westy

Udlandskommentator ved Dagbladet Børsen Præsident i Akademiet for Fremtidsforskning Tidligere boet i Rio de Janeiro, Brasilien. Har gennem mere end 20 år skrevet og undervist om Latinamerika og Brasilien. Cand. polit