Kampen om Chavez eftermæle. Social reformator eller blot endnu en fascistisk/socialistisk caudillo?

Hyldestordene for Venzuelas afdøde præsident Hugo Chávez i dagene efter hans død i sidste uge var nok præget af, at han på en række punkter trods alt var for kontroversiel for dele af den mere moderate venstrefløj. Det afholdt dog ikke venstrefløjen bredt fra, at hylde ham for hans “sociale indsats”. Det er der ingen grund til.

Se også “The death of a Caudillo

Chavez arv er en ødelagt økonomi, hvor man har formøblet et historisk boom i olieindtægterne, mens kriminaliteten er eksploderet og de demokratiske institutioner konsekvent er blevet undergravet.

Sammenligner man med udviklingen i andre dele af regionen, står det hurtigt klart, at de højt besungne sociale fremskridt ikke tåler sammenligning med andre lande i regionen.

Den ventreorienterede engelske avis The Guardian formåede i forbindelse med en gennemgang af  Chavez “storslåede” resultater, se  “How did Venezuela change under Hugo Chávez“,  primært at vise, at man har det rigtigt skidt med statistik på den avis. F.eks. valgte man at opgøre BNP per indbygger i løbende priser. Det er som bekendt fuldkommen ubrugeligt, hvis man ønsker et udtryk til at beskrive den økonomiske fremgang i et land, da der ikke tages højde for inflation.

Continue reading Kampen om Chavez eftermæle. Social reformator eller blot endnu en fascistisk/socialistisk caudillo?

The death of a caudillo – arven efter Chavez

Som de fleste bekendt, meddelte Venezuela’s vicepræsident,Nicolas Maduro, i går at Hugo Chavez var afgået ved døden. Herefter skal der indenfor 30 dage afholdes nyvalg. Maduro må her være klar favorit. Efter 14 år ved magten, er både militær, domstole og den statslige sektor fuldkommen kontrolleret af Chavez tilhængere. Et faktum der vil blive udnyttet til fulde. Det må forventes at valgkampen, som reelt startede i går ved annonceringen af Chavez død. vil være fuldt ud lige så udemokratisk som valgkampen i efteråret. Det indebærer bl.a., at hvor regimet hver dag i timevis har adgang til Venezuelas TV-stationer, vil oppositionen have ca. 3 minutter om dagen.

Indtil præsidentvalget er afgjort, vil Diosdado Cabello, leder af nationalforsamlingen, formelt være præsident for Venezuela.

Arven efter Chavez

Efter 14 år med en ekstremt populistisk politik, står Venezuela med meget store institutionelle og økonomiske udfordringer. Vinder Maduro som forventet vil der næppe ske noget på den institutionelle front eller i forhold til den repressive politik og manglen på ytringsfrihed i Venezuela. Men de økonomiske problemer bliver det svært for regimet at løbe fra.

På trods af høje oliepriser i det meste af de seneste 14 år, har Venezuelas økonomiske vækst været ganske beskeden. I jagten på stemmekøb har man yderligere undladt at vedligeholde og udbygge landets infrastruktur, som er i en forfærdelig forfatning.

Continue reading The death of a caudillo – arven efter Chavez

Arven efter Hugo Chavez

Hugo Chavez bør gå over i historien som den værste præsident i landets historie. Infrastruktur, landbrug og industri ligger i ruiner mens kriminalitet, overgreb og mord er steget voldsomt og olieudvindingen er faldene. Chavez socialisme for det 21. århundrede har været en dyr omgang for Venezuela, som for blot 40 år siden var regionens mest velstående land. 

Som det fremgår af både danske og internationale medier tyder meget på at Hugo Chavez kun har kort tid tilbage at leve i. Spørgsmålet er vel om han overhovedet kan deltage i den planlagte indsættelsesceremoni på torsdag, som forfatningen foreskriver. Skulle han afgå ved døden inden torsdag er sagen klar. I så fald overtager vicepræsident Nicolas Maduro posten indtil torsdag, hvorefter parlamentets formand tager over og nyvalg afholdes indenfor 30 dage.

Nicolas Maduro
Chavez og Maduro

Et andet scenarie er, at Chavez fortsat er i live, men ude af stand til at deltage i ceremonien. Af forfatningen fremgår at præsidenteden skal aflægges enten foran parlamentet eller landets højesteretsdommere. Men det er uklart om ceremonien kun kan finde sted i selve Venezuela. Oppositionen, som er interesseret i et hurtigt valg, mener ja, mens Chavez støtter mener at selve ceremonien godt kan finde sted på den venezuelanske ambassade i Cuba, hvor Chavez er indlagt. Der tales også om at udskyde ceremonien eller lade vicepræsident Nicolas Maduro være stand-in for for Chavez den 10. januar. Heller ikke dette mener oppositionen er i overensstemmelse med forfatningen.

Hvad nu hvis Chavez ikke dør, men heller ikke er i stand til at varetage sit hverv som præsident? I det tilfælde er det op til parlamentet at afsætte ham. Det kræver 2/3 flertal og er ikke sandsynligt på kort sigt.

Noget andet er, at det ikke kan udelukkes, at den Chavez udpegede vicepræsident, Maduro, som er regeringens kandidat i tilfælde af nyvalg, rent faktisk kan gå hen og vinde valget. Oppositionen er overbevist om at de vil vinde, og har tidligere lavet interne meningsmålinger mellem Capriles og Maduro, men det var under helt andre omstændigheder og før Chavez gav ham sin støtte.

Uanset hvad vi andre ellers måtte mene om Chavez,  er han Venezuelas ubestridt mest populære politiker. Hans skygge vil hvile tungt over det valg, som skal finde hans afløser. Samtidig vil både apparat og lovgivning, som effektivt har begrænset oppositionens adgang til de landsdækkende medier og sikret regering og præsident uindskrænket sendetid, være intakt.

Ligeledes kan det heller ikke tages for givet, at de ca. 30 partier som stod bag Henrique Capriles ved det seneste præsidentvalg, også vil gøre det ved et valg efter denne og Madurp. Koalitionen har primært været drevet af modstanden mod den sidende præsident, og omfatter partier både til højre og venstre for Chavez.

Continue reading Arven efter Hugo Chavez

Hvem vinder valget i Venezuela og afgiver Chavez frivilligt magten hvis han taber?

Der varmes kraftig op til præsidentvalget i Venezuela den 7. oktober. En af stridspunkterne er hvem der fører i meningsmålingerne.

Ved et pressemøde, Onsdag i sidste uge, insisterede Hugo Chávez på. at det er umuligt for ham at tabe og at han har et forspring på 15 til 20 procentpoint. Ved samme lejlighed advarede ham om, at oppositionens kandidaten, tidligere guvernør i staten Miranda, Henrique Capriles, har planer om at kræve svindel på valgdagen. Ifølge Chavez er “det er helt umuligt, matematisk umuligt,” at Capriles skulle vinde.

Hugo Chavez

Også oppositionens kandidat, den moderate Henrique Capriles, har insisteret på, at han fører i meningsmålingerne, ved flere lejligheder.

Ifølge en håndfuld meningsmålingerne foretaget af private analyseinstitutter, blandt andet Hernández Hercón og Predicmática, har Capriles et forspring på op mod 4 procentpoint. Hos Hernández Hercón står det 48,6 procent mod 44,2 procent i Capriles ‘favør, mens Capriles fører med 47,7 over 43,9 procent hos Predicmática. Consultores 21 meningsmåling viser dog dødt løb.

Henrique Capriles

Til gengæld er der andre smålinger foretaget af bl.a.  GIS XXI, som er tæt på Chavez, hvor han har en føring på mere end 20 procentpoint over Capriles..

Vil Chavez acceptere et nederlag?

Chavez aggresive retorik og insisteren på at kun han kan vinde valget får flere iagtagere til at frygte, at Chavez enten planlægger massiv valgsvindel eller ganske enkelt vil nægte at træde tilbage, hvis han taber valget.

I en radiooptræden i sidste uge beskyldte Chávez Capriles for at have en skjult “neoliberal lovpakke”, og ville lede Venzuela ud i socialt sammenbrud og borgerkrig.

Ifølge Luis Vicente León, formand for Datanálisis, er formålet med den agressive kampagneform at skræmme de ca. 30 procent af vælgerne – omkring 6 millioner i alt – som har ikke besluttet sig for hvem de vil stemme på endnu.

En anden politisk analytiker, Carmen Beatriz Fernandez, har udtalt til en venezuelansk avis, at taktikken er præcist den sammen, som ved parlamentsvalget i 2010,  men at det denne gang sker med indtil nu uhørt voldsomhed, netop fordi han har indset, at han ikke er komfortabelt foran i meningsmålingerne.

Ved parlamentsvalget i 2010 fik oppositionen faktisk flest stemmer. Men ved at manipulere med valgkredsene sikrede Chavez sig et komfortabelt flertal i parlamentet, se også her.

Mange opfatter det som en latent fare, at Chavez vil nægte at anerkende det, hvis oppositionskandidaten vinder valget.  Og både  Argentinas præsident, Cristina Kirchner, og Brasilien præsident, Dilma Rouseff, har rådet Chávez ikke klamre sig til magten ved  udemokratiske midler.

Diego Arria, Venezuelas tidligere ambassadør ved FN og talsmand for freevenezuela.org , en international kampagne for at støtte den venezuelanske opposition, tvivler på at Chavez vil lytte til Kirchner og Rouseff, Ifølge hende er Chavez en  revolutionær af den gamle skole og kompromisløs. Han vil der for gøre alt for at sikre at hans “bolivarianske revolution” kan fortsætte.

Skulle valget ende med at oppositionen står tilbage som vinder og chavez ikke frivilligt afgiver magten – for eksempel i kraft af valgsvindel, vil der for alvor være lagt i kakkelovnen for handelssamarbejdet Mercosur. Her suspenderede man i juni måned Paraguay med henvisning til at man krænkede en klausul til sikring af demokrati i medlemslandene, fordi man (i overensstemmelse med Paraguays forfatning) afsatte den siddende præsident.

Efterfølgende har man optaget Venezuela som medlem, hvilket Paraguay er modstander af. Hvis man efterfølgende ender med enten at anerkende et valg hvor svindel har været udbredt vil absurditeten været total. I forvejen kan Hugo Chavez regeringsførelse næppe betegnes som værende i overenstemmelse med grundlæggende demokratiske værdier som bl.a. ytringsfrihed og overholdelse af magtens tredeling. Ud over at have den tvivlsomme ære af at have den højeste mordrate i Sydamerika, er det også et af de mest korrupte lande, og retsvæsen samt militær og politi er i den grad infiltreret af Chavez tilhængere.

 

Chavez, venstrefløjens nyttige idioter og det irriterende demokrati

Mens det seneste årti for andre dele af Latinamerika (Peru, Braslien, Chile, El Salvador, Panama osv.) har indebåret konsolidering af demokratiet og god økonomisk vækst, har udviklingen i de såkaldte ALBA- lande været ganske anderledes. I Nicaragua forsøger Daniel Ortega at omgå landets konstitution og opnå endnu en periode som præsident, mens han og sandinisterne ved lokalvalgene i 2008 viste, at de ikke står tilbage fra at gøre brug af decideret valgsvindel. Til gengæld ligger det noget tungere med at få sat skub i Nicaraguas økonomi.

Også i Bolivia har demokrati og ytringsfrihed stadigt ringere vilkår. En retsreform har gjort ondt værre, og er reelt endt med at være et redskab for præsident Morales og hans allierede i deres kamp for at sikre sig selv magten. Efter valgsejren i præsidentvalget i 2009, blev de efterfølgende lokalvalg i begyndelsen af 2010 år præget af udbredt valgsvindel – flere steder strøg man ganske enkelt problematiske oppositions-kandidater fra valglisterne. Konflikten mellem centralregeringen i La Paz og de østlige velstående stater i lavlandet fortsætter, og det kan bestemt ikke udelukkes at Evo Morales som mange af hans forgængere ikke kommer til at sidde valgperioden ud. Ikke mindst fordi 2010 markerede at Morales ikke længere har opbakning fra de største indianske organisationer, som sikrede ham hans første valgsejr i 2005 og genvalg i 2009.

I Ecuador er den politiske ustabilitet stor – et kendetegn ved landet – og antager til tider næsten absurde dimensioner. Således kan udfordreren til den siddende præsident, Rafael Correa, ved præsidentvalget i 2012 meget vel gå hen og blive hans storebror Fabricio Correa. Correa den ældre, der arbejdede for sin lillebror, da han blev valgt til præsident, kritiserer nu voldsomt Rafael Correa for dennes socialistisk-inspirerede politik. Han har annonceret, at med mindre opppositionen kan finde en bedre egnet kandidat, så stiller han selv op til det kommende præsidentvalg. Om Rafael Correa så holder som præsident frem til valget i 2012 er en anden sag. Ecuador har i lighed med Bolivia ikke tradition for at landets præsidenter sidder perioden ud.

Og så er der Hugo Chavez, (penge)manden bag ALBA. Hans regionale indflydelse har længe været for nedadgående, men desværre sidder han fortsat solidt på magten i Venezuela. På trods af, at oppositionspartierne stemmemæssigt fik flertal ved det seneste parlamentsvalg sikrede Chavez, takket være en solid manipulering med valgkredsene, at hans støtter vandt flest parlamentspladser. Selv om oppositionen opnåede 52% af de afgivne stemmer, sikrede det dem kun 67 pladser, mens Chavez støtter vandt 98 pladser.

Dog var Chavez ikke i stand til at sikre sig selv det 2/3 flertal der reelt ville gøre opppostitionens tilstedeværelse fuldkommen meningsløs. Men det er der heldigvis (for Chavez) mulighed for at rode bod på ved bl.a. at lade det udgående parlament (det nye tiltræder først den 5. januar), der er fuldstændig domineret af Chavez støtter (opppositionen boykottede det forgående valg), tildele præsidenten mulighed for at regere ved hjælp af dekreter de kommende 18 måneder.

Derudover har man hastebehandlet og vedtaget en række love der bl.a. sikrer, at parlamentet for fremtiden kun mødes 4 dage om måneden, at alle parlamentariske kommisioner kontrolleres af regeringen og at der kun er op til 15 minutters taleret per medlem under debatter. Disse debatter kan for fremtiden kun blive sendt i de regeringskontrolerede TV-kanaler.

For at sikre sig at de 98 Chavez-støtter der blev valgt nu også forbliver loyale, er det derudover vedtaget, at man ikke kan bytte parti. Det indebærer herefter at man mister sin plads i parlamentet.

Det var oprindeligt meningen at det nye parlament skulle have udpeget en række højesteretsdommere, men da valget af nye dommere kræver 2/3 flertal, blev udnævnelserne fremskyndet, således at der er blevet valgt 9 nye og 32 suppleanter inden det nye og mindre Chavez-venlige parlament tiltræder. Hermed sikrede Chavez, at han ikke behøvede at tage hensyn til oppositionens ønsker. De nyvalgte er selvfølgelig alle loyale Chavez-tilhængere.

Men det stopper bestemt ikke her. Det afgående parlament nåede også at vedtage ny lovgivning for de videregående uddannelser. De mister nu deres traditionelle autonomi, og regeringen kan og vil sikre sig, at undervisningen foregår i den “rette” socialistiske ånd.

Man har også forbudt alle ikke-statslige organisationer for fremtiden at modtage midler fra udlandet. Denne ændring forventes at tvinge mange NGO’er til at lukke.

En anden ny lov tillader præsidenten at overføre beføjelser og ressourcer fra lokale myndigheder til “socialistiske (regeringstyrede) kommuner”. Det indebærer reelt at oppositionens valgsejre i mange store byer i 2008 bliver ligegyldige. Ligeledes er reformer af radio- og telekommunikationlove nu udvidet til at omfatte internettet og mobiltelefoner. Herefter indebærer at det at videregive eller opbevare regeringskritisk information pådragelse af personligt ansvar overfor indholdet. Det kan i yderste konsekvens indebære fængsel for den formastelige, hvis vedkommende f.eks. har opbevaret eller videregivet materiale, der kan opfattes som respektløs overfor landets institutioner eller ophidser/skræmmer befolkningen. (Gæt selv hvem der afgør hvorvidt noget er respektløst eller ophidser/skræmmer befolkningen).

Studerende demonstrerer mod regeringens politik

Store dele af de vedtagne love er reelt i modstrid med Venezuelas grundlov fra 1999, som Chavez selv var arkitekten bag. Men det var andre tider, og så er det jo godt at man kontrolerer alle organer der skal kontrollere hvorvidt man selv overholder landets love, ikke mindst grundloven.

Baggrunden for hvad der af flere er blevet betegnet som et statskup er selvfølgelig præsidentvalget i 2012, der gerne skulle sikre Chavez yderligere 6 år ved magten. Chavez træder næppe frivilligt tilbage og det er usandsynligt at han skulle respektere et muligt valgnederlag. Regimet har da også allerede ved flere lejligheder vist hvad oppositionen har i vente. Da fredelige demonstranter uden for Parlamentet således protesterede mod de nye love blev de angrebet af regeringsvenlige bøller og sikkerhedsstyrker i uskøn forening.

Den seneste udvikling har fået “The Economist” til at konkludere, at;

Although the opposition has long accused Mr Chávez of ruling as a dictator, Venezuela has hitherto retained many of the outward appearances of democracy. Now, it seems, the president is finally taking off his democratic mask.

Mens “Foreign Policy” konstaterer, at

Chávez’s power grab comes as the country’s economic, social, and security problems are mounting. Violence has spiked dramatically in urban areas; there were some 19,000 homicides in 2009 out of a population of 28 million. In recent years, Venezuela has become a major drug-trafficking corridor, home to foreign and domestic cartels alike. State security forces have also been accused of participating in criminal activity. Meanwhile, Chávez has escalated — rather than soothed — the situation with fiery, partisan rhetoric that seems to egg on a violent suppression of the opposition. That message has an audience; government-allied street gangs in Caracas stand ready to defend his revolution with Kalashnikovs.

For læsere af denne blog (og punditokraterne hvor jeg tidligere har skrevet om Venezuela og Chavez) kommer det næppe som den store overraskelse at Venezuela reelt er et diktatur. Men det gør det muligvis for den yderste venstrefløj (Enhedslisten og omegn), der så sent som for et år siden villigt agerede nyttige idioter under COP 15, da Chavez og Morales holdt hof i København. For slet ikke at tale om Niels Lindvig fra P1’s Orientering udefra, der tidligere har forsvaret Hugo Chavez anslag mod ytringsfriheden.

Parlamentsvalg i Venezuela: Oppositionen vinder valget, men Hugo Chavez får flertal i parlamentet

I modsætning til hvad DR oplyste mandag aften i DR Udland kl. 19.30, fik Hugo Chavez parti ikke flest stemmer i søndagens parlamentsvalg i Venezuela. På trods af, at oppositionen opnående 52% af de afgivne stemmer ifølge MercoPress oplysninger, var det ikke nok til også at besætte flertallet af pladserne i parlamentet. Det skyldes ikke mindst, at man siden sidste parlamentsvalg i 2005, der blev boykottet af oppositionen, har ændret valgkredsene, således at spændet mellem det “billigste” og det “dyreste” mandat går fra 20.000 vælgere i visse valgkredse på landet til 400.000 i storbyerne, hvor modstanden mod Chavez er størst.

Oppositionen har dog besat mere end 1/3 af parlamentets pladser – man har opnået mindst 65 pladser, mens Chavez parti står til mindst 95 ud af parlamentets 165 pladser. Det indebærer at oppositionen har mulighed for at bremse visse typer af lovgivning i et parlament, der siden 2005 nærmest per automatik har godkendt alle Chavez forslag.

Venezuela er som det eneste latinamerikanske i ressesion for andet år i træk. Det forventes at forværringen af Venezuelas økonomi fortsætter også i 2011 (det forventede fald i BNP i år er på ca. 5,5% og forventes at være på 2,5% i 2011). Den officielle inflation ligger på ca. 30% og mordraten er regionens højeste.

Chavez er dog fortsat Venezuelas mest populære politiker, især blandt fattige på landet. Denne position siger dog mere om oppositionen end om Chavez. Der er ikke tvivl om at hans karisma og blanding af populisme, nationalisme og stærk-mands retorik har klangbund blandt store dele af Venezuelas befolkning. Men skulle det lykkes det for oppositionen, der indtil for nylig har været splittet (man er stort set kun enig om at man er modstander af Chavez), at samle sig bag en enkelt kandidat op til valget i 2012, vil Chavez næppe kunne vinde det på ærlig vis. Han har dog gennem flere år, bl.a. ved infiltration af retssystemet, forfølgelse af kritiske medier, nationaliseringer og beslaglæggelse af privat ejendom mv., vist, at han er parat til at gå meget langt for at beholde magten.

Hugo Chavez beskylder oppositionen for at sabotere elforsyningen

At demokratiet har det skidt i Venezuela er ikke nogen nyhed. Misbrug af offentlige midler, lukning af kritiske medier og brug af vold mod fredelige demonstranter har længe været normen. I søndags gik Hugo Chavez så skridtet videre og anklagede “borgerskabet” og oppositionen for at stå bag sabotage af landets elforsyning, og dermed været skyld i de massive problemer med elektricitetsforsyningen. Chavez fremkom med sine anklager  i søndagens udgave af hans ugentlige TV-program “Alô Presidente”. I vanlig stil blev der ikke præsenteret skyggen af bevis for påstandene, der naturligvis straks blev afvist af talsmænd for oppositionen.

Ifølge Chavez er sabotagen del af en veltilrettelagt plan for at vælte ham, men som han beroligende kunne tilføje – “hvis elforsyningen skulle bryde sammen vil det ikke være ham der “falder”, men derimod “borgerskabet””.  Med andre ord er risikoen stor for at venezuelanerne hænger på Chavez, uanset om de så ønsker ham eller ej. Continue reading Hugo Chavez beskylder oppositionen for at sabotere elforsyningen

Tidligere allierede kræver at Hugo Chavez træder tilbage

En gruppe af Hugo Chavez tidligere allierede, der bl.a. var med til at skrive Venezuelas nuværende forfatning, opfordrede i mandags i lokale medier præsidenten til at træde tilbage, fordi han har mistet sin legitimitet. Gruppen der går under navnet “Pólo Constitucional”, består af nogle af Chavez tidligere ministre, kollegaer i militæret og parlamentsmedlemmer – bl. a. tidligere udenrigsminister Luis Alfonso Davila, tidligere forsvarsminister Raúl Isaías Baduel, Hermann Escarra, der var en af hovedmændene bag forfatningsændringen for et par år siden, samt Yoel Acosta og Jesus Urdaneta, der støttede Chavez mislykkedes militærkup i 1992 .

chavez_palaciodemiraflores_Efe_use

Opfordringen til Chavez om at træde tilbage er udsendt “For at spare dette land for flere lidelser, såsom dem, der forekommer nu”, som det hedder. Gruppen anklager samtidig Chavez regime for at være “autokratisk og totalitært” og skabe et klima af intolerance og had, med sin aggressive retorik. Derudover kritiseres Chavez og regeringen for at ligge under for udenlandsk indflydelse (Cuba).

Gruppens erklæring afsluttes med en opfordring til respekt for privat ejendomsret og politisk pluralisme.

Modstanden mod Chavez vokser

Sidste år viste en undersøgelse foretaget af Latinobarometro, at mindre end 1/3 af latinamerikanerne havde en positiv opfattelse af Hugo Chavez. Da Chiles nyvalgte præsident, Sebastián Piñera, under sin kampange således udtalte at “Chavez Venezuela er ikke et demokrati”, var det udtryk for en opfattelse der i stigende grad deles både inden og udenfor Venezuela. I efteråret røg Chavez popularitet for første gang i hans 11 år lange regeringstid under 50%, og han er næppe blevet mere populær siden. Økonomisk krise, inflation, hyppige afbrud i elforsyningen, stigende kriminalitet og på det seneste en fornyet indsats for at lukke regeringskritiske medier, har udløst en ny bølge af strejker og demonstrationer, der har kostet flere døde og sårede.

Billed er fra demonstration mod Chavez i september 2009
Billed er fra demonstration mod Chavez i september 2009

Continue reading Modstanden mod Chavez vokser

Chavez suspenderer “rullende blackouts”, men kun i Caracas

Kun en dag efter, at regeringens elektricitetsminister, Angel Rodriguez,  havde meddelt, at man vil indføre “rullende blackouts” for at at rationere elforbruget, har Hugo Chavez i følge AP meddelt, at hovedstaden Caracas, hvor 10-15% af landets befolkning bor vil være undtaget. Andre dele af landet vil forsat blive ramt af planlagte timelange strømafbrydelser i de kommende måneder. Samtidig fyrede Chavez Elektricitetsministeren.

Sigende for Chavez stil og Venezuelas “kommando”økonomi, kunne han samtidig fortælle, at ministeren tog fyringen “som en soldat”. Chavez og regeringens afsky og manglende forståelse for hvordan markedet fungerer er da også grundlæggende ansvarlig for den nuværende krise i elektricitetsforsyningen.

Godt nok henviser regeringen til den usædvanlig lange tørke, der indebærer at vandstanden bag Guri Dæmningen, der leverer 70% af landets elektricitet er faldet til kritisk lavt niveau. Men det er ikke hele forklaringen. Priserne på elektricitet har siden 2003 ikke fulgt med den generelle prisudvikling, hvilket har været medvirkende årsag til at forbruget er steget kraftigt. Samtidig er der langt fra foretaget de nødvendige investeringer ligesom regeringens embedsmænd erkender, at nogle af de gas-og oliedrevne elværker kun delvist er i stand til at udnytte deres kapacitet på grund af manglende vedligeholdelse. Continue reading Chavez suspenderer “rullende blackouts”, men kun i Caracas