Mujica tiltrådt som præsident i Uruguay. Besøg fra Clinton.

José “Pepe” Mujica tiltrådte mandag d. 1. marts som præsident i Uruguay efter at have vundet præsidentvalget i efteråret. Det er kotume at andre præsidenter fra Sydamerika er tilstæde ved sådanne lejligheder og derfor var Argentinas Christina Kirscher, Venezualas Hugo Chavez, Bolivias Eva Morales samt Ecuadors Rafael Correa i Montevideo. Chiles præsident var ikke tilstæde pga. jordskælvet i Chile.

Solen skinnede fra en skyfri himmel i den Uruguayanske sensommer med en temperatur på omkring 27 grader. Hver 5. år er det præsidenttiltrædelsesdag d. 1. marts og det er er en national fridag. Der var forholdsvist stille i gaderne i Montevideo da mange butikker er lukkede, og rundt omkring ser man Frente Amplio (venstrefløjskoalitionen som Mujica tilhører) tilhængere med Frente Amplio flag. Det er normalt at vise sine politiske tilhørsforhold offentligt på en måde der minder lidt om fodboldtilhængere. Se billederne nedenfor.

Hillary Clinton er på en tur rundt i Sydamerika i forbindelse med jordskælvet i Chile. Efter at have lettet fra USA landede hun som det første i Montevideo, Uruguay og mødtes med Mujica kort før han blev indsvoret som præsident.

El Pais har billeder fra tiltrædelsen og nedenfor er et par billeder, taget med undertegnedes telefonkamera, fra Montevideo på dagen.

Published by

Lau

Softwareudvikler, iværksætter. Bosiddende i Montevideo, Uruguay. Ha.dat fra Handelshøjskolen i København.