Falklandsøerne – forbered dig på mere sludder

2. april er det 30 år siden Argentina invaderede Falklandsøerne. Krigen som kostede ca. 1000 mennesker livet, endte 3 måneder senere  som bekendt med et forsmædeligt nederlag til Argentina, og var en medvirkende årsag til militærdiktaturets fald I den anledning er pressen, også herhjemme, ganske forventeligt begyndt at skrive om den konflikt som har været i gang i flere år mellem England på den ene side og Argentina på den anden.

Kernen er, at Argentina aldrig har accepteret at Falklandsøerne er under engelsk overherredømme. Ifølge Argentinerne tilhører Falklandsøerne, eller Malvinas som de kalder det Argentina.

Desværre må vi forvente at omfanget af sludder vil være nogenlunde proportionel med omtalen. I fredags lykkedes det Deadline 22:30 (ca. 4:55 inde i udsendelsen) at fremstille konflikten som om Argentina har fuld opbakning blandt de andre latinamerikanske lande. Det er en sandhed med modifikationer. Jovist har man verbalt opbakning fra de andre latinamerikanske lande, men om den er andet værd end de pæne ord om solidaritet er tvivlsomt.

I et telegram fra Ritzau, som bl.a. er gengivet på DRs hjemmesider skriver man under overskriften “Argentina raser over britisk pilotprins” bl.a. at;

I december blev det besluttet, at havnene i Brasilien, Argentina og Uruguay ikke længere vil tillade skibe fra Falklandsøerne at lægge til.

Hvad man ikke nævner er at “boykotten” reelt blot indebærer at Uruguay ikke vil tillade skibe, som flager med Falklandsøernes eget flag, at lægge til. Sejler de under et andet flag, herunder det engelske, er der ingen problemer.

Tværtimod vil man meget gerne lægger havn til skibe som skal til Falklandsøerne – og på sigt håber man på, at det mulige olieeventyr på Falklandsøerne vil kaste en masse forretning af sig.

I lighed med Gibraltar er Englands standardsvar forøvrigt konsekvent, at det må være de 3.000 beboere på øerne som må bestemme hvor de ønsker at høre til. Udfaldet af den afstemning er naturligvis givet på forhånd. Men kan forøvrigt kun gisne om hvor stor en del af den argentinske befolkning som ville foretrække et engelsk pas, hvis de fik chancen 🙂

 

Published by

Niels Westy

Udlandskommentator ved Dagbladet Børsen Præsident i Akademiet for Fremtidsforskning Tidligere boet i Rio de Janeiro, Brasilien. Har gennem mere end 20 år skrevet og undervist om Latinamerika og Brasilien. Cand. polit

2 thoughts on “Falklandsøerne – forbered dig på mere sludder”

  1. Tak for at der nogen der gider at sige alt det vrøvl imod. Især TV2 News klokker gevaldigt i det ved at sige at England og Argentina kæmpede om Falklands øerne. Nu var det jo Argentina der angreb uden nogen anledning. Sandheden er de øer aldrig har tilhørt det nuværende Argentina. Ellers kan Danmark vel også påkalde sige de vestindiske øer

  2. Der kommer en opfølgning i løbet af næste uge om baggrunde for konflikten. Argentinernes krav er baseret på at de i forbindelse med deres løsrivelse fra Spanien gjorde krav gældende om at Malvinas var en del af Argentina. Det blev aldrig anerkendt af England, som siden 1690 har gjort krav på de dengang ubeboede øer.

    Men Argentinerne får ikke noget ud af det. Chile og Uruguay støtter kun argentinerne af regionale hensyn og i ord – i realiteten er de nok mest af alt hamrende irriterede på argentinerne.

    Men da Malvinas og fodbold er den eneste sammenhængkraft i det argentinske samfund bruges den ofte indenlandsk af politikerne.

    Bortset fra det så anerkender EU Falklandsøerne som engelske (står i Lissabon traktaten) – og befolkningen på øerne er i lighed med Gibraltars befolkning ikke i tvivl om hvor de ønsker at høre til

Comments are closed.