Den Brasilianske hær “besætter” dele af Rio de Janeiro

I kølvandet på  “(tilbage)erobringen” af Complexo Alemao i sidste måned har man besluttet at indsætte “fredsbevarende” styrker i visse bydele, foreløbig frem til oktober 2011. Således er en faldskærmsbrigade på 800 mand sat til at patruljere i de slumkvarterer der tilsammen udgør Complexo Alemao. Hermed sættes der tyk streg under, at indsatsen mod kriminaliteten i Rio de Janeiro er blevet et nationalt anliggende. Grunden til dette er selvfølgelig de kommende verdensmesterskaber i fodbold i 2014, hvor finalen vil blive spillet i Rio de Janeiro, og ikke mindst de olympiske lege i 2016.

Og ikke nok med at militæret sættes ind for at sikre ro og orden. Byens eget politi bliver samtidig underordnet den militære kommandostruktur. Forbilledet er Brasiliens fredsbevarende mission i Haiti. Og baggrunden er ikke mindst at militæret anses for at være væsentligt mindre korrupt end Rio de Janeiros politistyrker.  Når man er oppe på fuld styrke, vil der være 2000 soldater der patruljerer på gaderne hver dag.

Ideen er at uddanne nye politienheder, der kan tage over efter militæret, når det forlader de pågældende områder til oktober næste år. Man må så bare håbe, at disse nye rekrutter ikke som del af deres uddannelse også tilegner sig de mere problematiske sider af Rio’s politis “spidskompetentencer”, hvilket bl.a. indbefatter en høj grad af korruption og en til tider stor brutalitet overfor byens fattige befolkning. Det er formentlig en god ide at holde de nye politifolk på afstand af de allerede eksisterende politistyrker. Der er da også allerede fra flere sider udtrykt bekymring over at militæret skal samarbejde med lokale politifolk, grundet frygten for at det snare bliver dem der lærer af politiet, end politiet der lærer af militæret.

Siden kampene i slutningen af november, som endte med indtagelsen af Complexo Alemao, har der været rygter om at dele af Rios politi hjalp kriminelle med at flygte fra den ene ende af slumkvarteret, mens militær og specialenheder fra andre dele af politiet rykkede frem i den anden ende.

Volden i Rio de Janeiro – “It’s the drugs, stupid” [opdateret]

I den forgangne uge har volden i Rio de Janeiro igen været genstand for medieopmærksomhed verden over. Brasiliansk TV har selvfølgelig sendt live fra kampene mellem politi og banditter.

Én ting er, at det er en stor historie i Brasilien. Skandaler, død og ødelæggelse har til alle dage været populært, og der findes TV-stationer i Brasilien der stort set ikke sender andet – omend ikke alle går til den slags yderligeheder som en journalist på en Tv-station i Nordbrasilien, der ganske enkelt selv arrangerede overfald og nedskydninger. Så var han da sikker på at sendefladen kunne fyldes ud.

Complexo do Alemão

At historien går verden rundt og fylder en del i andre landes medier må ikke forveksles med, at forholdene er blevet værre. Faktisk er kriminaliteten faldet i Rio de Janeiro siden 1990erne. At vi andre interesserer os for volden i “Cidade Maravilhosa” skyldes først og fremmest, at Brasilien i 2014 står for verdensmesterskaberne i fodbold – hvor finalen selvfølgelig skal spilles på det berømte stadion Maracana i Rio – og  byen to år senere er værtsby for de olympiske lege. I lighed med sidste år, hvor der også var mere end normalt hæftige kampe i og omkring en anden af Rio’s slumkvarterer, har der selvfølgelig også denne gang været advarsler fremme om hvorvidt det nu var en god ide at afholde de olympiske lege i Rio, med tanke på den manglende sikkerhed.

Men der er i og for sig ikke noget usædvanligt i det der er foregået den seneste uge, hvor kampe mellem omkring 1.000-1.500 banditter og lige så mange politistyrker indtil videre har kostet omkring 40 personer livet, bla. en 14-årig pige. Det er langt fra første gang at “borgerkrigen” mellem Rio’s 3 store kriminelle bander og politiet har udløst kampe der i intensitet ikke står tilbage fra egentlig krigsførelse (banditterne er yderst velbevæbnede – ofte bedre end politiet). Sådan har det været gennem de seneste 3 årtier. Det sker også med jævne mellemrum, at uskyldige mennesker bliver fanget i kampene mellem de kriminelle grupper og politiet, der ikke just er kendt for at tage hensyn til, at kampene foregår midt i tætbefolkede boligkvarterer.

Kampene blev er denne gang udløst ved, at kriminelle fra den største kriminelle organisation, Commando Vermelho, for en uges tid siden i en magtdemonstration satte ild til biler og busser flere steder i Rio de Janeiro.

Efter at de kriminelle først blev fordrevet fra et slumkvarter ved navn Vila Cruzeiro er kampene flyttet til det berygtede boligkvarter “Alemão” – et område med ca. 100.000 indbyggere der går under navnet Gaza-striben i folkemunde, og ofte er skueplads for kampe mellem politi og banditter. Ved tidligere tilfælde har man indkaldt regulære kamptropper, men denne har man indtil videre nøjedes med at bruge politiets egne enheder, herunder specialenheden IBOPE, man hardog lånt armerede køretøjer af marinen, se også video nedenfor.

På nuværende tidspunkt (lørdag aften dansk tid) kæmpes der i og omkring Complexo Alemão, – og der skydes bl.a. mod politiets helikoptere.

It’s the drugs stupid

Som jeg tidligere har skrevet om her på Americas, er der en række særlige forhold omkring Rio de Janeiro, der faciliterer, at volden og kriminaliteten er særligt slem i forhold til andre brasilianske byer. Geografien med de mange bjerge, og kvarterernes snævre gader gør, at det er relativt nemt for de bander der styrer den enkelte bydel at forsvare sig mod både politiet og rivaliserende bander.

Netop eksistensen af rivaliserende bander er et særligt problem i Rio de Janeiro, hvor byens slumkvarterer domineres ikke af en, som det er tilfældet i de fleste andre brasilianske byer, men af 3 forskellige bander, der fra tid til anden prøver at øge deres territorier ved at angribe bydele under en af de rivaliserende banders kontrol.

Denne gang er kampene dog ikke udløst af indbyrdes krig mellem rivaliserende bander, men synes derimod først og fremmest at være resultatet af en magtdemonstration fra Commando Vermelho’s side. Det er ikke første gang det sker. For et par år siden var São Paulo nærmest i undtagelsestilstand, da flere politistationer blev angrebet og bybusser blev brændt af. Angiveligt fordi man var utilfreds med behandlingen af fængslede bandemedlemmer.

Men uanset hvad der har udløst den seneste tids kampe, handler det grundlæggende om én ting. Eller med en omskrivning af Bill Clintons berømte udtalelse fra valgkampen i USA i 1992 –

“It’s the drugs stupid!”

Se også nedenstående interview med medlemmer af Commando Vermelho, optaget i Rio de Janeiro af et engelsk TV-hold.

Update 28.11.2010:

Alemão skulle nu være indtaget af myndighederne, og der blev ved aktionen både brugt regulære politifolk, specialenheder og militærtropper, se også video fra dagens hændelser på Globo

Lidt mere om regn i Rio

I går skrev jeg en kommentar til MSMs beretninger om regnvejret i Rio de Janeiro, det værste siden 1966. Ingen tvivl om at forholdene er kaotiske (indtil nu er 102 mennesker omkommet), bygninger (i Niteroi) er faldet sammen, og det er livsfarligt at gå på gaden, fordi kloakdækslerne ryger af, hvilket man ikke kan se på grund af vandet. Det samme skete i 1966, hvor mudderskred, bl.a. i Glória og den gamle bydel Santa Theresa ødelagde flere bygninger og begravede folk under mudder. Men det er ikke fordi det ikke har regnet i den mellemliggende periode – eller at det ikke har kostet menneskeliv. Der dør snesevis af mennesker i Rio de Janeiro hvert år når dete regner, typisk som følge af mudderskred, der river dele af slumkvarterer bygget op af bjergene med sig.

Som jeg skrev i går har kloakeringssystemet slet ikke kapacitet til at klare tropiske regnskyl (heller ikke langt mindre), og det er også en tilbagevendene begivenhed, at gaderne i hele bydele står under vand – tilsyneladende uden at det nogensinde har fået nogen politikere til at foretage sig noget afgørende.

Det skal dog siges, at efter uvejret i 1966 gjorde man en dele for at sikre sig mod kommende mudderskred der hvor der var fare for ordinær (lovlig) bebyggelse – at de efterfølgende årtier indebar en eksplosiv vækst i farvellaer (ret beset ulovlig bebyggelse) havde man ikke taget højde for.

Et indtryk af uvejret i 1966 får man af nedenstående video – der også viser et ganske anderledes Rio de Janeiro end det vi kender i dag.

Til sidst kan nævnes, at ud over at der selvføgelig har været røster fremme om at uveret skyldes global opvarmning (hvordan forklarer man så ubejret i 1966?) er der også de der har peget på, at byens elendige renovationstjeneste og det skrald der typisk flyder i gaderne (ikke i Zona Sul, hvor turisterne kommer) også har medvirket til at kloakeringssystemet hurtigt gav op.

En enkelt bemærkning i anledning af, at Rio de Janeiro står under vand

Normalt skriver jeg ikke om naturkatastrofer i Latinamerika på denne blog – den slags dækkes alt rigeligt i MSM. Men når jeg denne gang gør en undtagelse er det fordi de seneste dages reportager fra Rio de Janeiro mere siger noget om hvordan pressen fungerer, og hvad der gør en historie end det fortæller noget om regnvejr i Brasilien.

Indlægget er ikke skrevet for at affærdige det voldsomme regnvejr i Rio, ej heller de nu mere end 100 døde. Til gengæld er det skrevet for at gøre opmærksom på, at bortset fra at det regnvejr der har ramt Rio de Janeiro i denne uge nok er usædvanligt voldsomt for denne stat, så er der egentlig ikke noget ekstraordinært ved at kraftigt regnvejr koster liv eller betydelige materielle ødelæggelser. Det sker faktisk hvert år. At veje skylles bort, huse begraves i mudder eller at hele byer står under vand har altid været en tilbagevendende begivenhed – især i den sydlige del af landet.

Når det nu bliver en international historie skyldes det selvfølgelig at det denne gang er gået ud over Rio de Janeiro, en del af Brasilien der også eksisterer i den internationale bevidsthed.

Hvad der derimod kan undre er, at det aldrig er lykkedes at få etableret et kloakerings-system der kan håndtere den tropiske regn. At centrum af Rio de Janeiro står under vand sker ganske ofte – og det går hurtigt. Dette skrevet uden at jeg har den teknologiske viden om hvorvidt det overhovedet er økonomisk rimeligt (eller teknisk muligt) at imødegå den kraftige regn.

En af grundene kan selvføgelig være, at bortset fra de materielle skader og det generelle besvær, så er de primære ofre den fattige del af befolkningen – hvilket tydeligt fremgår af denne billedserie fra “O Estadao” eller denne video på Politikens hjemmesider (omend udsagnet om at det er det værste uvejr der har ramt landet i 50 år nok er tvivlsomt), der bor i Rio’s slum (farvellaer), hvor egentlig byplanlægning er en by i Rusland. Det er stort set dagligdag, at når der kommer en stor skylle, koster det menneskeliv hver gang. Denne gang er der dog tale om en usædvanlig stor skylle (der faldt næsten 300 mm. regn i løbet af 24 timer).

Men det er ikke kun i forhold til den internationale presse at det betyder noget, om en naturkatastrofe finder sted i Rio Grande do Sul eller Rio de Janeiro. Kigger man de store aviser igennem (der alle enten har base i Sao Paulo eller Rio de Janeiro) er det tydeligt at historien er større, fordi det sker i Rio de Janeiro.

Men det går nok som det plejer, når regnen holder op og byen vender tilbage til sin vante gang glemmer man hurtigt det skete. Myndigheder og politikeres udtalelser om, at nu må der sker noget, materialiserer sig aldrig eller kun i mindre grad (der er ike stemmer i at lave ting der ikke kan ses, som f.eks. udbygge kloakeringsnettet). Som det gamle ordsprog siger – ude af øje, ude af sind.

Når “The War on Drugs” bliver til borgerkrig – “Vila Kennedy” i Rio de Janeiro under beskydning for 3. dag i træk

"Politiforretning" i Rio de Janeiro
"Politiforretning" i Rio de Janeiro

Vi har tidligere skrevet de voldelige bandesammenstød i Rio de Janeiros slumkvarterer. I de sidste 3 dage har slumkvarteret Vila Kennedy været rammen om kampe mellem “Commando Vermelho”, der “ejer” kvarteret og “Terceiro Commando Puro”, der har base i den nærliggende slumkvarter”Vila Aliança”.  Der er ikke rapporter om døde, men i lørdags blev 6 beboere ramt af vildfarende kugler. Kampene kommer kun 14 dage efter at lignende kampe efterlod flere end 10 døde ud over en nedskudt politihelikopter – læs mere her. Dengang foregik det i den nordlige del af byen, denne gang er det i den østlige del (og til alle potentielle turister – det er langt fra “zona sul”) den fortsatte kamp om narkotika markedet udspiller sig.

Continue reading Når “The War on Drugs” bliver til borgerkrig – “Vila Kennedy” i Rio de Janeiro under beskydning for 3. dag i træk

Kampen om (narko)markedet i Rio de Janeiro

I den forgangne uge gik voldsomme TV-billeder af en politihelikopter der styrtede ned efter at være blevet ramt af kugler under et opgør mellem to af Rio de Janeiros bander verden rundt, – se nedenstående video fra SBT, en af de store landsdækkende TV-kanaler. At historien også vakte opsigt udenfor Brasiliens grænser skyldes nok primært de spetakulære billeder, for bandeopgør og militærpolitikfolk i kort- eller langvarige og ofte blodige ildkampe i en af byens utallige farvellaer har desværre i efterhånden mange år været en tilbagevenden begivenhed.

Centralt står kanpen om narkotikamarkedet mellem de 3 dominerende bander;  Comando Vermelho (Den røde kommando), Amigos dos Amigos (Vennernes venner) og Terceiro Comando Puro (Den 3. kommando). Kampene i sidste uge, der kostede 25 mennesker livet (de fortsatte kampe har indtil i går fredags kostet i alt 42 mennesker livet), heriblandt to politifolk blev denne gang udløst af kampe mellem “Den røde kommando” og “Vennernes venner”.

Continue reading Kampen om (narko)markedet i Rio de Janeiro

Søndag eftermiddag i Rio de Janeiro

Et par af de fordomme jeg oftes møder, når jeg fortæller om min tilknytning til Rio de Janeiro er, at de vist alle spiller gudefodbold og er gode til at danse. Jeg kender nu en del brasilianere der er mindst lige så elendige til at spille fodbold som mig selv (omend en kulturel forskel kan være, at det mener de ikke nødvendigvis selv der er). Men som det fremgår af nedenstående lille video optaget i parken ved det tidligere præsidentpalads i Rio de ‘Janeiro en søndag eftermiddag, er det heller ikke nødvendigt at kunne danse for at være med. Det er “en gammel” tradition af kvarterets ældre og pensionister, rig eller fattig, mørk eller lys, mødes hver søndag i parken, hvor der danses, spilles og synges med på de gamle – og nyere sange i det altid voksende katalog af Rio de Janeiro’s folkelige musiktradition, Sambaen – i alle dens mange former.

Clementia de Jesus
Clementia de Jesus

Det bør tilføjes, at “gammel tradition” skal forstås efter brasiliansk målestok. Det kan hænde, at det er noget man har gjort i et par årtier. Muligvis er der ingen der rigtig ved hvordan det er startet, og nok kan man få en historie om det, men om det passer skal man nok ikke regne med – det handler om at være til stede i nuet.

Hvorom alting er, så var Sambaen, hvor vi måske på vores breddegrader mest kommer til at tænke på den spektakulære udgave af den, som den spilles og synges ved de store karnevalsoptog, var langt op i det 20 århundrede ugleset i de “finere” dele af befolkningen – inklusiv den (venstreorietnerede) interlektuelle elite. Det var reelt først fra 1950erne og frem, i takt med at bossa nova, en jazzifiseret og mere rafineret udgave af den folkelige samba, blev populær, at det blev en accepteret musikgenre.

Så sent som i 1980erne var min hang til “folkelige” kunstnere som Clementina de Jesus og Martinho Da Vila ikke velset. Og for en af mine venstreorienterede interlektuelle (revolutionær, uddannet historiker og medlem af Partido Trabalhador) bekendte var det decideret pinligt, da jeg en gang bad hende om at købe en bestemt plade med netop Clementina de Jesus – det var bare for folkeligt.

Det hjalp dog en del, da jeg kunne fortælle hende, at en af de “rigtige” – det vil sige venstresnoet og kendt i Frankrig – kunstnere, nemlig Chico Buarque, havde fremhævet netop Clementina de Jesus som en stor kunstner – og at hun forøvrigt havde optrådt i netop Frankrig .

Heldigvis lider de fleste almindelige mennesker udenfor den intellektuelle elite ikke af den slags overfladisk pjat – enten kan de lide det de hører eller også kan de ikke. Og så er der tale om en aktivt levende tradition, godt hjulpet på vej af (og det er til gengæld rigtigt) af en høj grad af musikalitet og aldrig manglende mennesker der rent faktisk kan spille et instrument. Jeg ved ikke med læseren, men jeg vil unægtelig til enhver tid foretrække en god gang samba frem for dansk “1-2-3-4 og nu klapper vi i takt, mens vi sejler op af åen” samvær, når jeg bliver gammel.

Og vel er lemmerne blevet noget stivere, og vel er det ikke alle der har lige meget styr på rytmer og motorik, men hvad gør det når solen skinner og man hygger sig med gamle venner?

Tillykke med Ol i 2016 til Rio, Brasilien og præsident Villy Søvnd.., nej undskyld, Lula.

Så blev det afgjort, OL i 2016 finder sted i Rio de Janeiro – en af verdens smukkeste byer (primært på grund af beliggenheden). De fleste turister kender nok først og fremmest “Zona Sul” (Ipanema, Leblanc, Copacabana og Leme), mens en del muligvis også har været i den gamle bydel Santa Theresa – men også i Rios centrum er der masser af perler, og heldigvis er man i de senere år begyndt at restaurere de gamle bygninger.

Gloria i Rio de Janeiro
Gloria i Rio de Janeiro

Continue reading Tillykke med Ol i 2016 til Rio, Brasilien og præsident Villy Søvnd.., nej undskyld, Lula.