Lidt mere om regn i Rio

I går skrev jeg en kommentar til MSMs beretninger om regnvejret i Rio de Janeiro, det værste siden 1966. Ingen tvivl om at forholdene er kaotiske (indtil nu er 102 mennesker omkommet), bygninger (i Niteroi) er faldet sammen, og det er livsfarligt at gå på gaden, fordi kloakdækslerne ryger af, hvilket man ikke kan se på grund af vandet. Det samme skete i 1966, hvor mudderskred, bl.a. i Glória og den gamle bydel Santa Theresa ødelagde flere bygninger og begravede folk under mudder. Men det er ikke fordi det ikke har regnet i den mellemliggende periode – eller at det ikke har kostet menneskeliv. Der dør snesevis af mennesker i Rio de Janeiro hvert år når dete regner, typisk som følge af mudderskred, der river dele af slumkvarterer bygget op af bjergene med sig.

Som jeg skrev i går har kloakeringssystemet slet ikke kapacitet til at klare tropiske regnskyl (heller ikke langt mindre), og det er også en tilbagevendene begivenhed, at gaderne i hele bydele står under vand – tilsyneladende uden at det nogensinde har fået nogen politikere til at foretage sig noget afgørende.

Det skal dog siges, at efter uvejret i 1966 gjorde man en dele for at sikre sig mod kommende mudderskred der hvor der var fare for ordinær (lovlig) bebyggelse – at de efterfølgende årtier indebar en eksplosiv vækst i farvellaer (ret beset ulovlig bebyggelse) havde man ikke taget højde for.

Et indtryk af uvejret i 1966 får man af nedenstående video – der også viser et ganske anderledes Rio de Janeiro end det vi kender i dag.

Til sidst kan nævnes, at ud over at der selvføgelig har været røster fremme om at uveret skyldes global opvarmning (hvordan forklarer man så ubejret i 1966?) er der også de der har peget på, at byens elendige renovationstjeneste og det skrald der typisk flyder i gaderne (ikke i Zona Sul, hvor turisterne kommer) også har medvirket til at kloakeringssystemet hurtigt gav op.

En enkelt bemærkning i anledning af, at Rio de Janeiro står under vand

Normalt skriver jeg ikke om naturkatastrofer i Latinamerika på denne blog – den slags dækkes alt rigeligt i MSM. Men når jeg denne gang gør en undtagelse er det fordi de seneste dages reportager fra Rio de Janeiro mere siger noget om hvordan pressen fungerer, og hvad der gør en historie end det fortæller noget om regnvejr i Brasilien.

Indlægget er ikke skrevet for at affærdige det voldsomme regnvejr i Rio, ej heller de nu mere end 100 døde. Til gengæld er det skrevet for at gøre opmærksom på, at bortset fra at det regnvejr der har ramt Rio de Janeiro i denne uge nok er usædvanligt voldsomt for denne stat, så er der egentlig ikke noget ekstraordinært ved at kraftigt regnvejr koster liv eller betydelige materielle ødelæggelser. Det sker faktisk hvert år. At veje skylles bort, huse begraves i mudder eller at hele byer står under vand har altid været en tilbagevendende begivenhed – især i den sydlige del af landet.

Når det nu bliver en international historie skyldes det selvfølgelig at det denne gang er gået ud over Rio de Janeiro, en del af Brasilien der også eksisterer i den internationale bevidsthed.

Hvad der derimod kan undre er, at det aldrig er lykkedes at få etableret et kloakerings-system der kan håndtere den tropiske regn. At centrum af Rio de Janeiro står under vand sker ganske ofte – og det går hurtigt. Dette skrevet uden at jeg har den teknologiske viden om hvorvidt det overhovedet er økonomisk rimeligt (eller teknisk muligt) at imødegå den kraftige regn.

En af grundene kan selvføgelig være, at bortset fra de materielle skader og det generelle besvær, så er de primære ofre den fattige del af befolkningen – hvilket tydeligt fremgår af denne billedserie fra “O Estadao” eller denne video på Politikens hjemmesider (omend udsagnet om at det er det værste uvejr der har ramt landet i 50 år nok er tvivlsomt), der bor i Rio’s slum (farvellaer), hvor egentlig byplanlægning er en by i Rusland. Det er stort set dagligdag, at når der kommer en stor skylle, koster det menneskeliv hver gang. Denne gang er der dog tale om en usædvanlig stor skylle (der faldt næsten 300 mm. regn i løbet af 24 timer).

Men det er ikke kun i forhold til den internationale presse at det betyder noget, om en naturkatastrofe finder sted i Rio Grande do Sul eller Rio de Janeiro. Kigger man de store aviser igennem (der alle enten har base i Sao Paulo eller Rio de Janeiro) er det tydeligt at historien er større, fordi det sker i Rio de Janeiro.

Men det går nok som det plejer, når regnen holder op og byen vender tilbage til sin vante gang glemmer man hurtigt det skete. Myndigheder og politikeres udtalelser om, at nu må der sker noget, materialiserer sig aldrig eller kun i mindre grad (der er ike stemmer i at lave ting der ikke kan ses, som f.eks. udbygge kloakeringsnettet). Som det gamle ordsprog siger – ude af øje, ude af sind.