I sidste uge afgjorde 6 højesteretsdommere, der alle er er udpeget af sandinisterne, at det tillæg til forfatningen, der blev vedtaget i 1995 (bl.a. med sandinisternes stemmer) og indebar, at man kun kunne være præsident to gange – og ikke i direkte forlængelse, bliver ophævet, fordi det, som det står i afgørelsen, ikke er “gennemførbart”. I den anledning efterlyste jeg i et indlæg, med tanke på, at man er gået hen over det folkevalgte parlament (hvor en lignende afgørelse ville kræve 2/3 flertal) om vi nu kunne forvente en fordømmelse fra omverden?
Omend der ikke er tale om en “fordømmelse”, så har USA faktisk reageret med bekymring. Således udtalte det amerikanske udenrigsministeriums talsmand, Ian Kelly, at;
“We share the concern of many Nicaraguans that this situation is part of a larger pattern of questionable and irregular governmental actions,”
Ifølge Washington Post. Det bliver spændene at se hvorvidt der vil blive fulgt op fra amerikansk side på Daniel Ortegas manglende respekt for demokratiet i Nicaragua. Det bedste bud er formentlig at der ikke vil ske videre. Under alle omstændigheder er Nicaragua under Ortega i Hugo Chavez lejr, i hvert fald så længe han kan levere varen i kraft af billig olie, og dermed spille sin rolle som Ortegas “sugardaddy”.
Men selv om Chavez for nuværende sider sikkert i sadlen, og ubetinget er Venezuelas populæreste politiker, er hans popularitet faldende i Venezuela. Siden februar måned er opbakningen faldet med næsten 10 procentpoint fra over 60% til nu lidt over 50%. Stærkt stigende kriminalitet og en inflationsrate på næsten 30% er angivet som en del af forklaringen på den faldende popularitet.
ifølge analytiker Michael Shifter fra tænketanken “Inter-American Dialogue” i Washington er de vigende tal et tegn på at
“The soft spots in Chavez’s regime are serious and are beginning to affect his popularity,”The chief problem is simply the lack of government capacity and competence. … There is growing disappointment and frustration with government programs that are not delivering results. The effect is gradual erosion in Chavez’s support.”
Men som The Miami Herald gør opmærksom på;
” Chavez still faces no strong political opponents with anywhere near as much support. To win back popularity, Chavez is likely to boost public spending in the coming months, especially on visible projects like fixing up hospitals and stocking state-run markets with subsidized food.”
Men med tanke på Venezuelas afhængighed af olieindtægter (der udgør halvdelen af statens indtægter) og med udsigt til økonomisk tilbagegang ikke kun i år, men som det eneste sydamerikanske land, også til næste år (ifølge The Economist forventes Venezuela at opleve et fald i BNP på 3 % i indeværende og 3,4 % i 2010. Med en inflation der allerede er på næsten 30 % og manglende olieindtægter kan dette få stor betydning for Venezuelas engagement og villighed til at finansiere de små fattige lande, der sammen med Venezuela udgår ALBA-samarbejdet, og så kan et genvalg for Ortega i 2011 pludselig være langt væk – også selv om sandinisterne vil forsøge at “fifle” ved valget – hvilket en del iagtagere går ud fra at de vil gøre.