Kampen om (narko)markedet i Rio de Janeiro

I den forgangne uge gik voldsomme TV-billeder af en politihelikopter der styrtede ned efter at være blevet ramt af kugler under et opgør mellem to af Rio de Janeiros bander verden rundt, – se nedenstående video fra SBT, en af de store landsdækkende TV-kanaler. At historien også vakte opsigt udenfor Brasiliens grænser skyldes nok primært de spetakulære billeder, for bandeopgør og militærpolitikfolk i kort- eller langvarige og ofte blodige ildkampe i en af byens utallige farvellaer har desværre i efterhånden mange år været en tilbagevenden begivenhed.

Centralt står kanpen om narkotikamarkedet mellem de 3 dominerende bander;  Comando Vermelho (Den røde kommando), Amigos dos Amigos (Vennernes venner) og Terceiro Comando Puro (Den 3. kommando). Kampene i sidste uge, der kostede 25 mennesker livet (de fortsatte kampe har indtil i går fredags kostet i alt 42 mennesker livet), heriblandt to politifolk blev denne gang udløst af kampe mellem “Den røde kommando” og “Vennernes venner”.

Ved tidligere lejligheder har militæret indsat ordinære militærenheder i hvad der kun kan betegnes som (gen)besættelse af farvellaerne, der i vid udstrækning fungerer som parallelsamfund (se et eksempel fra 2007 her – artiklen er på engelsk), hvor det bestemt ikke kan anbefales for andre at sætte deres ben, med mindre man kender beboere der har en position til at garantere ens sikkerhed. Sådan har det ikke altid været. Det er en udvikling der for alvor udartede i slutningen af 1970erne og begyndelsen af 1980erne – hvor Rio de Janeiro i almindelighed og områder “med socialt boligbyggeri og farvellaer i særdeleshed oplevede en voldsspiral, der i vid udstrækning blev og bliver drevet af narkotikamarkedet, korruption og bandernes kamp for at dominere markedet.

Et problem man i lyset af at Rio de Janeiro som bekendt skal være vært for olympiaden i 2016, er sig yderst bevidst; som “Veja” skriver i sin leder i denne uge;

“den største udfordring for olympiaden i 2016 er allerede fundet, det er at bekæmper banderne, anholde de kriminelle og befri boligkvartererne fra dem”

(“A sede da Olimpíada 2016 já tem seu maior desafio: desbaratar as quadrilhas, prender os criminosos e libertar os bairros sob seu comando.”)

Sådan kommer det ikke til at gå. Den mest sandsynlige løsning bliver, at man ud over de 30-40.000 militærpolitifolk der bliver indsat i de dele af byen hvor legene foregår og turisterne opholder sig, indsætter X antal tusinde kamptropper i de værste farvellaer i de uger olympiaden foregår. Og det ved banderne godt. Når legene er overstået, kan man så gå tilbage til mere normale tilstande, hvilket indebærer kampe i lighed med dem der i sidste uge gik verden rundt, vejafspæringer i de mest problematiske områder af byen osv.

Indtil videre har man i denne omgang flyttet 10 indsatte fra de to grupper overført til et særligt sikret fængsel (presídio federal de segurança máxima de Campo Grande) et andet sted i staten, i et forsøg på at afskære dem fra at kommunikere med deres kammerater i farvellaerne. Om det lykkes må tiden vise. tidligere har bander i bl.a. Sao Paulo svaret igen, når deres ledere er blevet overflyttet til særligt sikrede fængsler ved at angribe politistationer og brænde busser af.

The Economist har en glimrende lille artikel om problemet i denne uges udgave. hvor man under overskriften “the bottom line” skriver om, hvorfor volden og kriminaliteten, sammelignet med andre større byer (ikke mindst Sao Paulo) er særlig slem i Rio de Janeiro. I modsætning til de fleste andre større byer er et kendetegn ved Rio, at der ikke er én, men tre bander der kæmper om kontrol at farvellaerne og ikke mindst narkotikamarkedet. Ifølge artiklen er det ikke fordi narkotikamarkedet (målt som forbrug per indbygger) er større i Rio end Brasilien i gennemsnit (hvor andelen af befolkningen der i det hele taget har prøvet en eller anden form for narkotika er lavere end i f.eks. Danmark og USA), der kan forklare hvorfor netop Rio de Janeiro er særligt forpestet med bandevold. Derimod spiller det faktum, at der ikke er én gruppe der dominerer markedet, en betydelig rolle (ikke alene, årtiers korruption, der selv efter brasilianske forhold er høj, og som inkluderer både politikere og politik spiller også en afgørende rolle).

En stor del af de voldsomme kampe der fra tid til anden finder sted (også den sidste) skyldes i bund og grund, at banderne prøver at udvide deres marked og få kontrol over prisfastsættelsen. Lyder det som noget man også kender fra Danmark?

Published by

Niels Westy

Udlandskommentator ved Dagbladet Børsen Præsident i Akademiet for Fremtidsforskning Tidligere boet i Rio de Janeiro, Brasilien. Har gennem mere end 20 år skrevet og undervist om Latinamerika og Brasilien. Cand. polit