Præsidenterne i Guatemala og El Salvador åbne for legalisering af narkotika [opdateret]

Guatamalas nyvalgte præsident og tidligere general, Pérez Molina, har på det seneste meldt sig i koret at forhenværende og nuværende latinamerikansk præsidenter, som opfordret til legalisering af narkotika. Molina vandt præsidentvalget i november på at ville slå hårdt ned på kriminalitet og bruge militæret mod narkokartellerne. Efter sin tiltrædelse er han i løbet af rekordtid – til overraskelse for en del – blevet en af de mest ihærdige fortalere for legalisering som et middel til at stoppe narkotikakartellernes hærgen.

Continue reading Præsidenterne i Guatemala og El Salvador åbne for legalisering af narkotika [opdateret]

Den ustoppelige narkotikahandel

Kampen mod narkokartellerne i Mexiko, der gennem de seneste 3 år har kostet mere end 25.000 livet, begynder nu at have effekt. det betyder ikke at handlen, alt andet lige, vil falde. Derimod er ruterne (knudepunkterne) for transport begyndt at flytte fra Mexiko til flere små mellemamerikanske lande. Mexiko’s opstigen som knudepunkt for eksporten til det amerikanske marked var forøvrigt i sig selv konsekvens af en intensiv (og omkostningsfuld) indsats mod de ruter der tidligere gik via Caribien til USA.

Ifølge en nyligt offentliggjort rapport fra den amerikanske regering har de tre mellemamerikanske lande Costa Rica, Honduras og Nicaragua fået en kraftig øget betydning i transporten af kokain fra Colombia, Bolivia og Peru til USA. Herefter anses alle mellemamerikanske lande, undtagen El Salvador og Belize, for betydelige knudepunkter for den fortsatte eksport af narkortika til USA.

Costa Rica, der ud over at være et stabilt demokrati med en for regionen høj levestandard, er mest kendt for at man i midten af det 20. århundrede afskaffede hæren, erkender blankt, at man ikke har ressourcerne til at dæmme op for kartellernes indtog. Ifølge Miami Herald, udtaler lederen af Costa Ricas indsats mod narkotikakriminalitet, Mauricio Boraschi,  til amerikanske journalister at;

Our resources alone are insufficient based on the magnitude of the situation we are facing

Givet de enorme profitter der er ved narkotikahandel, og de mellemamerikanske landes lidenhed, er der for alvor grund til bekymring. Vi har tidligere set hvordan politik er blevet inficeret af narkotikapenge (f.eks. i Colombia og Mexiko), lige som retssystemet og medierne har været under voldsomt pres af samme grund flere steder (tidligere på året udkom en rapport der angav narkotikakriminalitet som en af de to væsentligste trusler mod ytringsfriheden (den anden var socialisme).

Denne udvikling er og har hele tiden været forudsigelig og forventelig. Mexikanske embedsmænd har ved flere lejligheder gjort opmærksom på at man kun kan flytte, ikke udrydde, narkortikahandlen.

Hermed følger man mønstret for selve produktionen af kokain, hvor Peru indtil 1990erne var verdens største producent, hvorefter Colombia overtog denne rolle. Og mens man kan notere en hvis succes i indsatsen mod dyrkning af coca og produktion af kokain i Colombia de senere år, er produktionen i grove træk blot flyttet tilbage til Peru, mens væksten i Bolivias coca-høst i stigende grad er ude af proportionerne med det indenlandske forbrug. Med andre ord er produktionen af kokain til eksport stigende i Bolivia.

Med tanke på de enorme økonomiske og menneskelige omkostninger der er forbundet med bekæmpelsen af narkotikakriminaliteten – uden reel succes – må man endnu en gang spørge sig selv om, hvornår USA og FN erkender at “kampen mod narko” er meningsløs. Baseret på den historiske udvikling kan det vist tage en rum tid.

Socialisme og “kampen mod narko” truer ytringsfriheden i Latinamerika

Sociedad Interamericana de Prensa/Inter American Press Association (SIP-IAPA) har ved det nyligt afholdte halvårsmøde måtte konstatere, at presse- og ytringsfriheden i store dele af Latinamerika er under voldsomt pres.

SIP-IAPA er en non-profit organisation der repræsenterer mere end 1300 medievirksomheder i “Americas”, og har til formål at forsvare ytrings- og pressefriheden, eller som det selv definerer sin mission;

  • To protect the interests of the press in the Americas.
  • To protect the interests of the press in the Americas.
  • To defend press freedom wherever it comes under threat in the Americas.
  • To protect the interests of the press in the Americas.
  • To defend the dignity, the rights, and the responsibilities of journalism.
  • To encourage higher standards of professionalism and business conduct.
  • To foster the exchange of ideas and information as a way of supporting the technical and professional development of the press.
  • To promote broader awareness and further the exchange of information among the peoples of the Americas, in order to support the basic principles of a free society and individual liberty.

En oversigt over SIP-IAPA’s medlemmer finder man her.

Den halvårlige evaluering af udviklingen i ytrings- og pressefriheden viser tydeligt, at denne primært trues af to forhold:

1. Socialisme.

2. Den globale narkotikapolitik.

Værst står det til med den statslige undertrykkelse i Cuba, der ikke har haft en fri og uafhængig presse siden Castro kom til magten i 1959. Før 1959 havde Cuba ellers mere end 20 uafhængige  TV-kanaler, 57 aviser og 160 radiostationer. Men også i andre dele af Latinamerika er ytringsfriheden under stigende pres fra især socialistiske regeringer;

This 2010 Midyear Meeting is being held at a time when in Cuba journalist Guillermo Fariñas, who is staging a hunger strike in demand for the release of 27 independent journalists, among other prisoners of conscience, who are still being held in Castro’s prisons, is on the point of dying after a long period of misery, like that of prisoner of conscience Orlando Zapata Tamayo, who died a few weeks ago after a lengthy hunger strike, while the government of the Castro brothers has for more than a half century remained unscathed in the eyes of the world for its totalitarian governance.

In general there is an increasing tendency to enact and impose legislation and regulations restricting freedom of expression and the right to inform and to be informed, and there is ongoing harassment by governments such as those of Argentina, Bolivia and Ecuador, following the example of Venezuela, with dozens of radio stations and on-air and cable television channels being shut down arbitrarily.

At magthaverne prøver at lukke munden på pressen er dog ikke unikt for disse lande. I Brasilien er den ansete avis “O Estado de S.Paulo” i 3/4 år blevet censureret og har været forhindret i at skrive om en korruptionsskandale, der involverer formanden for senatet, tidligere præsident Jose Sarney, der i dag er en af præsident Lulas vigtigste allierede.

Men ytringsfriheden er også truet i andre dele af Latinamerika. I Mexiko er der udbredt selvcensur i medierne af frygt for repressalier fra narkokartellerne, der står bag mordene på talrige journalister de senere år. Og så sent som i sidste uge blev en journalist slået ihjel i det nordlige Colombia af paramilitære grupper med tilknytning til narkotikakartellerne.

Som SIP-IAPA bemærker;

On the very morning that the sessions were beginning the news also arrived of another murder of a journalist in Colombia, in the Córdoba region, an area known to be one where paramilitary groups operate, as was reported during the meeting.

These are tragic events that once again demonstrate the riskiness of doing the job of those who seek to carry out their mission as journalists – that of reporting, investigating and shaping opinion, in a profession that tends to be hounded by those for whom freedom of expression is of no use. Harassment and persecution usually come from two sources – from those currently in power or the criminal element, drug traffickers and guerrillas. In the latter case the harassment tends to be rougher – threats, intimidation and murder. The governments on the other hand employ more varied and subtle weapons if they still care about keeping up appearances.

In the last six months 13 journalists have been murdered in doing their job, and numerous attacks and threats were reported that have been denounced by journalists. In Mexico seven newsmen were murdered, one in Brazil, three in Honduras and now two in Colombia.

Det tragiske er naturligvis at mens venstrefløjen – også herhjemme – ofte bakker op bag regimer der ønsker at indskrænke ytringsfriheden og begrænse demokratiet i regionen, støtter højrefløjen – også herhjemme – en global narkotika politik, der truer ytrings- og pressefriheden i flere af de lande, hvor man ellers har oplevet en positiv ægte demokratisk udvikling.

Når “The War on Drugs” bliver til borgerkrig – “Vila Kennedy” i Rio de Janeiro under beskydning for 3. dag i træk

"Politiforretning" i Rio de Janeiro
"Politiforretning" i Rio de Janeiro

Vi har tidligere skrevet de voldelige bandesammenstød i Rio de Janeiros slumkvarterer. I de sidste 3 dage har slumkvarteret Vila Kennedy været rammen om kampe mellem “Commando Vermelho”, der “ejer” kvarteret og “Terceiro Commando Puro”, der har base i den nærliggende slumkvarter”Vila Aliança”.  Der er ikke rapporter om døde, men i lørdags blev 6 beboere ramt af vildfarende kugler. Kampene kommer kun 14 dage efter at lignende kampe efterlod flere end 10 døde ud over en nedskudt politihelikopter – læs mere her. Dengang foregik det i den nordlige del af byen, denne gang er det i den østlige del (og til alle potentielle turister – det er langt fra “zona sul”) den fortsatte kamp om narkotika markedet udspiller sig.

Continue reading Når “The War on Drugs” bliver til borgerkrig – “Vila Kennedy” i Rio de Janeiro under beskydning for 3. dag i træk

Kampen om (narko)markedet i Rio de Janeiro

I den forgangne uge gik voldsomme TV-billeder af en politihelikopter der styrtede ned efter at være blevet ramt af kugler under et opgør mellem to af Rio de Janeiros bander verden rundt, – se nedenstående video fra SBT, en af de store landsdækkende TV-kanaler. At historien også vakte opsigt udenfor Brasiliens grænser skyldes nok primært de spetakulære billeder, for bandeopgør og militærpolitikfolk i kort- eller langvarige og ofte blodige ildkampe i en af byens utallige farvellaer har desværre i efterhånden mange år været en tilbagevenden begivenhed.

Centralt står kanpen om narkotikamarkedet mellem de 3 dominerende bander;  Comando Vermelho (Den røde kommando), Amigos dos Amigos (Vennernes venner) og Terceiro Comando Puro (Den 3. kommando). Kampene i sidste uge, der kostede 25 mennesker livet (de fortsatte kampe har indtil i går fredags kostet i alt 42 mennesker livet), heriblandt to politifolk blev denne gang udløst af kampe mellem “Den røde kommando” og “Vennernes venner”.

Continue reading Kampen om (narko)markedet i Rio de Janeiro