Narkotikapolitik er slået fejl

Nedenstående blev bragt som kronik i Børsen d. 1. juni 2011

Narkotikapolitik er slået fejl

I sidste uge opfordrede “The Global Commision on Drug Policy” til, at verden opgiver den nuværende »War on Drugs«.Kommissionen tæller bl.a. folk som tidl. NATO-generalsekretær Javier Solana, USA’s tidl. udenrigsminister George Schultz, nobelpristageren Mario Vargas Llosa, Brasiliens tidligere præsident Fernando Cardoso og Mexicos tidl. præsident, Ernesto Zedillo.

Det var ikke et tilfælde, at en lang række tidligere latinamerikanske præsidenter var medunderskrivere. Netop i Latinamerika har man følt de negative konsekvenser af den nuværende internationale narkotikapolitik.

Lande som Bolivia, Colombia, Peru og Mexico har selv et begrænset narkotikaforbrug. Alligevel betaler disse lande en høj pris i form af korruption, vold og usikkerhed, samt lavere økonomisk vækst, som følge af narkoefterspørgslen primært i USA og Europa.

FN anslår, at markedsværdien for salget af kokain alene i USA er ca. 36 mia. dollar, mens værditilvæksten fra bonde til gadesalg er på over 1.000 pct..

Siden Mexico i 2006 indledte en storstillet offensiv mod landets magtfulde narkokarteller, har over 34.000 mennesker mistet livet. Alene i grænsebyen Ciudad Juárez, mistede 229 mennesker i februar.

Indsatsen har været en absolut fiasko. De magtfulde mexicanske narkokarteller er så stærke som nogensinde.

For 40 år siden skrev økonomen og nobelpristageren Milton Friedman en kort artikel i Newsweek, hvor han sluttede med at konstatere, at det var umuligt at vinde kampen mod narkotika ved at bekæmpe udbudssiden.

Dengang kom størstedelen af narkoen til USA via Marseille. Og selv om det lykkedes at optrævle de kriminelle organisationer, der stod bag smuglingen, medførte det blot en kort »tørkeperiode« på den amerikanske østkyst.

Colombianske karteller tog over. Og i dag sidder mexicanske karteller på narkotikamarkedet i Mellem- og Nordamerika.

»Balloneffekten«

Hvorfor har bekæmpelsen af narkokartellerne i Mexico og de colombianske myndigheders indsats siden 1990’erne samlet set haft så ringe effekt?

Det skyldes, hvad lederen af Costa Ricas narkotikabekæmpelse, Mauricio Boracshi, kalder »balloneffekten«: Lykkes det succesfuldt at bekæmpe produktion og smugleraktivitet ét sted, stiger denne blot et andet sted.

De colombianske myndigheders indsats – bistået af USA – har ganske vist resulteret i, at dyrkningsarealet for coca er faldet drastisk i Colombia. Til gengæld er det steget i både Bolivia og Peru, mens udbyttet per hektar er fordoblet.

Og pga. myndighedernes indsats i Colombia og Mexico, har Honduras og især Guatamala fået en ny central placering i smuglingen af kokain til USA. Det har medført en drastisk forværring af de to små landes sikkerhedssituation, der i forvejen var meget ringe.Volden i de to lande er væsentlig større end i Mexico, og myndighedernes ressourcer er langt mere begrænsede.

For nylig udførte medlemmer af kartellet »Los Zetas«, grundlagt af tidligere mexicanske elitesoldater i 1999, en blodig massakre der kostede 28 landarbejdere livet i det nordlige Guatamala.Efterfølgende har regeringen erklæret hele provinsen i undtagelsestilstand og sat militæret ind. De færreste forventer den store effekt. Omkring nytår gennemførte man en lignende operation i en naboprovins. Selv om det ledte til mange arrestationer, samt beslaglæggelse af store mængder våben, ammunition, biler og fly, opererer narkokartellerne i dag som før militærets indsats.

Minimale muligheder

De små fattige mellemamerikanske lande har minimale muligheder for at hamle op med de magtfulde og formuende karteller, der anslås at have omkring 100.000 mand under våben.

Til gengæld gør kombinationen af svage institutioner, udbredt korruption, fattigdom og interne spændinger de pågældende lande ideelle for kartellernes aktiviteter.

I både El Salvador og Guatemala bliver der nu slået flere mennesker ihjel end under borgerkrigene i 1980’erne. For Guatemala’s vedkommende anslår myndighederne at omkring 40 pct. af alle mord er narkorelaterede, mens antallet af private sikkerhedsfolk er 5 gange så højt som det samlede antal soldater og politifolk.

Mordraten i Honduras svarer til, at vi i Danmark havde 4-5.000 mord om året.

Omkostningerne til sikkerhed er den tredjestørste post for virksomhederne efter lønninger og energi. Det koster alt sammen i form af manglende investeringer og økonomisk vækst.

Derfor stiger kravet i mange latinamerikanske lande om at ændre narkotikapolitikken. Blandt fortalerne for en egentlig legalisering tæller man bl.a. flere tidligere mexicanske præsidenter, såsom den konservative Vincente Fox.

Tidligere i år tilkendegav også den nuværende præsident i Colombia, Juan Manual Santos, sin støtte til en egentlig legalisering i et interview til Financial Times. Men som Santos gjorde opmærksom i interviewet, kræver en legalisering, at USA og EU erkender, at det nuværende globale narkotikaforbud har spillet fallit. Ellers vil både producent- og transitlande, ikke mindst i Mellemamerika, fortsat lide under den følgekriminalitet, der udspringer af efterspørgslen efter illegale rusmidler i primært USA og EU.

Zelaya vender tilbage til Honduras

Næsten 2 år efter at være afsat, vendte tidligere præsident Zelaya i går hjem til Honduras. Hermed er vejen banet for at Honduras fuldt ud kan genindtræde i det internationale samfund. på onsdag afgøres det hvorvidt Honduras kan genoptages i Organisationen Af amerikanske Stater (OAS). Der er dog tale om en formsag .  At Zelay kan vende tilbage er først og fremmest blevet mulig gennem en aftale faciliteret af Colombias præsident, Manuel Santos, og Venezuelas præsident, Hugo Chavez. Og i sidste ende indebar den, at Zelays, der blev ved med at skrue kravene i vejret blev “banket på plads” af Chavez.

Zelays blev afsat for 2 år siden som kulmination på et forløb, hvor han i strid med forfatningen insisterede på at afholde en folkeafsteming, hvis formål var at ændre Honduras forfatning. Zelaya fastholdt og fastholder dog at der alene var tale om en vejledende afstemning der skulle bane vejen for en egentlig afstemning senere. Som led i den aftale der er indgået, er der nu vedtaget en lov hvorefter der skal afholdes en afstemning netop om ændring af den honduranske grundlov. Continue reading Zelaya vender tilbage til Honduras

Honduras på vej ind i varmen igen

Vi har her på bloggen skrevet utallige gange om forløbet op til, under og efter afsættelsen af præsident Zelaya i juni 2009.  Som forventet  er Honduras under præsident Porfirio Lobo, siden han vandt valget i november blevet anerkendt af  flere lande i regionen.  I denne uge har Mexiko og Chile sluttet sig til disse, og det er nu reelt kun ALBA landene samt Brasilien og Argentina der mangler at anerkende Honduras demokratisk valgte præsident.

Senere i denne måned afgøres det hvorvidt Honduras genoptages i OAS, og de sidste lande følger med. Det vender vi tilbage til, når det er afgjort. Det kommer næppe til at ske uden betingelser. En af problemerne er således, at mens Zelaya og alle andre der var involveret i begivenhederne i begyndelsen af året fik amnesti, fastholdes anklagerne og arrestordren på Zelaya for korruption og dokumentfalsk.

Et problem han næppe kan siges at være ene om, Honduras er et af Latinamerikas mest korrupte lande (omend det ifølge Trasparency International er blevet lidt bedre de senere år), og en af de seneste historier går på, at allerede ansatte skolelærere fyres og nye, der støtter den sidende regering, ansættes i stedet.

Samtidig er Honduras fortsat præget af høj kriminalitet og fortsat politisk motiveret vold. 7 journalister er således alene i indeværende år blevet myrdet, uden der tilsyneladende er den store vilje hos myndighederne for at finde de ansvarlige. Det er der desværre ikke er noget nyt  i.  Både overgangsregeringen fra juni 2009 og frem til  indsættelsen af den nuværende præsident Lobo, og tidligere præsident Zelayas regering, der havde et yderst anstrengt forhold til pressen, er blevet kritiseret i forbindelse med overtrædelser af menneskerettighederne.

Bliver Honduras optaget i OAS igen?

OAS (The Organization of American States) blev i går enige om at nedsætte et højtprofileret udvalg, der skal se på mulighederne for at genoptage Honduras i OAS. Honduras blev, som kun det andet land i OAS historie, smidt ud af organisationen sidste år efter afsættelsen af  landets præsident i hvad der fra mange sider blev betegnet som et militærkup. Mens USA, Costa Rica og en række andre lande i regionen for længst har anerkendt Honduras nye regering og Porfirio Lobo’s sejr ved præsidentvalget i november, er  især de såkaldte ALBA lande samt Argentina og Brasilien fortsat imod Honduras genindtrædelse i OAS.

Kommisionens arbejde skal være afsluttet senest den 31. juli. Men selv om lande som Peru, Mexiko, USA, Chile, Costa Rica m. fl. ønsker at Honduras skal genindtræde så hurtigt som muligt, og Porfirio Lobo for nylig for første gang omtalte begivenhederne i juni sidste år som et kup (hvilket er en imødekommelse i forhold til lande som Venezuela, Argentina og Brasilien), er modstanden mod honduras genindtræden fortsat stor. Ecuadors udenrigsminister Ricardo Patiño, har således ifølge MercoPress understreget, at “Min regering kan ikke anerkende den nye regering i Honduras, mens den begår overgreb mod menneskerettighederne” og stiller som krav at Zelaya, som Ecuador fortsat anser som Honduras retmæssige præsident, anerkendes af Honduras. Derudover kræver han at “De der er ansvarlige for kuppet og de der forbrød sig mod menneskerettighederne og demokratiet skal straffes.”

At netop Ecuador er meget skarpe i deres fortsatte fordømmelse hænger utvivlsomt sammen med at landet har en lang tradition for at dets præsidenter ikke sidder deres perioder ud.

USA’s udenrigsminister Hillery Clinton, der har arbejdet meget aktivt for genoptagelsen af Honduras i OAS benyttede samtidig lejligheden til at appelere for en finasiel og politiske omstrukturering af OAS, og understregede samtidig, at mens USA fortsat støtter OAS rolle som den vigtigste multilaterale organisation i regionen, er det kun muligt at opretholde denne rolle, hvis organisationen reformeres. Hermed er hun på linie med den kongresrapport som blev offentliggjort tidligere året, og var udarbejdet under ledelse af den tidligere demokratiske præsidentkandidat John Kerry, og som var meget kritisk overfor OAS rolle i Honduras krisen. En rapport der reelt markerer et skifte i amerikansk udenrigspolitik i regionen, efter man i det første år under præsident Obama forsøgte at samarbejde og imødekomme regionens mere problematiske stater, samlet i det venezuelansk finansierede og ledede ALBA samarbejde.

Med hensyn til Brasilien er der ingen tvivl om at regeringen gerne ser en afslutning på krisen, og formentlig også, at Honduras genoptages i OAS. Præsident Lulas problem er at han skal tilgodese både de mere radikale dele af hans eget bagland og hans mere moderate samarbejdspartnere. Det værste for Brasilien ville være en situation hvor OAS splittes over spørgsmålet og en fastholdelse af modstanden mod Honduras genindtræden kan tolkes som en støtte til Venezuelas Hugo Chavez, der bestemt ikke er populær i Brasilien (heller ikke på venstrefløjen), mens en accept af Honduras genindtræden kan tolkes som en “leflen” for USA, hvilket vil skabe stor utilfredshed ikke mindst i hans eget bagland. Med får måneder til det næste præsidentvalg, derforventes at blive et meget tæt opløb mellem Lula’s håndplukkede efterfølger Dilma Rousseff og den socialdemokratiske kandidat José Serra, kan det blive af betydning på trods af at udenrigspolitik ikke spiller nogen stor rolle i brasiliansk politik.

Socialisme og “kampen mod narko” truer ytringsfriheden i Latinamerika

Sociedad Interamericana de Prensa/Inter American Press Association (SIP-IAPA) har ved det nyligt afholdte halvårsmøde måtte konstatere, at presse- og ytringsfriheden i store dele af Latinamerika er under voldsomt pres.

SIP-IAPA er en non-profit organisation der repræsenterer mere end 1300 medievirksomheder i “Americas”, og har til formål at forsvare ytrings- og pressefriheden, eller som det selv definerer sin mission;

  • To protect the interests of the press in the Americas.
  • To protect the interests of the press in the Americas.
  • To defend press freedom wherever it comes under threat in the Americas.
  • To protect the interests of the press in the Americas.
  • To defend the dignity, the rights, and the responsibilities of journalism.
  • To encourage higher standards of professionalism and business conduct.
  • To foster the exchange of ideas and information as a way of supporting the technical and professional development of the press.
  • To promote broader awareness and further the exchange of information among the peoples of the Americas, in order to support the basic principles of a free society and individual liberty.

En oversigt over SIP-IAPA’s medlemmer finder man her.

Den halvårlige evaluering af udviklingen i ytrings- og pressefriheden viser tydeligt, at denne primært trues af to forhold:

1. Socialisme.

2. Den globale narkotikapolitik.

Værst står det til med den statslige undertrykkelse i Cuba, der ikke har haft en fri og uafhængig presse siden Castro kom til magten i 1959. Før 1959 havde Cuba ellers mere end 20 uafhængige  TV-kanaler, 57 aviser og 160 radiostationer. Men også i andre dele af Latinamerika er ytringsfriheden under stigende pres fra især socialistiske regeringer;

This 2010 Midyear Meeting is being held at a time when in Cuba journalist Guillermo Fariñas, who is staging a hunger strike in demand for the release of 27 independent journalists, among other prisoners of conscience, who are still being held in Castro’s prisons, is on the point of dying after a long period of misery, like that of prisoner of conscience Orlando Zapata Tamayo, who died a few weeks ago after a lengthy hunger strike, while the government of the Castro brothers has for more than a half century remained unscathed in the eyes of the world for its totalitarian governance.

In general there is an increasing tendency to enact and impose legislation and regulations restricting freedom of expression and the right to inform and to be informed, and there is ongoing harassment by governments such as those of Argentina, Bolivia and Ecuador, following the example of Venezuela, with dozens of radio stations and on-air and cable television channels being shut down arbitrarily.

At magthaverne prøver at lukke munden på pressen er dog ikke unikt for disse lande. I Brasilien er den ansete avis “O Estado de S.Paulo” i 3/4 år blevet censureret og har været forhindret i at skrive om en korruptionsskandale, der involverer formanden for senatet, tidligere præsident Jose Sarney, der i dag er en af præsident Lulas vigtigste allierede.

Men ytringsfriheden er også truet i andre dele af Latinamerika. I Mexiko er der udbredt selvcensur i medierne af frygt for repressalier fra narkokartellerne, der står bag mordene på talrige journalister de senere år. Og så sent som i sidste uge blev en journalist slået ihjel i det nordlige Colombia af paramilitære grupper med tilknytning til narkotikakartellerne.

Som SIP-IAPA bemærker;

On the very morning that the sessions were beginning the news also arrived of another murder of a journalist in Colombia, in the Córdoba region, an area known to be one where paramilitary groups operate, as was reported during the meeting.

These are tragic events that once again demonstrate the riskiness of doing the job of those who seek to carry out their mission as journalists – that of reporting, investigating and shaping opinion, in a profession that tends to be hounded by those for whom freedom of expression is of no use. Harassment and persecution usually come from two sources – from those currently in power or the criminal element, drug traffickers and guerrillas. In the latter case the harassment tends to be rougher – threats, intimidation and murder. The governments on the other hand employ more varied and subtle weapons if they still care about keeping up appearances.

In the last six months 13 journalists have been murdered in doing their job, and numerous attacks and threats were reported that have been denounced by journalists. In Mexico seven newsmen were murdered, one in Brazil, three in Honduras and now two in Colombia.

Det tragiske er naturligvis at mens venstrefløjen – også herhjemme – ofte bakker op bag regimer der ønsker at indskrænke ytringsfriheden og begrænse demokratiet i regionen, støtter højrefløjen – også herhjemme – en global narkotika politik, der truer ytrings- og pressefriheden i flere af de lande, hvor man ellers har oplevet en positiv ægte demokratisk udvikling.

Porfirio Lobo slår fast, at Honduras ikke vil have noget med ALBA at gøre

Honduras præsident, Porfirio Lobo, bekræftede i går i et interview med en lokal TV-station, at Honduras ikke ønsker at genindtræde i i ALBA. Det er næppe en overraskelse, at Lobo ikke ønsker at videreføre den politiske kurs, som den afsatte præsident Zelaya slog ind på i 2008. Lobo var meget direkte i sine udtalelser, og understregede, at “det er umuligt for Honduras at være medlem af et samarbejde der er rettet mod USA”.

Med sin konfirmation af Honduras tætte forhold til USA, løsningen på krisen med den afsatte præsident Zelaya, der lige som alle andre indvolverede i hans afsættelse har fået amnesti,  og udsigt til at flertallet af OAS medlemsstater i løbet af kort tid anerkender Honduras nye demokratisk valgte regering, står Venezuelas Hugo Chavez og ALBA samarbejdet tilbage som de store tabere af den krise, der blev udløst ved afsættelsen af Zelaya sidste år.  Den største taber er naturligvis selve Honduras, og den nye regering har meddelt, at kassen reelt er tom, efter man efter afsættelsen af Zelaya stort set blev afskåret fra den internationale finansielle støtte, men mon ikke der er en løsning på det problem?

Med de seneste meldinger fra USA, hvor det understreges, at en væsentlig del af ansvaret for krisen sidste år skal lægges på den afsatte præsident, er der grund til at tro, at en hvis form for finansiel hjælp er mulig, også selv om kassen dér er tom. Hvis USA ønsker fortsat at have en stabil allieret i Honduras er det nok en god ide at gøre hvad der er muligt for, at Porfirio Lobos regeringstid indebærer økonomiske fremskridt. Ellers er risikoen formentlig, at venstrefløjen i honduras får fornyet vind i sejlene.

Porfirio Lobo
Porfirio Lobo

Modstanden mod Chavez vokser

Sidste år viste en undersøgelse foretaget af Latinobarometro, at mindre end 1/3 af latinamerikanerne havde en positiv opfattelse af Hugo Chavez. Da Chiles nyvalgte præsident, Sebastián Piñera, under sin kampange således udtalte at “Chavez Venezuela er ikke et demokrati”, var det udtryk for en opfattelse der i stigende grad deles både inden og udenfor Venezuela. I efteråret røg Chavez popularitet for første gang i hans 11 år lange regeringstid under 50%, og han er næppe blevet mere populær siden. Økonomisk krise, inflation, hyppige afbrud i elforsyningen, stigende kriminalitet og på det seneste en fornyet indsats for at lukke regeringskritiske medier, har udløst en ny bølge af strejker og demonstrationer, der har kostet flere døde og sårede.

Billed er fra demonstration mod Chavez i september 2009
Billed er fra demonstration mod Chavez i september 2009

Continue reading Modstanden mod Chavez vokser

El Salvadors socialistiske regering anerkender valget i Honduras

El Salvadors venstreorienterede præsident, Mauricio Funes, har ifølge AP meddelt, at man vil genoptage forbindelserne til nabolandet Honduras, når den nyvalgte præsident, Porfirio Lobo, indsættes i morgen.

mauricio funesTidligere har bl.a. USA, Panama og Costa Rica anerkendt den nye regering. Hvad der gør El Salvadors anerkendelse bemærkelsesværdig er, at det er den første socialistiske regering, der anerkender Porfirio Lobo – Mauricio Funes politiske bagland er den tidligere oprørbevægelse FMLN.

I de kommende dage vil de fleste af de latinamerikanske lande, der endnu ikke har anerkendt den nye regering formentlig  følge trop, bortset fra landene i det såkaldte  ALBA samarbejde (Venezuela, Bolivia, Ecuador, Cuba, Nicaragua, Dominica, Saint Vincent, Antigua og Barbuda) som Honduras formelt er en del af på grund af den tidligere præsident Zelaya. Sidstnævnte rejser efter en aftale mellem den dominikanske republik og Porfirio Lobo til sidstnævnte indenfor de kommende dage. Hermed har også krisen mellem Brasilien og Honduras fundet en løsning.

Samtidig har Honduras kongres indledt arbejdet der skal sikre, at der kan gives amnesti til alle involverede i den krise der startede, da Zelaya efter en højesteretsafgørelse blev afsat i de tidlige morgentimer den 28. juni og sat på et fly ud af landet.

Zelaya har tilsluttet sig aftalen, der gør hans udrejse mulig, og det kan ikke afvises, at også ALBA landene vil besinde sig, og anerkende Honduras nye regering.

Med tanke på, at Ecuadors præsident, Rafael Correa, er i store vanskeligheder, at den økonomiske krise spidser til i Venezuela og modstanden mod Daniel Ortega – hvis metoder ikke har meget med demokrati at gøre – er voksende, kan det ikke udelukkes, at der ikke er meget ALBA tilbage når indeværende år går på held.

Den konservative kandidat, Porfirio Lobo, vinder præsidentvalget i Honduras

Gårsdagens præsidentvalg i Honduras forløb, ifølge flere latinamerikanske og internationale nyhedsbureauer, uden den på forhånd frygtede uro. Kun få steder kom det til uroligheder, hvor den afsatte præsident Zelayas tilhængere demonstrerede. På trods af at venstrefløjen på forhånd boykottede valget og der i ugerne op til valget var uro med bombeeksplosioner flere steder i landet, forløb selve valget roligt og valgdeltagelsen på over 60% er efter lokale forhold meget høj. Ved det sidste præsidentvalg i 2005 var valgdeltagelsen kun på 46%. Hermed må den afsatte præsident Zelayas opfordring til boykot af valget betegnes en fuldkommen fiasko. En boykot der blev bakket op af en række regeringer i regionen, bl.a. Venezuela, Chile, Argentina og Brasilien.

Med 2/3 af stemmer optalt fører den konservative kandidat, Porfirio Lobo, med over 50% af de afgivne stemmer, mens Elvin Santos fra det Liberale parti (same parti som tidligere præsident Zelaya og den nuværende Micheletti) ligger til at få omkring 38%. Elvin Santos har anerkendt nederlaget til Porfirio Lobo.

Continue reading Den konservative kandidat, Porfirio Lobo, vinder præsidentvalget i Honduras

Honduras går til valg på søndag – USA og Costa Rica lægger op til at valget skal anerkendes

Dette er blot er kort post omkring præsident- og kongresvalget, og de vigtigste præsidentkandidater ved valget på søndag i Honduras.

På trods af af den fortsatte lettere kaotiske situation siden afsættelsen af præsident Zelaya den 28. juni, går Honduras til valg i overenstemmelse med forfatningen på søndag.

Elvin Santos (liberale)
Elvin Santos (liberale)

Det forventes at det liberale parti, som både den afsatte præsident Zelaya og den nuværende Micheletti er medlem af, vil klare sig relativt dårligt.

Partiets præsidentkandidat, tidligere vice-præsident Elvin Santos, der førte meningsmålingerne indtil afsættelsen af Zelaya taber sandsynligvis til den konservative kandidat Porfirio Lobo, der tabte snævert til Zelaya i 2005.

Continue reading Honduras går til valg på søndag – USA og Costa Rica lægger op til at valget skal anerkendes