Tænketanken CEPOS har tildelt den cubanske systemkritiker og blogger Yoani Sánchez CEPOS’ frihedspris for 2010. Hun har dog ikke mulighed for at modtage den personligt, da de cubanske myndigheder nægter hende udrejsetilladelse. Det er hverken første gang Yoani Sánchez modtager en pris eller første gang hun er blevet nægtet udrejsetilladelse. Hendes blog Generación Y’ – for den engelske version, klik her (bloggen oversættes løbende til 19 andre sprog udover spansk) – er ved flere lejligheder blevet valgt som en af verdens bedste og har en enorm læserskare….udenfor Cuba. Adgangen til alle systemkritiske sider er ikke overraskende blokeret i Cuba. Til gengæld har bloggen stor betydning for opfattelsen af Cuba i resten af Latinamerika.
Som nævnt har Sánchez ikke selv har mulighed for personligt tage imod prisen. Det gør to repræsentanter for Damas do Blanco (Damer i hvidt) på hendes vegne på torsdag den 5. maj. I den anledning kan man møde Blanca Reyes Castañon og Elena Larrinaga de Luis, ved et arrangement kl. 16.30-17.30, hvor de vil tale om situationen på Cuba, muligheden for at ytre sig, blogge eller sige sin mening i forhold til det cubanske styre. De vil også tale om, hvordan de ser fremtiden på Cuba.
Damas de Blanco blev dannet efter de cubanske myndigheder i 2003 under ”Det sorte Forår” arresterede en lang række menneskerettighedsforkæmpere, der blev idømt op til 28 års fængsel på Cuba. Damas de Blanco består af konerne og kæresterne til disse fængslede dissidenter. De har bl.a. modtaget Zacharov prisen i 2005 for deres kamp for frihed.
I samme anledning har Henrik Gade et fremragende blogindlæg i Jyllandsposten med titlen 3 minutter og 16 sekunder om den gang i 1995, hvor Fidel Castro blev modtaget at 3.000 begejstrerede tilhørere i Falconercentret, der indledte med stående klapslaver i netop 3 minutter og 16 sekunder. Sikkert nogenlunde de samme mennesker der under klimatopmødet i december 2009 lige så ældevilde modtog Castro’s arvtagere Evo Morales og Hugo Chavez ved et arr. som bl.a. Enhedslisten stod bag – se også her.
Medieomtalen af Castros besøg var massiv, ligesom den var det i forbindelse med Cubas kommunistiske partis nyligt afholdte kongres. Og selv om man trods alt erkender at Cuba er et ufrit samfund, er det det bemærkelsesværdigt hvor meget danske mediers dækning af Cuba stadig tager udgangpunkt i styrets propaganda. Fra dets fremstilling af Cuba som et ekstremt ulige samfund præget at stor fattigdom og massiv undertrykkelse før Castros magtovertagelse over den ekstreme overvurdering af den amerikanske boykots betydning til hyldningen af de “store fremskridt indefor skole og sundhed” – der ved nærmere eftersyn er mere fup end fakta.
Det bliver spændene at høre hvad de to modige kvinder har at fortælle. Man skal næppe forvente at besøget får sammen medieopmærksomhed som da cubanernes plageånd var på besøg for 16 år siden. Derfor opfordrer jeg indtrængende alle der muligheden for det , at deltage i arrangementet på torsdag eftermiddag.
Det ligger meget passende på Danmarks befrielsesdag. Vi må så alle håbe på at cubanernes befrielsesdag snart må komme, således at Cuba igen kan blive et af Latinamerikas rigeste lande, som det var før “revolutionen” i 1959. Denne gang forhåbentlig kombineret med den demokratiske styreform som man kæmpede for i 1950erne, men som Castro siden “revolutionen” i ’59 har nægtet cubanerne.
Læs mere om CEPOS arrangement. Her er der også mulighed for at tilmelde sig.