Det er sen aften her i Montevideo. I dag gik uruguayanerene til valg. Tilhængere af Lacalle og Pedro fester i gaderne fordi Mujica (venstrefløjens præsidentkandidat) ikke fik mere end 50% af stemmerne. Som tidligere skrevet betyder det at der bliver en ny afstemning (balotaje) om præsidentembedet. Det kommer til at foregå d. 29. november. Det offcielle valgresultat vil foreligge i morgen (mandag), men det tegner til at “balotaje” (afstemningen) er en realitet.
Udover parlaments- og præsidentafstemningen var der to andre spørgsmål som der skulle stemmes om i dag. Begge blev nedstemt.
Det ene forslag ville betyde at en lov om immunitet i forhold til hvad der skete under militærdiktaturet ville blive ophævet.
Det andet forslag ville betyde at uruguayanske statsborgere ville kunne stemme fra udlandet. I dag skal de enten rejse til Uruguay for at stemme eller indsende nogle papirer for at undgå en bøde for ikke at stemme.
Valgpronosen er i øjeblikket FA 47%, PN 29,5%, PC 17,5%, PI 2,5% ifølge fjernsynet. Se det tidligere indlæg med introduktion til valget for at se hvad partiernes forkortelse betyder.