Peru’s præsidentvalg – er det enden på reformerne?

For få måneder siden lå tidligere præsident Alejando Toledo til en komfortabel sejr, men her få dage før første runde af præsidentvalget den 10. april, er han i fare for slet ikke at komme videre til 2. runde. Der er derimod stor sandsynlighed for at den runde bliver mellem den Hugo Chavez inspirerede Ollanta Humala, der tabte med få stemmer til den siddende præsident Alan Garcia, ved valget i 2006, og Keiko Fujimori, datter til Peru’s tidligere præsident Alberto Fujimoro, der i dag afsoner en dom for brud på menneskerettighederne og korruption. For en del et valg der vil svare til at vælge mellem pest og kolara.

Det er bemærkelsesværdigt, at det ikke er lykkedes den nuværende præsident Garcia og hans parti at omsætte den ekstraordinær økonomisk udvikling til politisk succes. Den gennemsnitlige økonomiske vækst siden 2006 har været på 7 %, på trods af en finansiel krise der ramte Perus eksport hårdt i 2008, mens andelen af peruvianere der lever under fattigdomsgrænsen faldt fra 49% i 2004 til 35% i 2009. Dertil kommer at gennemsnits-levealder og andre demografiske indikatorer har oplevet en betydelig forbedring i de senere år.

 

 

Den økonomiske succes er resultatet af  flere forhold. Som The Economist skriver i det seneste nummer:

This success has been based on “a combination of good policies and good luck”, as the World Bank put it in a report released this week. The good luck was the boom in the world price of Peru’s mineral exports (it is the world’s largest silver producer, second in copper and zinc and sixth in gold). The policies include the successful pursuit of price stability, fiscal rigour, foreign investment and open trade. They were first adopted in the 1990s by Alberto Fujimori, an elected autocrat whose regime collapsed amid systematic corruption, but they were pursued more effectively by two democratic presidents, Alejandro Toledo and Alan García. Continue reading Peru’s præsidentvalg – er det enden på reformerne?