Hvis nogen skulle få den tanke, at sammenbruddet i Brasiliens og Argentinas økonomier og deres importsubstitutionsmodeller, og de efterfølgende reformer i 1990erne har indebåret en dybere forståelse for betydningen af en konsistent og troværdig handelspolitik, må tro om. Mercosur, som blev etableret i 1980erne, kan på trods af øget handel medlemslandene imellem, langt fra sammenlignes med handelssamarbejdet i NAFTA eller EU. Dertil forfølger de enkelte lande fortsat egne (kortsigtede) mål.
Det får nu Uruguay til at overveje det fremtidige samarbejde med de øvrige Mercusur lande. Som præsident Mujica udtalte for nyligt: “Hvis vi er de samme som ethvert andet land uden for Mercosur, er vi nødt til at genoverveje et par ting”. Udtalelserne kommer efter at Brasilien har annonceret at man vil indføre en midlertidig særtold på 30 procent på import af biler, også fra andre medlemmer af Mercosur-samarbejdet. Tolden vil blive håndhævet indtil den 31. december 2012.
Den eneste måde at undgå særtolden, er hvis bilproducenter eller samlefabrikker i Mercosur kan bevise at “det regionale indhold” udgør mindst 65 procent af det samlede produktindhold.
Dette har direkte indvirkning på Uruguays eksport på 15,000 køretøjer årligt til Brasilien, som genererer eksportindtægter for 150 millioner dollars og sikrer mere end 1000 arbejdspladser. Hermed følger Brasilien i sporene på Argentina, som ofte gør brug af muligheden for at indføre midlertidige handelsrestriktioner. Restriktioner som har kostet Uruguay dyrt.
Reelt kan man have Argentina og ikke mindst Brasilien mistænkt for at de gennem disse tiltag forsøger at presse multinationale selskaber til at lægge deres investeringer i de to lande på bekostning af Uruguay. Ikke just befordrende for tillid og regional integration.
Hvorfor denne hjemmeside ikke har andre sprog støtte