Cuba’s nye punk helt Gorki Aguila

Gorki Águila og hans gruppe Porno para Ricardo er ikke lige frem de typiske representant for Cubansk kultur som normalt bliver præsenteret for os fra Dansk Cubansk foreningen og den Cubanske kulturforening.

Gorki har været i spjældet for sit “prekriminelle” musik, synger åbenlyst om sit had for det kommunistiske system og er blevet noget af en helt blandt de unge i Cuba. At blive anklaget for at være prekriminel er en af Castro brødrenes yndlings anklager for at undertrykke kritikere.

Gorki er på tour i USA nu for at promote sin nye cd hvor han gav dette interview til Reason.tv:

Mange folk uden for Latinamerika tror at det hele er Salsa, Samba og Reggaeton. Men lige siden 60erne har latinamerikansk rock ofte kaldet “Rock en Español” været enormt populært. Måske de to eneste navne kendte uden for Latinamerika er Shakira og Juanes begge fra Colombia. Men specielt Mexico og Argentina producerer mange store rock navne som er mindst ligeså store som Pink Floyd og Rolling Stones i regionen.

Ren punk er måske ikke så stor som de kendte Rock en Español grupper, men punk har haft en tydelig inflydelse paa mange forskellige kendte navne som har skabt sine egne nye fusioner mellem punk og lokal musik. Eksempler på dette er Panama’s Los Rabanes som blander punk, ska, reggae og lokal folkemusik. Andrea Marquee fra Brasilien blander Samba, Bossa Nova, Drum’n’bass og Punk. Mexico, Los Angeles og Argentina har også en del punk cumbia grupper.

Castro brødrene har altid ment at rock var imperialistisk og siden 60erne har lokale rock musikere tilbragt meget tid i forskellige fængsler og straffelejre. Dette burde nogen måske fortælle alle de internationale rock stjerner som går klædt i Che trøjer. På samme måde som Hitler prøvede på at promovere en halvforloren tysk kulturarv har det også været en vigtig del af Fidels strategi.

For at høre mere om Cubas undergrunds bands check den nye dokumentar film Cuba Rebelion som følger Gorki’s gruppe og forskellige andre af Cuba’s punk grupper i deres kamp for at få lov til at spille.

Fra denne uges “Economist”: Cuba tæt på sammenbrud og mere om OL i Rio 2016

Denne uges Economist har to glimrende artikler om henholdsvis de små reformer der nu gennemføres i Cuba samt en gennemgang af de udfordringer Rio de Janeiro står over for i forbindelse med værtsskabet for OL i 2016. Continue reading Fra denne uges “Economist”: Cuba tæt på sammenbrud og mere om OL i Rio 2016

Om Castro, Pinochet og hvad valg af helte siger om en selv

Pinochet
Augusto Pinochet

Da Chiles tidligere diktator, Pinochet, døde i 2006, bar nekrologer og kommentarer præg af hans ansvar for regimets brutalitet, ikke mindst i årene lige efter militærkuppet i ’73. Det gjaldt f.eks. i det velansete tidsskrift “The Economist”, der i 1973 havde udtrykt støtte til kuppet mod den marxistiske præsident, Allende, der havde ført Chile ud i både økonomisk og politisk kaos.

Kun få var villige til at acceptere drabene på omkring 3.000 chilenere og tortur af titusinder andre som en beklagelig, men nødvendig omkostning for at sikre, at Chile ikke skulle ende som et totalitært kommunistisk diktatur, hvilket uden militærets indgriben var en reel risiko på daværende tidspunkt. Continue reading Om Castro, Pinochet og hvad valg af helte siger om en selv

Cuba før Castro – et af Latinamerikas rigeste lande

en artikel i anledning af 50 året for den autoritære diktator Fulgencio Batistas flugt fra Cuba, der banede vejen for den totalitære diktator Fidel Castro, beskrev Spaniens største dagblad, El Pais, levevilkårene i Cuba i dag som ringere end før 1959. Med tanke på vestlige mediers normale omtale af Cuba gennem de sidste 50 år, var det ganske opsigtsvækkende.

På trods af, at glansen for længst er gået af det revolutionære Cuba, så har et af de faste holdepunkter i medier og uddannelsesmateriale altid været, at forholdene var ringere før Castro greb magten. Ofte beskrives Cuba før 1959 som et fattigt tilbagestående land, præget af analfabetisme og ekstrem ulighed. En fremstilling der har meget lidt med virkeligheden at gøre. Ifølge statistik fra FN, var Cuba blandt Latinamerikas mest velstående lande i 1950’erne.

Cuba var således mere velstående end lande som f.eks. Spanien, Portugal, Grækenland og Finland, for slet ikke at tale om Hong Kong, Sydkorea, Taiwan og Japan. Sådan er det ikke længere. Continue reading Cuba før Castro – et af Latinamerikas rigeste lande

Et par ord om race-relationer i anledning af Cubas vicepræsident, Juan Almeida Bosques, død.

almeida

For et par dage siden død Cubas vicepræsident, Juan Almeida Bosque 82 år gammel. Almeida havde været med hele vejen fra før Castros magtovertagelse, og bestred gennem sin karriere forskellige poster, uden dog reelt at have nogen særlig indflydelse. I anledning af hans død er hans betydning blevet beskrevet med følgende ord på DR’s hjemmesider:

“Som en sort mand i det racemæssigt blandede Cuba, var Almeida et vigtigt, visuelt symbol på et brud med fortiden, især i 1950’erens Cuba, hvor racisme og diskrimination var udbredt. Hans tætte forhold til Castro har i årtier været et tegn på afrikansk-cubanernes adgang til magt og indflydelse i det kommunistiske Cuba.”

Continue reading Et par ord om race-relationer i anledning af Cubas vicepræsident, Juan Almeida Bosques, død.

Porno para Ricardo – når punk giver mening

Jeg vil ikke være lige som dig, lille mor

dig der synger den samme gamle sang

Jeg vil ikke være lige som dig, ”companheiro”

dig der konstant klapper i dine hænder

Jeg vil ikke være en blind konges redskab

Jeg pisser i hans suppe og gør nar af dig

Ovenstående tekst er hentet fra en af den cubanske gruppe “Porno Para Ricardo’s” sange. Gruppen var indtil forsangeren blev fængslet i 2003 en af landets mest populære grupper – dog ikke hos magthaverne. Og selv om forsangeren sidenhen er blevet løsladt igen – læs mere her om sagen på Freemuse.org, har bandet forbud mod at optræde. Bandet og forsangerens ”forbrydelse”? At ønske et andet og frit samfund, eller som forsangeren Gorki Carrasco så diplomatisk udtrykker det:

Continue reading Porno para Ricardo – når punk giver mening