Porfirio Lobo slår fast, at Honduras ikke vil have noget med ALBA at gøre

Honduras præsident, Porfirio Lobo, bekræftede i går i et interview med en lokal TV-station, at Honduras ikke ønsker at genindtræde i i ALBA. Det er næppe en overraskelse, at Lobo ikke ønsker at videreføre den politiske kurs, som den afsatte præsident Zelaya slog ind på i 2008. Lobo var meget direkte i sine udtalelser, og understregede, at “det er umuligt for Honduras at være medlem af et samarbejde der er rettet mod USA”.

Med sin konfirmation af Honduras tætte forhold til USA, løsningen på krisen med den afsatte præsident Zelaya, der lige som alle andre indvolverede i hans afsættelse har fået amnesti,  og udsigt til at flertallet af OAS medlemsstater i løbet af kort tid anerkender Honduras nye demokratisk valgte regering, står Venezuelas Hugo Chavez og ALBA samarbejdet tilbage som de store tabere af den krise, der blev udløst ved afsættelsen af Zelaya sidste år.  Den største taber er naturligvis selve Honduras, og den nye regering har meddelt, at kassen reelt er tom, efter man efter afsættelsen af Zelaya stort set blev afskåret fra den internationale finansielle støtte, men mon ikke der er en løsning på det problem?

Med de seneste meldinger fra USA, hvor det understreges, at en væsentlig del af ansvaret for krisen sidste år skal lægges på den afsatte præsident, er der grund til at tro, at en hvis form for finansiel hjælp er mulig, også selv om kassen dér er tom. Hvis USA ønsker fortsat at have en stabil allieret i Honduras er det nok en god ide at gøre hvad der er muligt for, at Porfirio Lobos regeringstid indebærer økonomiske fremskridt. Ellers er risikoen formentlig, at venstrefløjen i honduras får fornyet vind i sejlene.

Porfirio Lobo
Porfirio Lobo

Enhedslisten viser igen deres forkærlighed for totalitære og udemokratiske regimer

I går blev der afholdt et “Alba-folkemøde” i København, hvor bl.a. Hugo Chavez og Evo Morales “optrådte”. Af Enhedslistens hjemmesider fremgår det, at man helhjertet bakker op om det “alternative” handelssamarbejde, der reelt består af Venezuela og en række forarmede “lydstater”. Heriblandt Cuba,  Nicaragua og Bolivia. Alle lande der enten er diktaturer, som Cuba, godt på vej til at blive det, som Venezuela, eller i overhængende fare for at blive det, som Nicaragua og Bolivia.

Plaket for folkemøde med ALBA lederneDet er imponerende, at enhedslisten helt åbenlyst ikke har lært noget som helst af historien. Lige som det med al tydelighed viser utroværdigheden i partiets markedsføring af sig selv som et demokratiets og menneskerettighedernes vogtere og de undertryktes hjælper. Sandheden er nok, at Enhedslisten ville optræde præcist lige så brutalt som en Castro eller en Hugo Chavez og træder enhver form for rettigheder under fode, hvis de fik magt, som de reelt har agt. Det er næppe undertrykkelsen af ytringsfriheden og den brutale forfølgelse af anderledes tænkende i Cuba der er blevet talt om. Ej heller Hugo Chavez stadig mere autoritære og totalitære styreform og den hastigt stigende kriminalitet eller galoperende korruption i Venezuela der har været emnet for deltagerne i arrangementet, med undertitlen  “et solidarisk og bæredygtigt alternativ”. Man har næppe heller berørt den anerkendelse og “solidaritet” som de deltagende statsledere har udtrykt med Irans præstestyre, eller talt om ofrene for Nicaraguas anti-abortlovgivning.

På Danmarks Radios hjemmesider kan man i en kort reportage fra mødet under overskriften “Chavez hyldet som rockstjerne” læse, at

Gulvet gynger og folket jubler, da den venezuelanske præsident, Hugo Chávez, træder frem på scenen i Valby Hallen.

Chávez taler denne torsdag ved et folkemøde sammen med en række fremtrædende politikere fra Latinamerika. Heriblandt den bolivianske præsident Evo Morales.

Da Chávez indtager talerstolen strømmer tilhørere og latinamerikanske flag frem fra de bageste rækker mod scenen under klapsalver, hujen og trampen.

At sammenligne Hugo Chavez med en rockstjerne synes meget passende. Der er nok nogenlunde lige så meget indhold, viden og forstand hos de forsamlede som i en gennemsnitlig popsang . Danmarks Radio skriver videre i deres dækning, at

Især fremkalder [omtale af] den pensionerede cubanske leder Fidel Castro og en opfordring til en ny venstrebølge i Europa store jubelbrøl.

At juble over en af Latinamerikas mest brutale diktatorer i det 20. århundrede, hvis regeringstid først og fremmest har været synonym med Cuba’s deroute fra en af regionens rigeste til en af dens fattigste lande, blodig forfølgelse af anderledes tænkende og homoseksuelle, og masseflugt ud af landet, tyder ikke på at realiter, fakta og sammenhæng spiller nogen stor rolle for holdningsdannelsen hos de tilstedeværende.

Det minder mest af alt om tidligere tiders dyrkelse af det sovjettiske imperium. Forhåbentlig går det på samme måde med Venezuela og ALBA som det gik med Sovjet og dets lydstater.