Kaos i Brasilien

Som det er de fleste bekendt, har Brasilien den seneste uge oplevet de største demonstrationer i 20 år. Det startede som en protest mod en annonceret stigning på billetpriserne i den kollektive trafik (ca. 50 øre). Bag disse demonstrationer står en bevægelse, Movimento Passa Libre (MPL), som ønsker “gratis” kollektiv transport. Det er der kun få der bakker op om.

Prisstigningerne i sig selv er en mindre ting. Priserne i bl.a. Rio de Janeiro og São Paulo justeredes sidste gang for næsten halvandet år siden, og der var reelt kun tale om en delvis korrigering i forhold til den mellemliggende inflation. Til gengæld har der i årevis været stor utilfredshed med kvaliteten af det kollektive transportsystem.

MPL udspringer af den brasilianske venstrefløj. Selv om det er en NGO uden direkte forbindelse til politiske partier, er det ikke uvæsentligt, at den bl.a. har forbindelse til PSOL (Partido Socialismo i Liberdade). PSOL opstod i 2004, efter en række senatorer  ekskluderes af PT, fordi de stemte imod en pensionsreform. Bevægelsen har dog internt problemer med de i som er knyttet til politiske partier, og de som ikke er.

13170344

Indtil den 13. juni var  folkeopinionen i bl.a. São Paulo bestemt ikke i nævneværdig grad med MPL, Episoder med vandalisme og irritation over demonstranter som blokerede for en i forvejen håbløs for trafikken i byen, lagde en markant dæmper på opbakningen. Det ændrede sig efter den 13. juni. Frem til den 18. juni stiger opbakningen fra 55 % til 77 %.  Overdreven af politiet den 13. juni, uden at skelne mellem fredelige demonstranter og de mere militante grupper som stod for hærværk, vold og vandalisme, er angivet som helt afgørende.

Herefter eksploderede antallet af deltagere i demonstrationerne, som kulminerede i torsdags, da mellem 1 og 1,2 mio. mennesker gik på gaden i hele Brasilien.

Det handlede ikke længere kun om priserne på busbilletter, men om langt mere. Retten til at demonstrere fredeligt, høje skatter uden modsvarende offentlige serviceydelser, omfattende korruption i det politiske system, manglende lighed for loven, ringe skole- og sundhedsvæsen osv.

Middelklassen har fået nok.

Det er alt overvejende middelklassen som demonstrerer. Det fremgår af analyseinstituttet Datafolha’s tal, indsamlet under torsdagens demonstrationer i São Paulo.

Mens ca. 1/3 af indbyggerne i São Paulo hun har grundskole eller mindre, udgjorde de kun 2 procent af demonstranterne. Til gengæld havde næsten 4 ud af 5 af deltagerne en videregående uddannelse (over gymnasieniveau). blandt den almindelige population er det kun hver fjerde som har en uddannelse over “ungdomsuddannelses-niveau”.

Nok så interessant er måske, at kun hver fjerde af de demonstrerende støtter MPLs målsætning om gratis offentlig transport.

13161186

At der er tale om demonstrationer vendt mod det politiske system (den politiske klasse), fremgår tydeligt når man spørger om holdningen til mulige præsidentkandidater hos de demonstrerende. Præsident Dilma Roussef, som trods et fald i popularitet de seneste måneder – primært drevet af den stigende inflation, og en fortsat stagnerende økonomi- fortsat har stor opbakning i befolkningen, er ikke populær blandt de demonstrerende. Kun 10 procent peger på at de vil stemme på hende, mens hun i den seneste meningsmåling bakkes op af 40 procent af vælgerne i i Sao Paulo. Til gengæld peger 30 procent af de demonstrerende på, at de ville stemme på præsidenten for forfatningsdomstolen, Joaquim Barbosa.

Det er også tydeligt at PT ikke er populært blandt de demonstrerende. Mens 32 procent af indbyggerne i São Paulo angiver PT som det foretrukne parti, er det kun 6 procent af de protesterende. Til gengæld udgør de som angiver at de intet parti har som deres foretrukne blandt demonstranterne overvældene. Mens ca. hver anden blandt befolkningen generelt angiver ikke at have præferencer, gælder det næsten 3 ud af 4 af de demonstrerende.

Man har også spurgt demonstranterne en række holdningsprægede spørgsmål, og heraf fremgår at den gennemsnitlige demonstrant bedst kan karakteriseres som langt mere liberal end befolkningen generelt, og noget mere venstreorienteret.

 

131721184

22 procent af demonstranterne opfatter sig selv som venstreorienterede, og 14 procent opfatter sig som centrum-venstre orienterede. De som opfatter sig som tilhørende centrum udgør 31 procent, . Endelig opfatter 10 procent sig som højreorienterede og 11 procent opfatter sig selv som centrum-højre orienterede.

Dette skal holdes op mod at vælgerne i São Paulo fordeler sig på 14% som anser sig selv for venstreorienterede og 10% som centrum-venstre orienterede. Kun 24 procent opfatter sig som tilhørende centrum, mens 14 procent opfatter sig selv som centrum-højre orienterede og 20 % som højreorienterede.

Givet at mere end 80 procent af de protesterende er under 35 år og for en stor dels vedkommende fortsat studerer, bør det ikke overraske.

 

Præsident Dilma Roussef’s tale – gammel vin på nye flasker  

Fredag aften, lokal tid, holdt præsident Dilma Rouseff en kort tale på TV. Modtagelsen har været blandet. Kort fortalt var budskabet,  at “vi lytter og vil mødes med lederne for demonstrationerne” (hvem det så er). Men samtidig blev det slået fast, at man ikke vil acceptere mere hærværk, vold og vandalisme (og der har været en del). Derudover lovedes reformer, bedre kollektiv trafik, flere midler til uddannelse osv. Langt hen af vejen en gentagelse af løfterne op til det seneste præsidentvalg.

Flere passager i talen er allerede blevet tolket som en venstredrejning som kan mindre lidt om Venezuela og Bolivia. Herunder talen om at indrage folkelige bevægelser og import af udenlandske læger, hvilket er synonymt med læger fra Cuba.

Hvorom alting er, vil talen næppe i sig selv få demonstrationerne til at stoppe. Det kan til gengæld fortsat vold og hærværk.

Militærets efterretningstjeneste har advaret om at protesterne kan eskalere, mens andre har peget på at fortsat vold, vandalisme – og plyndringer – som man så fredag aften i Rio de Janeiro, i sig selv kan få demonstrationerne til at gå i sig selv. På den måde kan afslutningen vise sig at være resultat af vold blandt de demonstrerende ( der har allerede været flere tilfælde af interne slagsmål blandt demonstranterne). Der skal ikke mange flere scener til af plyndringer og vandalisme, for at stemningen kan skifte markant hos det “tavse flertal”. Kun tiden vil vise, hvem som får ret.

Vi følger selvfølgelig udviklingen her på bloggen.