At Brasilien skulle overveje at træde ud ud af Mercosur var nok utænkeligt for de fleste for bare et år siden. Men det er ikke desto mindre et muligt scenarie, der nu tales om i Brasilia, hvis ikke man kan komme gennem med – som minimum – et mere fleksibelt samarbejde.
Som det er læserne af Americas.dk bekendt, er jeg mildt sagt forbeholden overfor den brasilianske økonomis muligheder for at sikre vækst og velstandfremgang. Det skyldes primært,, at man hænger fast i en økonomisk model med rødder tilbage til 1. halvdel af det 20. århundrede (reelt længere tilbage) og en manglende erkendelse af betyndingen af frie markeder.
Men til forskel fra andre af de større sydamerikanske lande (læs: Argentina) er der heldigvis et andet kendetegn ved Brasilien. En udpræget grad af pragmatisme. Det er utvivlsomt grunden til at man aldrig har oplevet den form for økonomisk og politiske nedsmeltning, som andre lande i regionen.
Præsident Dilma Rousseff har således i klare vendinger kritiseret den manglende interne handel i Mercosur – med eksplicit adresse til Argentina – i et interview med en radiostation i Porto Alegre.
På et møde tilbage i august, skulle Dilma Rousseff og Uruguay’s præsident, Jose Mujica, have talt om et Mercosur i flere hastigheder. Uruguay har i årevis kritiseret samarbejdet i Mercosur, og ved flere lejligheder luftet muligheden for at forlade samarbejdet, ligesom man har observatør status i Alianza del Pacifico.
I Brasilien raser en intens debat om Mercosur og udenrigshandlens betydning for den fortsatte økonomiske udvikling. Ikke kun den konkurrencedygtige og meget effektive landbrugssektor presser på for at komme videre i forhandlingerne med EU om en frihandelsaftale. Også de dele af industrien, som er potentielt konkurrencedygtig, ønsker en mere eksportorienteret og mindre protektionistisk politik.
Kombinationen af lav økonomisk vækst og frygt for at blive “lukket ude” i takt med at der indgås frihandelsaftaler uden om Brasilien – ikke mindst mellem EU og USA, synes at have haft sin virkning.
Brasilien og Uruguay har således fremsat et fælles forslag som skal bruges til at få sparket nyt liv i forhandlingerne med EU. Fra EUs side lægger man ikke skjul på, at det reelt set kun er Brasilien, verdens 5-6 største økonomi, der er af interesse.
Men før man kan gå videre, skal alle Mercosur landende være enige. Og det er langt fra sikkert. Både Argentina og samarbejdets seneste medlem, Venezuela, er ikke just kendt som hverken fortalere for mere handel eller troværdige forhandlingspartnere.
Derfor tales der nu om, at enden på det hele kan blive at Brasilien forlader Mercosur. Det vil reelt indebære Mercosur’s endeligt. Skulle det ende med at Brasilien trækker sig, hvilket dog fortsat må anses for lidet sandsynligt, vil både Paraguay og Uruguay, som begge har flirtet med tanken om at søge optagelse i Alianza del Pacifico (hvilket er umuligt, så længe de er medlem af Mercosur), forlade samarbejdet omgående.
