Det findes lande som er rige
og lande som er fattige.
og der findes lande som er er på vej til at blive rige.
Og så findes der Argentina
Den argentinske stat har en lang og lidet gloværdig tradition for at defaulte på sine forpligtigelser. I nyere tid er det sket 3 gange, nemlig i 1982, 1989 og 2001, og noget kunne tyde på at vi er på vej til alle gode gange 4.
I slutningen af januar faldt pesoens værdi drastisk i løbet af få dage. Hvor der gik ca. 5 officielle peso på en dollar for et år siden, gik der ultimo januar mdr. mere end 8 peso på en dollar, mens den paralle (“blå”) marked kom over 13 peso. Siden har pesoen rettet sig lidt og ligger nu under 8 peso, mens den “blå” dollar er faldet til omkring 12 dollar.
At pesoen har rettet sig efter det kraftige fald skyldes bl.a. de stramninger i kravene til hvor meget udenlandsk valuta bankerne må holde, som indførtes i sidste uge.
Låneomkostningerne for statslige obligationer nærmer sig nu igen rekordniveau og obligationer med forfald i 2017 giver på nuværende et afkast på næsten 20 procent (hvis man altså får pengene igen).
Samtidig er valutareserverne faldet til næsten en trediedel de seneste 3 år, og er på nuværende tidspunkt nede på 28 mia. dollars.
Udviklingen i markedet for credit swaps peger på en 85 procent sandsynlighed for at Argentina misligeholder sin forpligtigelser inden for de kommende 5 år.
Den hastige forværring af den argentinske økonomi er baggrunden for at man i januar mdr. slækkede på kapitalrestriktionerne og igen tillod dollar opsparing i argentinske banker og – dog med krav om at pengene skal blive stående i mindst et år, med mindre man betaler en heftig afgift.
Det er en historie som har udspillet sig igen og igen, mens Argentina har fortsat sin deroute fra et af verdens rigeste lande og magnet for millioner af immigranter til for 100 år siden, til sammen med Venezuela, Latinamerikas rigeste land så sent som i 1970erne, at være skræmmebilledet på hvordan det går, hvis man ikke reformerer sin økonomi.
I lighed med Venezuelas Maduro, foretrækker landets præsident Cristina Fernández at skælde ud på bankfolk, købmænd og industri og anklage dem for at “plyndre det argentinske folks lommer”, som hun sagde i en tale for nylig.
Kommer Christina Fernandez til at sidde sin præsidentperiode ud?
Det er i stigende grad et spørgsmål om Christina Fernandez kommer til at sidde frem til 2015, hvor der igen er valg i Argentina. Men hvorvidt det vil være af betydning om det er hende eller en anden der sidder i “Casa Rosada” er nok tvivlsomt. hele det politiske system er gennemsyret af korruption og det er spørgsmålet hvorvidt det overhovedet er muligt at styre de offentlige finansier med det nuværende system. I lighed med perioden op til sammenbruddet i 2001, er der f. eks. tegn på at lokalregeringerne i Argentina igen overvejer at udstede deres egne penge.
Et scenarie med galoperende inflation, kapitalflugt og nedsmeltning af den lokale økonomi, som vi har set så tit tidligere er derfor absolut ikke usandsynligt indenfor de kommende år. herefter kan man så tage fat på endnu et akt i den argentinske tragedie, der indtil nu har kørt siden 1930erne.
for de som måtte være interesseret i at læse mere om Argentinas sørgelig historie og deroute fra et af verdens rigeste lande til “en dårlig joke”, kan varmt anbefales svensk-argentineren Mauricio Rojas Carmencitas sorg.
