Centrum-højre kandidaten Mauricio Macri (for “Cambiermos“) vandt i går 2. runde af det argentinske præsidentvalg. Hermed slog han peronisternes kandidat, Daniel Scioli, efter at have klaret sig overraskende godt i 1. runde.
Daniel Scioli vandt godt nok knebent 1. runde for en måned siden. Men Macri formåede i langt højere grad at trække stemmer blandt tilhængerne af de kandidater som ikke gik videre.
Hermed understreger Argentina tendensen væk fra mere eller mindre venstrepopulistiske regeringer i regionen, som har præget det første årti af dette årtusinde.
Det er 3. gang siden demokratiet genindførtes i kølvandet på nederlaget i Falklandskrigen i 1982, at en ikke-peronist vinder præsidentvalget. I begge de to første tilfælde gik den valgte præsident af før tid.
Det var så den nemme del
Macri overtager et Argentina i ringe forfatning. Nationalbankens valutareserver er ukendte, korruptionenen udbredt – Argentina er blandt Sydamerikas absolut mest korrupte lande, langt mere korrupt end bl. a. Peru og Brasilien. mens ingen tror på officielle tal for hverken vækst, offentlige budgetter eller inflation.
Det bliver således i første omgang en opgave i sig selv at få overblik over hvor slemt det egentlig står til med landets økonomi.
Læg dertil at man ikke har adgang til international långivning og at peronisterne fortsat har flertal i det ene af kongressens to kamre, samt i en række delstater. Jovist, det er ingen nem opgave Macri begiver sig ud i. Og givet Argentinas historie er der grund til at være varsom med optimismen. De sidste to gange hvor en kandidat, som ikke var fra peronisterne vandt valget, opnåede ingen af dem at sidde perioden ud.
Den kommende tid vil vise om Macri og hans nye regering har evnerne til at navigere i et Argentina som fortsat er domineret/tynget af Perons tunge arv.
For en fremragende gennemgang af Argentinas økonomiske og politiske historie, anbefaler jeg varmt Mauricio Rojas “Carmensitas sorg“, der dækker perioden fra Argentinas selvstændighed og frem til den økonomiske nedsmeltning i 2001-2002.
Mere marked og fornyet international orientering
Macri står for en markant mere markedsorienteret økonomisk politik end den tidligere regering. Han har gentagne gange både før og efter valget i går slået fast, at målet er at gøre Argentina til et fuldgyldigt medlem af det internationale samfund igen. Der skal gøres op med de mange begrænser på både kapital og international handel, herunder de forhadte eksportskatter og valutakursregimet, hvor restriktionerne på handel med udenlandsk valuta har skabt et betydeligt sort marked.
Men måske er det mest spændende de nye toner som lyder i forhold til samarbejdet i Mercosur, hvor Argentina har stået for en protektionistisk politik, som indbefatter talrige brud på de indgåede aftaler.
Det passer Brasilien godt, hvor den pressede venstreorienterede regering, kæmper med en længere recession (Brasiliens værste siden starten af 1930erne). Der har i perioder cirkuleret rygter i Brasilia om, at man var på vej ud af Mercosur, bl.a. fordi Argentina blokerede for at man kunne få et afgørende gennembrud i forhandlingerne med EU om et handelsaftale (medlemmerne af Mercosur kan på nuværende tidspunkt ikke indgå handelsaftaler med 3. lande. Det skal ske samlet).
Som The Economist skriver i deres analyse af Macri’s valgsejr:
The result is hugely significant, not just for Argentina but for South America. Mr Scioli ran as the heir of the country’s current president, Cristina Fernández de Kirchner, a charismatic but divisive populist. The election of Mr Macri, who campaigned under the banner of a coalition of parties called Cambiemos (“Let’s Change”), represents a repudiation of her legacy. He will be the first president in nearly a century who is neither a Peronist nor a member of the movement’s weaker rival, the Radical Civic Union.
Macri har lagt hårdt ud med et krav om at Venezuela ekskluderes af Mercosur på grund af manglende demokrati. Så langt er Brasilien, som har store økonomiske interesser i Venezuela, næppe parat til at gå på nuværende tidspunkt. Men alt efter hvordan valget i december i Venezuela og det fortsatte økonomiske og sociale kollaps forløber, er det ikke et helt urealistisk scenarie, at Venezuela udelukkes i det mindste for en periode. Det bør øge chancerne for en handelsaftale med EU og måske også forandringer i selve Mercosur samarbejdet, hvor kravet om at enkeltlande ikke kunne indgå handelsaftaler på egen hånd, har været katastrofal. Ikke mindst på grund af netop Argentinas protektionistiske politik.
Et nyt Latinamerika
Med valget af Macri er et blad vendt i Argentinas historie. Om Macri så formår, hvad hans to forgængere ikke var i stand til, nemlig at få Argentina ud af Perons skygge og reducere Peronisterne dominans i Argentinsk politik, er en anden sag.
Ideelt er naturligvis hvis man genoptager 1990erne’s reformdagsorden – fri for datidens fup og svindel og belært af fastkurspolitikkens faldgrupper.
Om det vil ske, kan kun tiden vise. Indtil da skal vi glæde os over valget af Macri. Det giver håb, ikke kun for Argentina, men også for nabolandene.
Eller som The Economist afslutter deres analyse:
In some respects, Mr Macri will be able to set a new tone as soon as he is inaugurated on December 10th. His leadership style will be less confrontational than Ms Fernández’s. He will move quickly to shake up the statistics agency, which has been issuing misleading reports on inflation and poverty, and is expected to signal his commitment to judicial independence by naming unimpeachable candidates to fill two vacancies on the Supreme Court.
Et er sikkert. Det bliver spændende at følge Argentinsk politik i den kommende tid.