Bolivia indgår aftale om narkotikabekæmpelse med USA og Brasilien

Bolivianske tropper skåret illegal coca planter, 16 Jan 2012

Ifølge bl.a. BBC, har Bolivia efter mange måneders forhandling underskrevet en aftale med USA og Brasilien om at arbejde for reduktion af den ​​illegal produktion af kokain.

USA og Brasilien vil yde teknisk bistand, herunder satellitovervågning. Aftalen kommer mere end tre år efter, at Bolivia stoppede samarbejdet med det amerikanske DEA (Drug Enforcement Administration) og smedd dets medarbejdere ud af landet.

En væsentlig forudsætning for aftalen fra boliviansk side var at man respekterede Bolivias suverænitet og den indenlandske traditionelle brug af coca blade.

Bolivia er verdens tredje største kokain-producent, og den største leverandør til Brasilien. I den udstrækning den øgede indsats mod illegal dyrkning af coca og produktion af kokain presser lokale producenter, må det formodes at prisen på kokain stiger, mens dyrkning og produktion formentlig vil søge mod andre områder/lande. En åbenlys mulighed er selvfølgelig Peru, som efter Colombia i 1990erne blev verdens største producent, i de senere år igen er blevet verdens største producent.

Aftalen vil formentlig have ingen eller kun meget lille indflydelse på den samlede markedsværdi og branchens indtjeningsevne. Efterspørgslen efter kokain er som for andre rusmidler temmelig prisuelastisk. Det indebærer at producenterne kan kompensere for en mindre kompensation ved at sætte prisen i vejret og dermed stort set fastholde deres enorme profit.

Denne ganske banale kendte sammenhæng har desværre aldrig haft nogen indflydelse på de som propagandere for en fortsættelse af den frugtesløse “war on drugs”. De vil formentlig tværimod hylde den indgåede aftale som et større slag mod de narkotikakriminaliteten. Sandheden er at det nok primært er et slag i luften.

En positiv ting er der dog kommet ud af aftalen. Den må ses som en accept af bolivianernes traditionelle brug af coca-blade. Det kunne nu også bare passe andet. For at opnå samme virkning som kokain, skal man drikke 200 kopper coca-te lavet på friske blade.

Peru er igen på vej til at blive verdens største producent af kokain

Frem til 2 halvdel af 1990erne var Peru verdens største producent af kokain, hvorefter Colombia fra 1997 overtog denne placering. Nu ser det ud til, at Peru igen er ved at opnå æren af at være verdens største producent. Udviklingen dækker over, at der har været et drastisk fald i det dyrkede areal i Colombia siden slutningen af 1990erne (faldet er på ca. 60%), mens der er sket en fordobling  i Bolivia  og en stigning på ca. 33% i Peru, se figur 1. Det samlede areal i de tre lande er godt nok faldet med ca. 28% siden år 2000, men stigende produktivitet har stort set opvejet dette fald. Udbyttet per hektar i Colombia er for eksempel steget med ca 3/4 i samme periode. Ifølge United Nations Office on Drugs and Crime (UNODC) er det samlede udbud på gadeplan (svagt) faldene, da myndighederne de senere år har beslaglagt en større andel af produktionen før den nåede frem til forbrugerne, se figur 2.

Figur 1. Coca dyrkning, samlet areal, 1998-2008, kilde UNODC 2010
Figur 1. Coca dyrkning, samlet areal, 1998-2008, kilde UNODC 2010
Figur 1. produktion 1998-2008, kilde UNOCD 2010
Figur 2. produktion 1998-2008, kilde UNODC 2010

I sin seneste rapport, der blev offentliggjort i sidste uge, lægger UNODC netop vægt på myndighedernes indsats mod produktion og smugling af kokain. Denne indsats har dog næppe mere end marginal betydning for forbrugsudviklingen. Således er forbruget steget i bl.a. Europa, mens der længe har været en faldende trend i USA i forbruget af en række illegale rusmidler. I rapporten fremhæves, at prisen på kokain næsten er fordoblet i USA fra 2007 og frem (ved konstant renhed), hvilket er resultatet af bl.a. de fortsatte kampe i Mexiko – og alt andetlige har det naturligvis betydning for det samlede forbrug, men… Samtidig viser udviklingen i prisen på f.eks. metamfetamin, der er mere end halveret de senere år, mens forbruget desuagtet er faldet, (se også figur 3 og 4), at der under alle omstændigheder ville have været et fald, idet den langsigtede trend i USA igennem det seneste ør har været at efterspørgslen har været vigende på en række illegale rusmidler.

Figur 3. prisudvikling i USA for metamfetamin, kilde UNOCD 2010
Figur 3. Prisudvikling i USA for metamfetamin, kilde UNODC 2010

På samme måde som præsident Calderon og Mexikos optrappede kamp mod kartellerne i Mexiko nok har reduceret mængden af kokain der kommer ind på det amerikanske marked – en “succes” der dog er sket på bekostning af mere end 20.000 menneskeliv i løbet af de sidste par år – og påvirker kartellernes indtjeningsmuligheder, har den amerikansk støttede indsats i Colombia siden 1990erne reduceret karteller og terrororganisationers (FARCs) indtjeningsmuligheder i Colombia.

Figur 4. Andel af befolkningen i USA over 12 år, der har anvendt metamfetamin det seneste år, kilde UNOCD 2010
Figur 4. Andel af befolkningen i USA over 12 år, der har anvendt metamfetamin det seneste år, kilde UNODC 2010

Problemet er bare, at ligesom den trafik der tidligere gik gennem Meksiko nu synes at blive omdirigeret til en række mellemamerikanske lande, er produktionen i Colombia ved at blive udskiftet med produktion i Peru og Bolivia. Og mens indsatsen i Colombia (set fra colombiansk side) har haft den primære gevinst at knække FARC, har det til gengæld forøget indtægtsmulighederne for en anden af regionens terror organisationer, nemlig Peru’s “Lysende sti”, der igen operer i Peru – først og fremmest takket være indtægter fra produktionen af kokain, se nedenstående nyhedsklip fra det engelske AllJazeera.

Der synes at være mere end et gran sandhed hvad The Economist i deres seneste nummer citerer en mexikansk topembedsmand for, nemlig  at, “Indtil det bliver legaliseret, er det bedste man kan opnå, at gøre det til en andens problem”.

Det er naturligvis ikke sådan UNODC ser på det, – man saver jo ikke den gren over, man selv sidder på.

Helt absurd bliver det naturligvis, når man på en og samme gang forstærker indsatsen mod udbuddet af illegale rusmidler, mens man samtidig “bløder op” i tilgangen til brugerne. Sidstnævnte kan der være mange gode grunde til ud fra medicinske og sociale hensyn, men hvis formålet er via politiindsats og lovgivning at mindske brugen af rusmidler, er effekten nogenlunde det modsatte. Ved at mindske undertrykkelsen af brugerne og øge indsatsen mod sælgerne flytter man den fulde risiko over på udbudsiden. Sidstnævnte indebærer at den potentielle profit (for de der kan holde sig udenfor lovens lange arm) øges, ligesom det må forventes at påvirke korruptionen negativt i de involverede lande. En pointe som bl.a. den højt respekterede Mary O’Grady fra Wall Street Journal har peget på, se for øvrigt også klippet nedenfor, hvor Mary O’Grady taler om de metoder CIA har promoveret i Peru, og konsekvenserne af disse.

Med tanke på at dekriminalisering promoveres som en løsning både i Europa og Latinamerika, hvor fortalerne – bl.a. tidligere præsident Fernando Henrique Cardoso, eksplicit samtidig promoverer en øget indsats mod udbudsiden er der grund til at tro at de negative effekter af den førte narkotikapolitik i forhold til borgere der ikke ellers er involveret enten som sælger eller bruger vil øges og ikke mindskes. Dekriminalisering af forbrug har således kun marginal effekt for stoffernes kvalitet og pris, hvor sidstnævnte er afgørende for omfanget af den berigelseskriminalitet der følger af  stofafhængiges behov for at finansiere deres forbrug. Samtidig vil alle de omkostninger, både i menneskelig, utryghed, korruption, fattigsom osv. der er konsekvensen af det illegale marked enten være uforandrede eller i værste tilfælde øges. For en række latinamerikanske lande, især i mellemamerika, er der tale om et problem af sådan et omfang, at det reelt truer disse landes stabilitet og en fremtidig positiv demokratisk udvikling. Det drejer sig bl.a. om lande som Honduras, Guatamala og El salvador.

Coca Colla, en cola der lever op til sit navn


reklame for coca te  - det var dengang
reklame for coca-drink - det var dengang

Der var en gang hvor ordet Coca i Coca-Cola skulle tages helt alvorligt. Således forskrev den oprindelige opskrift på Coca Cola, at der blev tilsat ca. 150 gram coca blade for hver 3,8 liter sirup. Nu introducerer Evo Morales så læskedrikken Coca Colla – hvor bogstaverne vil blive trykt på rød baggrund. Der er tale om en gammel drøm fra den tidligere coca-bonde (cocalero) og nuværende præsident i Bolvia. Selv om navnet måske mest af alt minder om drilleri overfor en nok så kendt amerikansk producent af læskedrikke o.m.a., er der en hvis mening i valget af navnet Colla, der på to af de lokale indianske sprog er betegnelsen for befolkningen i Andesbjergene (det staves dog Kolla), der har tygget kokablade i århundrede.

Morales har siden han tiltrådte som præsident kæmpet for en anerkendelse af coca blade, der siges at være god mod højdesyge, svimmelhed og sult. Senest tyggede han demonstrativt coca blade ved et FN-topmøde om narkotika sidste år, hvor han i samme anledning understregede, at “Vi er for cocablade, men mod kokain”.

Under sloganet “Coca Sí, cocaina nohar man i de sidste 3 år arbejdet for promoveringen af alternativ brug af  koka, f.eks. i mel, slik og spiritus, samt som nævnt læskedrikken Coca Colla. Indtil videre vil Coca Colla (ikke overraskende) kun blive solgt i Bolivia.