I Weekendavisens tillæg “Ideer” er der i denne uge en spændene og for Latinamerika yderst relevant artikel om sygdommes betydning for vores udvikling. Som eksempel på sygdommes afgørende betydning bruges netop udviklingen i de første 100 år efter efter at spanierne og portugiserne ankom til “den nye verden” fra 1492 og frem. Det anslås, at der i en perode på 50-100 år døde op mod 90-100 mio. indfødte som følge af de sygdomme Europæerne bragte med sig. Først og fremmest af kopper. Derimod var den eneste sygdom, som Europæerne bragte med tilbage syfilis, der nok var uhelbredelig frem til vores tid, men hvis effekt på ingen måde kan sammenlignes med den hærgen som kobber adstedkom. Forklaringen er egentlig lige så banal som den måske er overraskende. Europæernes modstandskraft, og indianernes manglende ditto, skyldtes at man i Europa holdt husdyr, mens det stort set var et ukendt begreb i den “nye verden”. Det var af betydning fordi vi gennem tiden har fået en lang række af vores sygdomme netop fra vores husdyr og deres mikroorganismer.
Man kan lidt firkantet sige, at vores husdyrs mikroorganismer sikrede den hurtige og bemærkelsesværdigt lidt mandskabskrævende kolonisering af Latinamerika ved at slå den indfødte befolkning ihjel. Continue reading Da kopper koloniserede Amerika