Der varmes kraftig op til præsidentvalget i Venezuela den 7. oktober. En af stridspunkterne er hvem der fører i meningsmålingerne.
Ved et pressemøde, Onsdag i sidste uge, insisterede Hugo Chávez på. at det er umuligt for ham at tabe og at han har et forspring på 15 til 20 procentpoint. Ved samme lejlighed advarede ham om, at oppositionens kandidaten, tidligere guvernør i staten Miranda, Henrique Capriles, har planer om at kræve svindel på valgdagen. Ifølge Chavez er “det er helt umuligt, matematisk umuligt,” at Capriles skulle vinde.
Også oppositionens kandidat, den moderate Henrique Capriles, har insisteret på, at han fører i meningsmålingerne, ved flere lejligheder.
Ifølge en håndfuld meningsmålingerne foretaget af private analyseinstitutter, blandt andet Hernández Hercón og Predicmática, har Capriles et forspring på op mod 4 procentpoint. Hos Hernández Hercón står det 48,6 procent mod 44,2 procent i Capriles ‘favør, mens Capriles fører med 47,7 over 43,9 procent hos Predicmática. Consultores 21 meningsmåling viser dog dødt løb.
Til gengæld er der andre smålinger foretaget af bl.a. GIS XXI, som er tæt på Chavez, hvor han har en føring på mere end 20 procentpoint over Capriles..
Vil Chavez acceptere et nederlag?
Chavez aggresive retorik og insisteren på at kun han kan vinde valget får flere iagtagere til at frygte, at Chavez enten planlægger massiv valgsvindel eller ganske enkelt vil nægte at træde tilbage, hvis han taber valget.
I en radiooptræden i sidste uge beskyldte Chávez Capriles for at have en skjult “neoliberal lovpakke”, og ville lede Venzuela ud i socialt sammenbrud og borgerkrig.
Ifølge Luis Vicente León, formand for Datanálisis, er formålet med den agressive kampagneform at skræmme de ca. 30 procent af vælgerne – omkring 6 millioner i alt – som har ikke besluttet sig for hvem de vil stemme på endnu.
En anden politisk analytiker, Carmen Beatriz Fernandez, har udtalt til en venezuelansk avis, at taktikken er præcist den sammen, som ved parlamentsvalget i 2010, men at det denne gang sker med indtil nu uhørt voldsomhed, netop fordi han har indset, at han ikke er komfortabelt foran i meningsmålingerne.
Ved parlamentsvalget i 2010 fik oppositionen faktisk flest stemmer. Men ved at manipulere med valgkredsene sikrede Chavez sig et komfortabelt flertal i parlamentet, se også her.
Mange opfatter det som en latent fare, at Chavez vil nægte at anerkende det, hvis oppositionskandidaten vinder valget. Og både Argentinas præsident, Cristina Kirchner, og Brasilien præsident, Dilma Rouseff, har rådet Chávez ikke klamre sig til magten ved udemokratiske midler.
Diego Arria, Venezuelas tidligere ambassadør ved FN og talsmand for freevenezuela.org , en international kampagne for at støtte den venezuelanske opposition, tvivler på at Chavez vil lytte til Kirchner og Rouseff, Ifølge hende er Chavez en revolutionær af den gamle skole og kompromisløs. Han vil der for gøre alt for at sikre at hans “bolivarianske revolution” kan fortsætte.
Skulle valget ende med at oppositionen står tilbage som vinder og chavez ikke frivilligt afgiver magten – for eksempel i kraft af valgsvindel, vil der for alvor være lagt i kakkelovnen for handelssamarbejdet Mercosur. Her suspenderede man i juni måned Paraguay med henvisning til at man krænkede en klausul til sikring af demokrati i medlemslandene, fordi man (i overensstemmelse med Paraguays forfatning) afsatte den siddende præsident.
Efterfølgende har man optaget Venezuela som medlem, hvilket Paraguay er modstander af. Hvis man efterfølgende ender med enten at anerkende et valg hvor svindel har været udbredt vil absurditeten været total. I forvejen kan Hugo Chavez regeringsførelse næppe betegnes som værende i overenstemmelse med grundlæggende demokratiske værdier som bl.a. ytringsfrihed og overholdelse af magtens tredeling. Ud over at have den tvivlsomme ære af at have den højeste mordrate i Sydamerika, er det også et af de mest korrupte lande, og retsvæsen samt militær og politi er i den grad infiltreret af Chavez tilhængere.
