Oppositionen nægter at anerkende valget af Maduro til ny præsident

Da Hugo Chavéz i oktober sidste år vandt klart over Henrique Capriles, var sidstnævnte hurtigt ude og anerkende valgnederlaget. Sådan er det ikke denne gang. Som flere medier kan berette, nægter Capriles at anerkende valget af Maduro. Ifølge oppositionens egne interne opgørelse mener man tværtimod, at Capriles vandt valget med 300.000 stemmer og der kræves omtælling.

Det afvises af et flertal i det nationale valgråd, som består af 5 personer. Kun den ene representant for oppositonen i valgrådet bakker op om en omtælling.

Oppositionen mener at have dokumentation for 3200 tilfælde af valgsvindel, intimidering og andre former for uregelmæssigheder, og Capriles har opfordret sine tilhængere til at gå på gaden og protestere fredeligt.

Det gjorde hundredevis af demonstranter da også i går, og i Caracas endte det alt andet end fredeligt. Her kom det til sammenstød mellem stenkastende demonstranter og politiet, som brugte tåregas.

Det er tvivlsomt, om Capriles selv tror på en omtælling, og hvis det bliver til noget, en omgørelse af valget. Men med protesterne er man med til at sætte spørgsmålstegn ved Maduros legitimitet, hvilket yderligere svækker ham.

At han vandt med så smal en margin er i sig selv et nederlag. Og de demonstrationer der finder sted for øjeblikket er i sig selv en understregning af, at han ikke har Chavéz position.

Hvordan regimet vil reagere, hvis protesterne fortsætter er ikke til at vide. Men vælger man at slå hårdt igen, vil det i sig selv styrke oppositionens fortælling. Det er ikke nemt at være Maduro i disse dage og finde en grimasse, der kan passe.

Se også http://www.b.dk/globalt/venezuelas-regering-afviser-omtaelling

 

 

 

 

Så er det også gået op for Ibis, at den er gal i Nicaragua – sådan da

Nicaragua har sagt nej til 100 mio. kroner i ulandsbistand, fordi det var en betingelse, at nogle af pengene skulle gå til uafhængige valgobservatører, og Ibis generalsekretær Vagn Berthelsen udtaler i den forbindelse til Jyllandsposten, at

Der er grund til demokratisk bekymring, fordi styret er blevet mere autoritært, end man kunne ønske, og det er man nødt til at forholde sig til.

Han beklager dog, at Danmark trækker sig ud af Nicaragua hurtigere, for som han “så smukt” udtrykker det:

Der er mange steder, hvor demokratiet ikke fungerer perfekt. Men helt at afbryde samarbejdet bør være absolut sidste mulighed.

Det er faktisk rystende, at Ibis kan omtale den demokratiske deroute, som Nicaragua har været ude på siden Daniel Ortega i 2006 igen kom til magten, på denne måde. Som jeg skrev om i august 2010, hvor  Ortega – i strid med Nicaraguas grundlov – sikrede sig, at han kan stille op til valget senere i år, har der været stadigt stigende problemer siden mistanken om omfattende valgsvindel ved lokalvalgene i 2008.

Der er god grund til at tro, at Ortega ikke har tænkt sig at tage hensyn til at han er temmelig upopulær hos den nicaraguanske befolkning, og så ligner det jo noget vi har set før – desværre.

Heldigvis er er udviklingsminister Søren Pind mere klar i mælet, og siger således til Jyllandsposten, at:

Bruddet sker efter længere tids drøftelser om en aftale om dansk støtte til civilsamfundet. Det har den nicaraguanske regering afvist. Derfor er det et valg, som Nicaragua selv har truffet.