Kritikken af regimet i Cuba er en markant afvigelse fra tidligere tiders støtte til regimet i Cuba. Denne støtte har til gengæld altid forekommet besynderlig, hvis den var begrundet i etnisk ligestilling. Castros forgænger, Fulgencio Batista, stammede fra fattige kår og var farvet (i en amerikansk kontekst sort). Det kan vel ikke tænkes at tidligere tiders støtte til castro skyldtes, at de pågældende repræsentanter havde den opfattelse af det var markedet (som jo bekendt blev afskaffet i Cuba) der var racistisk? Hvis det er tilfældet leverer Cuba et mønstereksempel på at det ikke er markedet, men derimod politisk og klientalistisk adgang der opretholder visse gruppers – også etniske – privilegier.
Naturligvis afviser det cubanske regime, at der skulle eksistere racisme i Cuba, således udtaler Alberto González, talsmand for den cubanske diplomatiske mission i Washington, at det er””absurd at anklage en cubansk regering for racisme”, den “har gjort mere for sorte cubanere end nogen anden på alle områder, herunder sundhed, uddannelse og velfærd.” Han opfatter deklarationen som “en del af en kampagne for undergravende virksomhed mod Cuba”.
Om racisme i Cuba:
Endnu en postulerende påstand om racisme – uden der kan anføres, endsige bevises, at bare ét eneste forhold har noget med race at gøre.
Race er for den negroide del af verdens befolkning karakteriseret ved kruset, sort hår. Meget praktisk og nyttigt i områder med stærk sol. Brede næsefløje. Godt med ubesværet vejrtrækning, hvor der er varmt. Brun hudfarve, der bedst kan sammenlignes med chokolades brune til meget mørkebrune farve. God beskyttende hudfarve i områder med stærk sol. Det er de genetiske træk, der er ikke andre.
Direkte forhånelse af dem er racisme – og intet andet er det; som kun er resultatet af de politisk “korrektes” fanatiske fantasier; der kun er en konfliktskabende plage for dem de selvforherligende tager som gidsler for deres smædekampagner.
Hvornår ser eller hører vi om racismepåstande, der bevises at have noget med race at gøre, og ikke er et resultat af de politisk “korrektes” fordummende synes og følen – i stedet for at de beskæftiger sig med realiteter, de beviser tilstedeværelsen af.