Venstrefløjens Mujica valgt som præsident i Uruguay

Vestrefløjens Mujica står til at vinde præsidentvalget i Uruguay. I dag, søndag, afholdtes anden runde af præsidentvalget.
I 2004 vandt Frente Amplio (FA, venstrefløjens koalition) præsidentvalget og flertallet i parlamentet. Det var første gang nogen sinde at der i Uruguay blev valgt en præsident, der ikke var fra et af de traditionelle partier. Ved valget i oktober fik FA også flertal i parlamentet, dog ikke et ligeså stort flertal som i 2004.
Den nuværende regering har siddet i knap 5 år, ledet af Tabaré Vázquez. Bl.a. har regeringen øget offentligt forbrug og et bistandshjælpsprogram. Landet har skaffet penge ved at udlodde obligationer. Derudover har de
Den første runde af valget var i oktober og foregik sammen med parlamentsvalget. Da ingen af kandidaterne fik mere end 50% af stemmerne, afholdtes i dag valg imellem de to kandidater der fik flest stemmer i første runde.

Vestrefløjens Mujica står til at vinde præsidentvalget i Uruguay. I dag, søndag, afholdtes anden runde af præsidentvalget.

Mujica & Astori
Mujica og vicepræsidentkandidat Astori. Valgkort i stemmerummet som lægges i en kuvert for at stemme.

I 2004 vandt Frente Amplio (FA, venstrefløjens koalition) præsidentvalget og flertallet i parlamentet. Det var første gang nogen sinde at der i Uruguay blev valgt en præsident, der ikke var fra et af de traditionelle partier. Ved valget i oktober fik FA også flertal i parlamentet, dog ikke et ligeså stort flertal som i 2004.

Den nuværende regering har siddet i knap 5 år, ledet af Tabaré Vázquez. Bl.a. har regeringen øget offentligt forbrug og et bistandshjælpsprogram. Derudover har de indført en skat på indkomst der stammer fra Uruguay.

Vázquez er forholdsvist populær, men kan ikke genvælges fordi Uruguays grundlov ikke tillader at en præsident kan sidde i mere end 5 år ad gangen. Mujica er gået til valg på at videreføre den politiske kurs fra den nuværende regering.

Modkandidaten Lacalle fra det nationalistiske Blancos parti gik bl.a. til valg på at afskaffe indkomstskatten samt at reducere den offentlige sektor.

Den første runde af valget var i oktober og foregik sammen med parlamentsvalget. Da ingen af kandidaterne fik mere end 50% af stemmerne, afholdtes i dag valg imellem de to kandidater der fik flest stemmer i første runde.

Chavez afskaffer økonomiske kriser i Venezuela

Hvad gør man som præsident, når den økonomiske vækst udebliver? Man erlærer naturligvis blot, at økonomisk vækst i from af BNP-vækst er noget “gammeldags kapitalistisk” skrammel. Det er set før,  bl.a. hos Sarkozy i Frankrig, og i det fattige Bhutan, hvor man til stor glæde for alverdens varmtfølende NGO’ere opererer med “lykke” i stedet. Enkelte økonomer som tidligere nobelpristager, den berømt/berygtede antiglobalist Joseph Stiglitz mener ogsåå at man skal bruge subjektive mål istedet for BNP.

Udvikling i real bnp Venezuela
Udvikling i real bnp Venezuela

FN har i flere år beregnet deres eget alternativ til BNP, nemlig HDI, human development index. Det refereres vidt og bredt ganske ukorrekt som et videnskabeligt udtryk for et lands/økonomis tilstand. Problemet med disse kvalitative mål er, at de først og fremmest viser hvorledes landene scorer i forhold til preferencerne hos de der laver indexene. FNs HDI er i bund og grund en måling af, i hvor høj grad lande kommer tæt på den skandinaviske model. Det er derfor Cuba scorer højt HDI, på trods af at det er et af Latinamerikas fattigste lande  målt på BNP.

Sjovt nok synes interessen hos magthaverne for alternative målemetoder primært at være stor, når BNP udvikler sig i negativ retning. I årene 2004 til starten af 2008, hvor høje oliepriser sikrede Venezuela regionens højeste vækstrater var Hugo Chavez ikke kritisk overfor BNP – tværtimod. Efter at BNP er faldet op mod 5% det seneste år, og forventes også at falde til næste år har piben fået en anden lyd.

Tal i ovenstående figur (sakset fra WSJ) stammer fra Venezuelas nationalbank og viser udviklingen i BNP gennem det seneste år.

Continue reading Chavez afskaffer økonomiske kriser i Venezuela

De har iagttaget os i årtier, nu er det os der iagttager dem

Yoani som i måske kan huske fra da hun blev angrebet for et par uger siden har netop fået svar fra Obama på de 7 spørgsmål hun igår gav til både Obama og Raul Castro. Jeg er glad på hendes vegne selvom hun nok ikke får svar fra Raul.

Jeg syntes dog at hendes nye kampagne mod dem som skygger og chikanerer hende dagligt er langt vigtigere og mere sigende om hvad der går og brygger i Cuba idag. Hun bliver regelmæssigt skygget og har nu begyndt sin egen kampagne mod det hemmelige politi. Hun vil dokumentere disse “skygge væsener” som hun kalder dem.

Yoani fotograferer hemmelige politibetjente

Mens jeg tror jeg er en Kubrick eller en Tarantino har jeg nu begyndt at lægge vidnesbyrder på disse væsner som ser over os og chikaner os. Væsner fra skyggerne som ligesom vampyrer nærer sig a vores menneskelige lykke, som indsprøjter os med frygt gennem slag, trusler og afpresning. Individer trænet i tvang men ikke kunne forudsige sin konvertering fra at være jægeren til at være den jagede i ansigter fanget af kameraet, mobil telefonen eller den nysgerrige nethinde af en borger. Vand til at kopiere beviser til disse arkiver de har på os alle i en eller anden skuffe, et eller andet kontor. Nu er de forbavsede at vi selv tager inventar af deres handlinger, deres øjne og præcis skildringer af deres udyder.

Se selv billederne hun har begyndt at tage af skygge væsenerne.

Efter al den internationale fordømmelse der kom imod regimet efter deres angreb på Yoani ser det næsten ud som om de er bange for hende nu. De har aldrig før været bange for at smide folk i fængsel for betydeligt mindre end hvad Yoani laver. Forskellen er at Yoani er blevet populær med de unge og intellektuelle i Fidels egen internationale målgruppe og det er nu lige meget hvad Castro brødrerne gør ved hende, hun bliver bare en martyr og en endnu større fare for dem.

Den sorte menneskerettigheds leder Dr Darsi Ferrer har dog ikke været så heldig og har været ind og ud af fængslet i flere år da han har været ignoreret af den udenlandske presse. Stakkels Panfilo som bare var en lidt fordrukken fyr på gaden blev også smidt i spjældet for at sige at folk er sultne i Cuba til et udenlandsk film hold.

Ville det iøvrigt ikke være en interessant øvelse at skygge ejerne af Fidels Cocktailbar i Århus og København for at se om det vil hjælpe lidt på deres fantastiske cubanske stemning. Er det ikke på tide at Danmarks intellektuelle og kunstnerer (hvis man kan kalde Niels Hausgaard det) vågner op og indrømmer at deres ideer om samba socialisme måske var fejltaget.

“Meet the new boss Same as the old boss” – ingen forbedringer af menneskerettighederne under Raul Castro

Human Rights Watch har netop offentliggjort deres rapport  med titlen “New Castro, same Cuba“, om menneskerettighederne i Cuba , efter Raul overtog magten fra storebror Fidel. De er i det store hele lige så ringe som før.

typiske levevilkår i Castrobrødrenes socialistiske "paradis"
typiske levevilkår i Castrobrødrenes socialistiske "paradis"

Hermed synes alle forhåbninger om forandringer til det bedre under Raul at være knust. Som rapporten gør opmærksom på, kan det godt være at “Castro inherited a system of abusive laws and institutions” men “rather than dismantle this repressive machinery, Raúl Castro has kept it firmly in place and fully active

Continue reading “Meet the new boss Same as the old boss” – ingen forbedringer af menneskerettighederne under Raul Castro

Danmark og Latinamerikas forskelle animeret

Vi tror ofte at folk i de fattige lande er så langt bagefter os at det er svært at forholde sig til dem. Det var lige netop det problem den fantastiske svenske læge Hans Rosling havde med sine studerende på Karolinske institut. Så han opfandt en underholdende måde at undervise folk i international udvikling gennem sinde animerede grafer. Se her selv hans fantastiske show ved TED konferencen i 2006.

Roslings værktøj GapMinder er sponsoreret af Google og du kan selv gå ind og vælge dine egne statistikker og lande, så jeg tænkte det ville være interessant at sammenligne Latinamerika med Danmark.

Latinamerika og Danmark
Latinamerika og Danmark

Det er dog bedst at gå ind og se de på animeret vis med GapMinder Latinamerika og Danmark. Tryk på play knappen når det er loaded op.

Det kan ses at Danmark stadig er betydeligt rigere end selv de rigeste lande i Latinamerika men se på levealder og der er ikke meget forskæld mellem Danmark og mange af de Latinamerikanske lande.

Læg også mærke til at den største vækst i både økonomien og levealderen i Cuba skete i 40erne og 50erne altså før Castro kom til.

Du kan selv gå ind og vælge forskellige parametre og lave en sammenligning der er interessant for dig.

Panamanerne spiser taletidskort

Der har i den sidste uge været lidt af en opfundet skandale i medierne i Panama. De sidste statistikker blev offentligtgjordt om Panamanernes daglige forbrug. Hvad brugte folk deres penge på i år:

Kylling 27.6
Oksekød 18.9
Taletidskort 15.5
Mælk 11.2
Ost 9.5
Ris 8.9
Svinekød 3.7
Andet 4.7

Denne undersøgelse er vigtig i Panama da det er basis for la canasta basica (basis indkøbskurven) et årligt tal som viser hvor dyrt det er at leve som almindelig panamaner. Dette er et af de få økonomiske udtryk som bliver brugt flittigt af alt fra bedstemødre til taxachauffører når de brokker sig om regeringen.

At taletidskortet ligger på nummer 3 er meget interesant. Dette blev brugt af medierne til at prøve på at skabe stor forargelse, på samme måder som danske journalister elsker at brokke sig over danskernes forbrugsfest. Debatten om det lyder måske lidt irrelevant men det er et meget interessant billede i hvad der sker i et land i voldsomt vækst.

Så her er en lille artikel med tv klip fra tv stationen TVN:

Panamanere vil hellere spise taletidskort

Nu ligger taletidskort på listen af basisfødevarerne for Panamanere og vi kan se af der bliver købt flere taletidskort end andre produkter som ris og mælk.

Den forbrugsvare som mest bliver købt er kylling, efterfulgt af oksekød, men på tredje pladsen købte folk flere taletidskort end mælk, ost, ris og svinekød.

Disse statistikker offentliggjordt af handelskammeret er baseret på en undersøgelse gjordt af firmaet Dichter y Neira om hvad forbruget er af en panamaner gennem sine indkøb i tre supermarkedskæder.

Op til den første september i dette år er der blevet solgt $30 millioner taletidskort i kun de 3 undersøgte supermarkedskæder.

Disse statistikker understøtter at vores land stadig stiger økonomisk i kontrast med verdensbilledet i krisis.

Handelskammeret vil selvfølgeligt hellere have at de bruger penge på produkter som er mere profitable for dem og det ser ud som om de er roden i det forargeri som er opstået. Jeg har ikke hørt fra min Panamanske svigermor endnu om dette, men jeg er sikker på hun har noget at sige om ungdommen nutildags.

Men der har som sagt opstået en del debat om det. Dette er et blog indlæg fra min gode ven Antonio Touriño:

Ufuldstændigt journalisme

Da jeg læste nyhederne idag fandt jeg en på TVNs nyheder som handler om at os Panamanere bruger flere penge på taletidskort end på forskellige fødevarer som for eksempel ris og mælk. Artiklen bruger udtryk som “spise taletidskort” som en indbydelse til kollektiv forargelse.

Men når jeg tænker en smule mere omkring det spørger jeg mig selv om dette fortjener mere forargelse eller glæde. Lad os lave en lille mental øvelse. Hvis vi siger at jeg bruger 5 dollars om dagen på mad (inklusiv ris og mælk), er det rimeligt sikkert at jeg ikke bruger mere end dette alle dage hvis prisen på fødevarerne ikke stiger. Nu har jeg X antal fødevarer som jeg kan spise dagligt. Det vil sige at mine mad udgifter generelt set ikke ændrer sig meget.

På den anden side har vi taletidskort som vi kan bruge mere eller mindre som vi har brug for. Hvis vi taler meget har vi brug for mere taletid, hvis vi taler mindre logisk nok mindre. Samtidigt har vi et specifikt antal timer om dagen som vi kan tale på mobilen, altså de 24 timer om dagen. Fornuftigt brug af denne tid er afhængig af sammenhænget på opkaldet. Hvad var grunden til at jeg brugte dette minut til at tale på mobilen? Dette afhænger om det er penge investeret eller spildt. Statistiken nævnt i artiklen nævner intet om dette nøjle spørgsmål? Hvis jeg er blikkenslager, har jeg brugt dette minut til at kontakte en mulig kunde eller var det kun til at ringe til kammeraten som sidder ved siden af mig?

Jeg vil også sige at de minutter jeg bruger på taletid kan gå op langt lettere en det jeg bruger på fødevarer, da ingen af os kommer tæt på at tale på det teoretiske maksimum muligt. En person taler 1, 2, 3 timer dagligt på mobilen… ja jeg ved ikke hvor meget. Men jeg ved at vi ikke sidder på mobilen 24 timer som jo er loftet. Samtidigt spiser hver enkelt person hvad de kan hver dag. Dette loft er let fyldt.

Så hvis der er en stigning på forbruget af taletidskort der er højere en forbruget på fødevarer, er det muligt en indikering af at økonomien stiger. Jeg har det med at tænke positivt og regner med at disse ekstra minutter bliver brugt til at tjene flere penge. Er min konklusion korrekt? Jeg har ingen anelse og denne artikel har ikke givet mig det nødvendige information til at understøtte eller afkræfte dette håb. Man bør gøre et fuldstændigt job i journalisme.

Nåh ja og glædelig journalistens dag!

Debatten på TVNs webside var også rimeligt livlig:

ciudadano – 11/13/2009
Panamaneren køber også Nike sko, Blackberry, Mercedes Benz, luxus villa, hummer, indkøb i Riba Smith (et gourmet supermarked) og får udstedt platinum og guld kreditkort da det normale er for folk med fattig baggrund selvom de har vundet lotteriet. Som siges af mange “Muerto o muerta antes que ser sencillo o sencilla!” (Bedre død end simpel)

ELENA – 11/13/2009
I Panama har vi ingen krisis. Bare gå ind til Albrook Mall eller Los Pueblos på den 26 af hver måned for at se folk købe som gale og det er ikke udlændinge. Metromall er endnu ikke indviget men er fyldt hver dag. Altså den panamanske klovn vil hellere dø af sult end ikke at have den sidste nye mobil eller de nyeste gummisko.

Zuleika – 11/13/2009
Jeg er ikke enig i denne holdning som er malplaceret. Vi bor i et land hvor vi alle er frie til at købe og forbruge hvad vi har lyst til. Hvad er denne misundelse af disse folk i shopping centeret. De er ikke nødvendigvis økonomisk trængende, men det er deres problem og ikke jeres, som altid en panamaner…

Simón – 11/13/2009
Zuleika, dette er ikke misundelse kun at mange folk lever dårligt. De har ikke til at betale deres basale udgifter og går med Blackberrys og alle typer af luxus produkter. Men de kan ikke betale for et engelsk kursus til deres søn eller bruge pengene på noget mere produktivt. Jeg ved ikke om du forstår mig… men vi har ingen grund til at være over forbrugere.

Jean – 11/14/2009
Så må vi jo hellere aflyse karnaval næste år da det jo ikke er nødvendigt og de penge som vil misbruges der kan investeres i et eller andet produktivt.

Jeg mener ellers det er en god ting. Jeg må sige at jeg er lidt skuffet at Blackberry er mode telefonen i øjeblikket i Panama og ikke iPhone, men ellers er jeg enig med Antonio og Zuleika at det viser at økonomien stadig er i voldsom vækst.

Brasilien – “No fim, o pais do futuro vai ficar o pais de hoje?” – Brazil takes off

I midten af forrige århundrede var det en joke blandt befolkningen, at hvis Brasilien var “O pais do futuro” (Landet af i morgen), så måtte udviklingen ske om natten. Vittigheden dækkede over at Brasiliens vækst, præget som den var af storstilede statslige planer og lige så store armbevægelser igen og igen oplevede perioder med store eksterne – og interne balanceproblemer, høj inflation og en ustabil økonomi.

4609LD1Omfanget af ressourcer der de sidste 60 år er gået til vanvittige projekter eller bare er forsvundet er da også af gigantiske dimensioner. Og mens gælden har skulle betales af alle – og primært er blevet  det af den fattige del af befolkningen, så har “frugterne” af investeringerne været forbeholdt en mindre priviligeret gruppe (offentlige ansatte, politikere, kapitalister og arbejdere i de priviligerede sektorer).

Continue reading Brasilien – “No fim, o pais do futuro vai ficar o pais de hoje?” – Brazil takes off

Yoani blev bortført

Yoani Sanchez en blogger fra Havana som efterhånden er ved at blive et stort problem for Castro brødrene, blev i fredags kidnappet og gennembanket sammen med en anden blogger da de var på vej til en freds march.

Yoani Sanchez

Yoanis blog Generacion Y som bliver oversat til engelsk her fortæller uden censur om den forfærdelige cubanske dagligdag med sammenfaldene hospitaler, mangel på mad og elektricitet. Hun har vundet indtil flere priser for hendes skriveri.

Kun få private har internet i Cuba og hvis de havde kunne de heller ikke læse Generacion Y da den er blokeret. Før i tiden sneg hun sig ind på hoteller og uploadede artikler som hendes venner i udlandet publicerede på bloggen. Nu er det ikke muligt da de kun lader udenlandske statsborger bruge internettet. Nutildags har hun et eller andet hemmeligt storm p agtig måde at sende sine artikler ud af landet, som sikkert indebærer en flash disk, enkryptering og nogle gode venner med internet adgang.

Læs selv hendes beskrivelse af deres bortførelse:

Da vi var tæt på 23 gade og rundkørslen ved Avenida de los Presidente, så vi ankomsten af en sort bil af kinesisk mærke med 3 stærke ukendte mænd. “Yoani, kom ind i bilen”, sagde en mens han holdt mig stærkt på håndledet. De andre omringede Claudia Cadelo, Orlando Luís Pardo Lazo og en kæreste som fulgte med os til en demonstration mod vold. Ironisk for livet, var at dette blev en eftermiddag fyldt med slag, råb og bandeord som skulle have været en dag for fred og harmoni. Disse “angribere” kaldte en patrulje som tog de to andre med sig. Orlando og jeg var indelukket i bilen med de gule plader, i en skræmmende lovløs verden uden mulighed for dommedag.

Jeg nægtede at gå ind i Geely bilen og vi insisterede at de viste os identification samt en juridisk kendelse for at tage os. Selvfølgeligt viste de intet papir som kunne bevise at dette var en legitim anholdelse. Indtil flere nysgærrige kom til og så på, så jeg skreg “Hjælp, disse mænd er ved at kidnappe os”, men de stoppede et par stykker som prøvede på at hjælpe os med et råb som viste hele den ideologiske baggrund for operationen: “Bland jer ikke, dette er et par kontrarevolutionære”. Grundet vores verbale modstand, ringede en af dem til en som må have været deres chef: “Hvad gør vi? De vil ikke gå ind i bilen”. Jeg kan tænke mig til at svaret fra den anden side var skarpt, fordi derefter startede et hav af slag og skub. De bar mig med hovedet ned ad og prøvede på at få mig ind i bilen. Jeg holdt fast i døren… de slog mig på knoerne… jeg rækkede ud efter et stykke papir som en af dem havde i lomen og jeg tog det i munden. Atter en bølge af slag så jeg kunne give dem dokumentet tilbage.

Orlando var allerede inde i bilen, imobiliseret i en karate nøgle som holdt ham med hovedet imod gulvet. En satte sit knæ oven på mit bryst og den anden slog mig hårdt fra forsædet i nyrene og hovedet så jeg kunne slippe papiret. I et øjeblik føldte jeg som om jeg aldrig ville slippe ud af bilen. “Dette er så langt som du kommer Yoani”, “Nu stopper du med klovneriet” sagde ham som sad ved siden af føreren og hev mit hår. I bagsædet kunne man se et forfærdeligt spektakel: mine ben opadvendt, mit ansigt rødt på grund af trykket og en smertefyldt krop. På den anden side Orlando ødelagt af en profesionel tæskegiver. Jeg kunne kun bevæge mig lidt men det lykkedes mig at række ud gennem et par bukser og fik fat i testiklerne ud af desperation. Jeg gravede mine negle i da jeg følte som om at han var ved at flade mit bryst indtil det sidste pust. “Dræb mig nu” skreg jeg med det sidste luft jeg havde tilbage. Ham i forsædet sagde til den yngre “Lad hende indånde”.

Jeg hørte Orlando hive efter vejret og slagene blev ved med at falde på os, jeg prøvede på at åbne døren og smide mig ud, men der var intet håndtag indefor. Vi var fuldstændig under deres barmhjertighed og da jeg hørte Orlandos stemme gav det mig mod. Han fortalte mig at det samme var sket for ham gennem mine afkortede ord… de sagde til ham “Yoani er stadig i live”. De efterlod os smertefyldte på en gade i Timba. En kvinde kom nærmere “Hvad er der sket jer?” … “vi blev kidnappet” lykkedes det mig at sige. Vi omfavnede hinanden og græd midt på fortorvet. Jeg tænkte på Teo, hvordan kan jeg ved gud forklare ham disse blå mærker. Hvordan kan jeg forklare ham at han bor i et land hvor dette sker, hvordan kan jeg kigge på ham og fortælle ham at sin mor blev gennemtæsket ude på gaden fordi hun skriver en blog udtrykker sine holdninger i kilobytes. Hvordan kan jeg beskrive de despotiske ansigter på dem som brutalt tvang os ind i en bil, deres fornøjelse af at slå os, hive min nederdel og at hive mig halvnøgen mod bilen.

Det lykkedes dog at se en grad af overaskelse i vores anfaldsmænd, frygten for det nye, for noget de ikke kan ødelægge noget de ikke forstår, en forfærdelse at vide at deres dage er talte.

Claudia Cadelo og Orlando Luís Pardo Lazohar også begge blogget om det.

Efter hendes forfærdelige oplevelse er jeg er glad for Yoanis optimisme. Nu er Cuba igen i dyb økonomisk krise, hvor det godt kunne ske at de begynder at optrappe volden mod indbyggerne som de før har gjordt.

Hugo Chavez forbereder hæren på krig med Colombia

Ja, jeg er klar over at overskriften måske lyder helt hen i vejret på en del, men ikke desto mindre fortalte Hugo Chavez i dag i sit ugentlige TV-show “Aló Presidente“, at hæren skal forberede sig på krig med Colombia. Samtidig er 15.000 mand blevet mobiliseret ved de to landes fælles grænse. I en artikel på Aló Presidente’s hjemmesider betegner Hugo Chavez under overskriften ” Colombia ha sido anexionada a los Estados Unidos” som en amerikansk koloni på grund af aftlen mellem Colombia og USA om, at sidstnævnte kan bruge bruge baser i Colombia. Chavez ser (officielt) dette som en direkte trussel mod Venezuela – underfortået det er Colombia og USA, der ønsker at starte en krig mod Venezuela.

a1Med tanke på udviklingen i Venezuela som vi har skrevet om før, med el- og vandmangel, faldende BNP og høj inflation, hastigt stigende voldskriminalitet og Sydamerikas højeste korruption, kan de retoriske udfald også være ledet i et forsøg på at aflede venezuelanernes opmærksomhed fra de interne problemer. Det er jo et gammelkendt trick at dyrke en fælles ydre fjende, når det står skidt til indenlands. Her findes der ingen bedre foren nationalistisk-socialistisk Caudillo som Chavez end USA.

Hermed går Chavez i fodsporene på utallige “stærke mænd” fra både højre og venstre side af det politiske spektrum i Latinamerika. Som den legendariske brasilianske økonom, Roberto Campos engang udtalte; “enhver idiot kan få stående klapsalver ved at svine USA til”

Hugo Chavez er kendt for at tale med temmelig store bogstaver, også efter latinske forhold, så forhåbentlig er der tale om endnu en omgang teaterbuldren. Venezuela under Chavez har formentlig både direkte og indirekte støttet FARC bl.a. med våben osv. Drømmen er formentlig at samle de lande Chavez store forbillede Simon Bolivar løsrev fra de spanske koloniherrer. En del af disse var i en kort periode en samlet enhed et par årtier efter spanierne var fordrevet. Mens Bolivia (opkaldt efter Bolivar) med Evo Morales er en nær allieret, er Colombia det bestemt ikke.

Omara Portuando vinder den første cubanske grammy ved dette års Latin Grammy Awards

Omara Portuando
Omara Portuando

I torsdags vandt 79-årige Omara Portando, som den første cubaner, en Latin Grammy i katagorien “Best Contemporary Tropical Album” for albummet “Gracias”. En meget smuk plade, hvor hun ser tilbage på en karriere der spænder over 6 årtier. I modsætning til hendes internationale gennembrud med med Buena Vista Social Club pladerne i 1990erne, er der ikke tale om en (nostalgisk) dyrkelse af cubansk musik fra før 1959, men derimod om en plade, der i den grad er inspireret af jazz og bossa nova.

Pladen er international i dette ords egentlige betydning (med musikere fra et hav af forskellige landet). Særligt nyskabende er den dog ikke. Det kan man naturligvis heller ikke forlange af en sangerinde på næsten 80 år.  Opdateringen fra pre-Castro musikken, som den kan høres på Buena Vista pladerne, rækker så langt fra ind i dette årtusinde. Når det er værd at nævne, er det fordi det illustrerer en centralt problem i Cubansk musik, nemlig den manglende kunstneriske udveksling mellem Cuba og omverden (især USA) efter 1959.

Cubansk musik har siden midten af forrige århundrede haft en markant betydning og indflydelse der rækker langt ud over egne grænser og hvad landets indbyggertal ellers skulle tilsige. Frem til den cubanske revolution fandt der en frugtbar og kunstnerisk fantastisk kreativ kulturel udveksling sted mellem amerikansk og cubansk populærmusik. Således introduceredes blæserinstrumenter i Cubansk musik fra 1920erne af amerikanske jazzmusikere der kom for at  optræde på de hoteller, casinoer og forlystelsessteder der fulgte i kølvandet på Havannas fremskost som et yndet turistmål for amerikanske turister. Attraktionerne (ud over det gode vejr) var ikke mindst at alkohol og spil var tilladt i Cuba, i modsætning til forbudstidens amerika i 1920erne.

Continue reading Omara Portuando vinder den første cubanske grammy ved dette års Latin Grammy Awards