Tema om Brasilien i DR2 Udland i denne uge – og det ser ikke godt ud

DR2 Udland har i denne uge Brasilien som tema. Baseret på det første indslag mandag om Brasilien som stormagt, kan man kun frygte hvor meget sludder man vil nå at få sagt i løbet af de kommende dag. Således annoncerede man temaet med udtryk som at Brasilien “stormer fren” og at det nu er den 8. største økonomi. Det første er mildt sagt en sandhed med modifikationer, det sidste er der ikke noget nyt i. Brasilien var også blandt de 10 største økonomier i verden i 1960, (kilde: nationmaster). Sammenholder vi det med at den relative velstand i Brasilien i forhold til USA er på niveau med hvad den var i begyndelsen af 1960erne, se nedenstående figur, bør det vist nok mane til forsigtighedfør man går i gang med superlativerne. Faktum er nemlig at Brasiliens vækst og udvikling set over de seneste 50 år snarere tegner billedet af et land med en moderat vækst, der langt fra har forstået at udnytte sit potentiale.

kilde: wolrd Penn Tables 6.3
kilde: world Penn Tables 6.3

Med den seneste økonomiske krise in mente, skal det dog retfærdigvis understreges, at Brasiliens relative velstand i forhold til USA er nogle procent højere i indeværende år end i 2007, hvor grafen ender. Derudover kan man også pege på, at der i 1990erne sker en væsentlig kvalitetsforbedring af BNP. Det skyldes to forhold; 1. Man fik bragt inflationen under kontrol (nogle beregninger tyder på at selve håndteringen af inflationsrater på op mod 50-80 % om måneden kostende Brasilien op mod 8 % af BNP), 2. der gennemførtes fra 1990 og op gennem 1990erne en række markedsreformer og en forsigtig åbning af økonomien, hvilket forbedrer investeringskvaliteten, samtidig med at de relative interne priser ændredes kraftigt. Men det ændrer ikke ved at det overordnede billede af den økonomiske udvikling har været yderst utilfredsstillende.

Hermed ikke sagt at Brasilien ikke har oplevet økonomisk vækst de senere år, det har de bestemt. Desværre er en betydelig del af væksten sket i den offentlige sektor, der er vokset betydeligt hurtigere end økonomien generelt, samtidig med at Brasilien fortsat har et usædvanligt højt skattetryk (Latinamerikas højeste) for et land på dets udviklingsniveau. At det trods dette har været muligt at fastholde høj vækst skyldes primært sammensætningen af Brasiliens eksport, der har vist sig at være ganske modstandsdygtig overfor den internationale økonomiske krise. Det økonomiske boom i Asien, ikke mindst Kina, har været afgørende for at eksterne balanceproblemer (indtil videre) ikke afgørende har hæmmet den økonomiske udvikling.

Kilde: Penn World Tables 6.3
Kilde: Penn World Tables 6.3

Brasilien er i de senere år blevet en betydelig spiller på den internationale scene, men det skyldes hverken at man “stormer” frem eller at økonomien i sig selv er blevet mere betydningsfuld. Derimod er det resultatet af globaliseringen, som Brasilien på trods af at man fortsat må betegne landet som relativt lukket, i langt større grad er blevet integreret i end tidligere – og det er især landbruget der driver dette – i de senere år godt hjulpet på vej af, at Brasiliens nabo Argentina har valgt at føre en økonomisk politik der er direkte ødelæggende for argentinsk landbrugs konkurrenceevne. Men det vigtigste er måske at den moderate åbning af Brasiliens økonomi mod omverden har indebåret, at Brasilien er blevet et langt vigtigere ekport- og investeringsmarked end tidligere. Ja, Brasilien er i dag en vigtig nation, men det er den ikke fordi den eksporterer bøffer, eller fly for dens sags skyld, men fordi det er et vigtigt marked for andre lande – og ikke mindst for nogle af verdens store multinationale selskaber. Det bliver spændene at se om DR Udland fanger den pointe, som er helt afgørende. Det er ikke fordi importandelen er steget voldsomt (reelt kun et par procent), men sammensætningen er væsentlig anderledes, og en konservativ og stabil pengepolitik har gjort landet attraktiv at investere i).

Mandagens emne var Brasiliens rolle som stormagt, – noget der interesserer de færreste brasilianere – men til gengæld i høj grad stærkt nationalistiske statskonservative kredse indenfor militæret og…. dele af venstrefløjen. Og man skal selvføgelig ikke underkende, at en nationalistisk retorik altid ghar ivet point i “folkedybet”. Til gengæld har det været så som så med de udenrigspolitiske sejre. Det er ikke den brasilianske regering og præsident Lulas “spidskompetence” – i hvert fald ikke når vi bevæger os ud over det symbolske plan som f.eks. at få en olympiade til landet (som først og fremmest er en voldsom omkostning uden noget reelt payoff).

Published by

Niels Westy

Udlandskommentator ved Dagbladet Børsen Præsident i Akademiet for Fremtidsforskning Tidligere boet i Rio de Janeiro, Brasilien. Har gennem mere end 20 år skrevet og undervist om Latinamerika og Brasilien. Cand. polit