Så er det også gået op for Ibis, at den er gal i Nicaragua – sådan da

Nicaragua har sagt nej til 100 mio. kroner i ulandsbistand, fordi det var en betingelse, at nogle af pengene skulle gå til uafhængige valgobservatører, og Ibis generalsekretær Vagn Berthelsen udtaler i den forbindelse til Jyllandsposten, at

Der er grund til demokratisk bekymring, fordi styret er blevet mere autoritært, end man kunne ønske, og det er man nødt til at forholde sig til.

Han beklager dog, at Danmark trækker sig ud af Nicaragua hurtigere, for som han “så smukt” udtrykker det:

Der er mange steder, hvor demokratiet ikke fungerer perfekt. Men helt at afbryde samarbejdet bør være absolut sidste mulighed.

Det er faktisk rystende, at Ibis kan omtale den demokratiske deroute, som Nicaragua har været ude på siden Daniel Ortega i 2006 igen kom til magten, på denne måde. Som jeg skrev om i august 2010, hvor  Ortega – i strid med Nicaraguas grundlov – sikrede sig, at han kan stille op til valget senere i år, har der været stadigt stigende problemer siden mistanken om omfattende valgsvindel ved lokalvalgene i 2008.

Der er god grund til at tro, at Ortega ikke har tænkt sig at tage hensyn til at han er temmelig upopulær hos den nicaraguanske befolkning, og så ligner det jo noget vi har set før – desværre.

Heldigvis er er udviklingsminister Søren Pind mere klar i mælet, og siger således til Jyllandsposten, at:

Bruddet sker efter længere tids drøftelser om en aftale om dansk støtte til civilsamfundet. Det har den nicaraguanske regering afvist. Derfor er det et valg, som Nicaragua selv har truffet.

Colombia’s præsident åben for legalisering af narkotika

I et interview med The Finansiel Times den 13. februar svarer Colombias præsident Santos direkte adspurgt om hans holdning til legalisering af illegale rusmidler, at;

On that issue I’m not a fundamentalist. If the world considers that legislation is a solution I would gladly go along with that. I can understand the benefits, and I can understand the arguments.

But this has to be a multilateral approach. For us, fighting drug trafficking is a matter of national security. It’s the source of all the ills we have security-wise in this nation. So my policy is to fight drug trafficking in all the links in the chain – from the production and consumption of drugs to the assets of the drug traffickers. We have been very successful in many parts of that fight. Less successful in others. But we have no alternative than to keep on fighting and to stimulate the whole world to fight this war with us. No one single country can win this war. And you in the UK must be very worried because consumption is going up. And the consumption in Europe is going up. And the power of the cartels in the Caribbean is going up and the power of the cartels in central American countries is going up. And in east Africa it’s going up. This is a problem for the world, for a multilateral approach.

Adspurgt efterfølgende, om det er en agenda han ønsker at promovere, svarer han;

If I find the key and leading countries to be in that mood, I would gladly participate in that discussion.

Med andre ord ligger nøglen til en legalisering hos Europa og ikke mindst USA, der vurderet på markedsværdi er langt de vigtigste markeder for illegale rusmidler.

Det bemærkelsesværdige ved Santos udtalelser er, at det er første gang en siddende Latinamerikansk præsident i så direkte vendinger vendinger lægger op til en legalisering, omend han dog viger fra at gå enegang, formentlig af hensyn til USA.

Dette sker samtidig med at den colombianske regering erkender, at paramilitære grupper med forbindelse til narkotikahandlen, ifølge “Colombia Reports” har øget deres indflydelse i Colombia, og truer lokalvalgene til efteråret.

Holder Evo Morales perioden ud?

Som det gamle ordsproger siger – højt at flyve, dybt at falde. Her lidt mere end 1 år efter Evo Morales blev genvalgt som præsident med et klart flertal bag sig, er det kun 1/3 af bolivianerne der fortsat støtter ham. Hans opbakning er så ringe, at der tales om, hvorvidt han faktisk vil være i stand ti lat sidde perioden ud, eller vil lide samme skæbne som mange af hans forgængere, og blive tvunget til at gå af.

Præsident Evo Morales og vicepræsident Alvaro Garcia Linera

Evo Morales, der kom til magten ved at udnytte mange fattige bolivianeres utilfredshed med hans forgængeres forsøg på at reformere Bolivias økonomi, står ironisk nok nu selv for skud, fra bl.a. de indianer organisationer, som tidligere bakkede ham op.

Mens Morales – og ikke mindst hans vicepræsident, Alvaro Garcia Linera, der er regeringens chef-ideolog – tidligere var blandt de der orkestrerede de mange demonstrationer der fandt sted, når tidligere præsidenter forsøgte at reformere økonomien, må nu selv stå for skud på grudn af Bolivias miserable økonomi.

Og ifølge kritikerne er det med god ret at utilfredsheden ulmer. De beskylder Morales for at køre Bolivia i sænk, bl.a. fordi den førte politik har skræmt udenlandske investorer ud af Bolivia. Samtidig er der mangel på basale fødevarer som f.eks. sukker, og et forsøg på at reducere subsidieringen af bl. a. brændstof har udløst stor vrede.

De store demontrationer i slutningen af december, der tvang Morales til at ændre politik fra en hurtig ophævelse af subsidier til en gradvis ophævelse,  kommer efter et år med vigende opbakning fra bl.a. landets indianere og deres organisationer. Godt nok repræsenterer de mindre end 20% af befolkningen (kulturelt er Bolivia, på trods af Morales retorik og markedsføringen i forhold til resten af verden mere europæisk end indiansk) , men har i årtier været et vigtig magtfaktor på grund af deres “udenomsparlamentatiske” aktiviteter, når de ikke fik deres vilje, i stigende grad har vendt sig mod Morales.

Læs mere her